Profile
Blog
Photos
Videos
Modul 2 - Dag 2
Det har været endnu en meget lang, lang dag med intensiv undervisning og gang i den hele tiden.Dagens første opgave gik ud på at visualisere og reflektere over dagen i går gennem tegning.Dette viste sig at være lidt at en hård opgave, da min gruppe havde den indstilling til det at det var en dårlig opgave og vi ikke troede vi kunne gøre det.Derfor blev vi hevet op til tavlen hvor vi skulle fortælle hvad vi havde lavet og om der egentligt var et formål med at visualisere. Vi kom lidt langsomt i gang, og derfor hev Thomas os ud på gangen hvor han gav os en "peptalk" hvor vi bl.a. skulle ligge på gulvet og råbe, og prøve at visualisere opgaven. Da vi så kom ind igen og skulle fremlægge blev resultatet meget bedre.
Det næste punkt på programmet var at vi skulle tage et kig på vores personprofiler, og prøve at indtegne hele gruppens profiler i et skema så vi kunne se forskellene. Og derefter skulle vi diskutere og snakke om hvor forskellene lå og om de ville have nogen betydning for et eventuelt samarbejde.
Derefter stod den endnu en gang på den gode gamle feedback, og endnu en gang var det en gåtur på stranden hvor vi skulle give feedback til alle gruppens medlemmer om deres indsats og udvikling.
Efter Feedbacken var det blevet tid til at vi skulle lave nogle cases hvor vi skulle øve os i at snakke som voksen til voksen og ikke snakke op eller ned til de personer(fx gæster) som vi snakkede med. Midt i det hele kom Thomas ind og sagde nu er der 15 min så ankommer Antwärter. Og vi skulle lave en ankomst til dem, så vi skyndte os at finde alle Team-Benns flagene frem, vi fik sat dem op og stillede os langs vejen med fuld knald op musikken. Og da de endeligt kom blev der hujet, råbt og skreget og luften var fyldt med gensynsglæde. Derefter kom vi til aftenens sidste punkt som var et 3 timers mini førstehjælps kursus hvor de ting som man oftest kommer ud for på en skiferie blev gennem gået så vi ved hvordan vi skal handle hvis vi fx skal hjælpe en med et brækket ben.
Team Schladming
Christian
- comments