Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
Saa er jeg tilbage i Delhi igen efter at have haft verdens bedste foedselsdag! Den startede allerede kl 6 om morgenen, hvor jeg bestemt ikke kunne sove laengere, hvilket vist var en kombination af sommerfugle i maven og omvendt doegnrytme efter trekking :-) Vi tog ud og spiste rigtig laekker morgenmad (pandekager med frugt.. mmmhh!), som jeg aldrig kom til at betale for. Damen ved kassen glemte simpelthen at spoerge efter penge, saa det tog jeg paent imod og betragtede som dagens foerste foedselsdagsgave. Efter nogle gaver og kort medbragt fra Danmark, var dagen jo allerede bare oppe blandt de bedste! Vi tog ud og shoppede det sidste, vi ville have med fra Nepal og fandt derefter en taxa, der fik os transporteret ud til lufthavnen. Da vi kom paa flyet fandt vi ud af, at vi var blevet placeret paa business class (endnu en meget uventet foedselsdagsgave) og noed derfor godt af hvid dug og fri bar hele vejen til Delhi. I Delhi blev vi hentet af en super fin chauffoer fra Jysk, der skulle koere os ind til vores hotel. Langt stoerstedelen af alle indere har en tendens til at spoerge og ville snakke meget, og de er enormt insisterende, hvilket til tider kan virke meget anstrengende og paataget. Men denne chauffoer virkede til forskel fra alle andre oprigtigt interesseret i at hoere om vores rejse og Danmark. Da vi fortalte, at Danmark ligger lige nord for Tyskland, kiggede han paa os i bakspejlet og sagde stolt over sin viden: 'oh yeah, but Germany is two countries....(stilhed), right??'. Naennede naesten ikke at fortaelle manden, at det altsaa godt nok var tyve aar siden. Han var saa venlig og meget imponeret over, at 'Barbie Girl' er fra Danmark! Naa, men vi checkede ind paa vores hotel og gik derefter straks ned paa en internet cafe, hvor alle de dejligste hilsner og emails ventede paa mig! Det er den bedste gave, naar man er langt vaek hjemmefra. Dagen blev afsluttet paa nabohotellets tag-restaurant med god mad og oel! Den bedste foedselsdag jeg kunne have forestillet mig, hvor jeg (nu hvor jeg for tiden oplever andre kulturer) satte vaeldig pris paa danske normer og forventninger til en tyveaarig, der f.eks. goer mig i stand til at kunne tage afsted paa en rejse som denne, for som Katrine sagde det: 'Hvis du havde vaeret en tyveaarig inder, ville du nu have vaeret gift i syv og haft syv boern!' Saa kan man jo kun saette pris paa, at det gudskelov ikke er saadan, det staar til.
Naa, i dag har vi bare slappet af og forsoegt at slaa tiden ihjel, indtil vores nattog afgaar kl halv elleve i aften. Vi er fremme i Ahmedabad kl ca syv i morgen aften.
Mange knus fra Sara!
- comments