Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
Saa er vi kommet godt til Indien - ankom i nat kl ca 02, og baade rygsaekke og inder fra Jysk rejsebureau var der til at tage imod os, saa det var fint. Vores hotel er fint fint, med vestligt badevaerelse (dejligt!) og tv, der doegnet rundt kan byde paa aegte indisk underholdning af hoej kvalitet (go bollywood:-). Der er desuden ogsaa CNN, saa vi kan foelge lidt med i amerikansk valg og resten af verden omkring os. I dag har vi vaeret paa sightseeing i Delhi med chauffoer og guide, og det har vaeret en god og rolig start ovenpaa en lang rejse og for lidt soevn. Da vi ankom i gaar aftes var det jo selvfoelgelig helt moerkt, saa det var lidt spaendende i morges, da vi for foerste gang rigtig bevaegede os ud i Delhis byliv. Det var lidt af en oplevelse: faldefaerdige huse, dytten i horn, barberere og skopudsere, der driver deres smaa forretninger paa gaden, koer, sovende folk i enhver skygge, rickshaws, hunde, ladvogne der bliver trukket gennem gaderne, dytten i horn, mus (doede og levende), hundredevis af ledninger og kabler der haenger tilfaeldigt mellem husene og over vejen, motorcykler, folk der konstant forsoeger at snakke med os og endnu mere dytten i horn, saa man maa springe for livet i et trafikkaos der ikke kan sammenlignes med noget andet! Lige saa vel som det virker fremmed (og til tider utroligt og vanvittigt) er det ogsaa bare enormt fascinerende, og det har vaeret en rigtig god dag. Jeg glaeder mig dog i saerdeleshed til i morgen, hvor turen gaar mod Agra og Taj Mahal.
Knus Sara!
- comments