Profile
Blog
Photos
Videos
Modul 2 - Dag 4
Dagen i dag har budt på nogle meget surrealistiske og lidt mærkelige oplevelser. Der er især 2 episoder som jeg vil fremhæve fra i dag. Den første er en oplevelse som vi havde i morges, det startede ud med at vi alle sammen skulle møde op i vores Team Benns uniform efter morgenmaden. Da vi mødte op fik vi alle sammen bind for øjnene og så skulle vi gå i en lang slange, og på den måde vise at vi havde lært noget gennem alle vores kurser. Nemlig tillid til vores kollegaer, og vise at vi stolede på dem og turde følge dem med lukkede øjne. Vi blev ledt op på en klit hvor vi blev stillet i en halvcirkel (stadig med bind for øjnen), hvor der blev holdt en lille peptalk og hvor Imogen Heap - Hide and Seek blev spillet, og der er nærmest gået hen og blevet en hold sang, og da vi stod i på stranden og hørte sangen, kom der en masse følelser op i os alle, og det blev et meget rørt øjeblik, og jeg har lidt svært ved at sætte ord på hvad der skete. Men det var nærmest som om det hele var gået op i en højere enhed og vi havde nået et mål.
Det andet punkt som jeg vil fremhæve er endnu en hold øvelse som mundede ud i en kæmpe oplevelse for mig. Det begyndte alt sammen at gå meget hurtigt pludseligt kom der en besked op på tavlen hvor vi blev stillet en opgave om at vi skulle bære en såret person hen til et sted hvor hun skulle afhentes af en helikopter. Samtidig med at den sårede person skulle bæres frem til afhentnings stedet skulle vi finde 10 andre poster hvor der lå ting som vi skulle bruge til at bygge landingspladsen og sætte afspærring op. Der efter blev der smidt en legetøjs helikopter ind på pladsen og vi regnede alle med at det betød at opgaven var slut. Vi blev bedt om at stå stille og lukke øjnene og tænke over hvad vi havde lært den her gang i forhold til de andre natteløb vi havde lavet. Og så fik Thomas os også til at forestille os at der kom en helikopter og landede og hvordan det ville se ud med vinden der blæste.
Og efter vi havde stået med lukkede øjne i 5 min råbte Thomas at vi skulle åbne øjnene og kigge op i himlen, og DER kom den en helikopter. Vi var alle lidt forbløffede over at de rent faktisk havde fået en helikopter til at komme, og lande på den landingsplads vi havde markeret.
Men det var dog ikke kun de 2 ting der var den største oplevelse for mig, nej, det var nemlig da Ida, Sebastian og jeg blev trukket frem foran gruppen og fik at vide at vi skulle en tur op og flyve med helikopteren. Grunden til at vi skulle det var det der skete i går hvor, vi var de eneste der kom frem til den rigtige løsning da vi skulle nominere de bedste guider i går. Og det var nemlig at vi skulle nominere os selv, så alle fik en stemme og vi alle sammen var på samme niveau og der ikke var noget svageste led. Og der for fik vi en oplevelse i Oscar (helikopteren red.), og vi havde en fantastisk tur hvor vi fik taget en masse gode billeder (men desværre også lidt for mange uskarpe)
Team Schladming
Christian
- comments