Profile
Blog
Photos
Videos
Fjerde og sidste dag på Inca Trail:) Dagen begyndte meget tidligt - kl. 3:30 stod den på morgenmad, og kl. 3:45 var vi igen med oppakning på vej til indgangen til Machu Picchú nationalpark. Her stod vi i kø i godt og vel en lille times tid, igen i silende regnvejr, før vi blev lukket ind på de sidste 5km trekking til selve Machu Picchú:) De første par kilometer gik i rask tempo, men pludselig stoppede alle op og stod i gåsegang så langt øjet rakte. Efter en halv times venten fik vi at vide, at der længere forude havde været mudderskred som følge af de tre dages heftige regn - ikke en behagelig tanke eftersom netop tre turister og en guide mistede livet på selve Inca Trail i 2010 som følge af mudderskred i regnsæsonen! Så virkede plastikposerne i skoene, handskerne på fødderne og alt det våde tøj ikke så slemt længere. Pludselig kom der flere portere løbende med skovle langs den smalle sti, som vi alle stod på. En god halv time senere havde de lavet passage på stien og køen begyndte langsomt at bevæge sig! Da vi kom til selve mudderskredet - fossede vandet ned fra bjergsiden, småsten væltede tilfældigt ned på stien og porterne stod på hver sin side og fragtede den ene efter den anden op på en kæmpe mudderbakke lige forbi skredet! Da det blev ens tur drønede adrenalinen rundt i kroppen, især eftersom stien på dette punkt, eller rettere sagt mudderbakken, skrånede omkring en små 100m dybt ned i kløften på højre side! Det viste sig så senere, at skredet var blevet endnu værre efter vi havde passeret det, en porter havde fået en sten i hovedet og kæmpe sten var begyndt at vælte ned på stien - med nød og næppe kom sidste gruppe over til de sidste 2km af turen til Solporten. Forskrækkede over naturens kræfter, gik vi alle langsomt videre og nåede Solporten et godt stykke efter tidsplanen. Til vores store skuffelse var hele dalen fyldt med skyer og tåge så vi intet kunne se:( Will vidste, at der ville gå længe inden tågen lettede så vi gik nedad bjerget imod indgangen til Machu Picchú - godt slukørede slendrede vi ned. Midt på vejen begyndte tågen imidlertid at lette og dalen kunne nu ses klart! Bjerget, hvor Machu Picchú lå, var dog stadig indhyllet i skyer:( Men så pludselig åbnede skyerne sig lige præcis over ruinerne og et helt magisk syn mødte os igennem tågen! Massive ruiner, kæmpe store templer og huse strækte sig over et stort område midt på bjergkammen - nu var stemningen fuldstændig vendt, folk var glade og de seneste dage med næsten uafbrudt skybrud var det hele værd! Glade drønede vi nedad bjerget og kom langt om længe til selve Machu Picchú - et virkelig imponerende sted - nu skinnede solen, himlen var blå og hele området kunne ses knivskarpt i hele sin udstrækning:) Herefter fik vi taget vores sidste 'familiebillede' foran ruinerne og Will begyndte sin halvanden times rundvisning. Vi blev ført igennem soltempler af enhver slags, kæmpe lagerhuse, Inkakongens private gemakker, det kæmpe solur, det store stenbrud hvor samtlige sten til Machu Picchú var ophugget osv. Will var på et tidspunkt nødt til at hæve stemmen lidt så vi alle kunne høre ham, idet en halvdøv pensionistgruppe havde slået lejr ved siden af os, og deres guide nærmest skreg op for at de gråhårede kunne høre ham. Østrigeren Isabella grinede og sagde højt; 'it's ok, they are practically all deaf', hvilket resulterede i at vi alle skreg af grin! Endelig fik vi alle vores busbilletter til Aquas Caliente, byen lige nedenfor bjerget, og en god halvanden time til at se Machu Picchú på egen hånd:) Lamaer gik rundt iblandt os, kæmpe dyr der stirrende vadede forbi os som om de ejede stedet - fascinerende:) Lidt over tretten-tiden valgte Kathrine og jeg at tage bussen imod byen, hvor vi ville møde de andre til frokost. Eftersom vi havde valgt at overnatte her i byen istedet for at tage direkte til Cusco, skulle vi sige farvel til dem alle sammen her - en virkelig mærkelig og trist fornemmelse, idet gruppen bare havde været kanon! Alle var så flinke og interesseret i at snakke, hjælpe hinanden og have det sjovt! Med en mærkelig fornemmelse i maven vinkede vi farvel til dem alle og tog ud for at finde os et hostel. Will havde anbefalet et sted, hvor vi senere overnattende. Efter et dejligt varmt bad tog vi ud og fik lækker mad på en restaurant, som en peruvianer havde anbefalet, da vi var ved Colca-Canyon - Indio Feliz hed restauranten, og hold da op noget lækker mad! Tre retters gourmetmad senere dalrede vi i seng og sov til den lyse morgen:) Næste aften skulle vi med toget kl 18:45 til Ollantaytambo, hvorfra vi skulle tage en taxi til Cusco. Hele vejen fulgtes vi med Dustin som også havde valgt at overnatte i Aquas Caliente:) Tilbage i Cusco checkede vi ind på samme hostel som tidligere og faldt igen pladask i søvn totalt udmattede! De næste to dage står i afslapningens tegn og klargørelse til hjemrejsen:) Dette er nok sidste blog for denne fantastiske rejse til Sydamerika, vi har simpelhen været så glade for, at vi valgte at tage afsted - man kan ikke helt beskrive hvor fedt det hele har været! Samtidig har det også været rigtig dejligt med beskeder hjemmefra og at få at vide at I alle følger med i vores rejse på bloggen - tusind tak! Glæder os sådan til at komme hjem og se jer alle igen til Jul! Godnat og tak herfra Sydamerika:)
- comments