Hej igen derhjemme,

Det er noget tid siden sidste blog, men har lagt en række billeder ind i mellemtiden som jeg håber I har nydt ;) De sidste to uger på hospitalet fløj simpelthen af sted, og var ret stresset med en masse forskellige ting. Jeg startede med nogle vagter på skadestuen. Det var lidt uoverskueligt at skulle lære nyt personale at kende igen. Man bliver virkelig træt af at introducere sig selv hele tiden. Hvor er du fra?, hvad hedder du?, er du pre-medicin studerende?, hvor lang tid skal du være i Nepal?, kan du godt lide Nepal?, Hvor mange brødre har du?, .... Det er de samme spørgsmål hver gang, men sådan er det jo bare. Der skete ikke forfærdeligt meget på skadestuen, så besluttede mig for at tage en nattevagt med en australsk sygeplejerske - Katie og Julie. Jeg havde læst mig frem til at der klart var travlest om natten, så det skulle blive spændende at opleve. Selvfølgelig var det den mest stille nat længe, lige den nat vi var der. SUK, hvor typisk! Vi lagde drop på hinanden og hyggede i stedet, så vi lærte lidt alligevel. Derudover mødte vi en læge som spurgte om vi ville med på en health camp dagen efter, direkte efter nattevagten. Det gjorde vi selvfølgelig!! Health campen var lidt det samme som sidst, der var nogle forskellige læger og en masse forvirrede mennesker der søgte råd og vejledning, de fleste kommer dog for at få smertestillende medicin gratis. Marie, Julie og jeg sad i et rum for os selv og delte tandbørster ud og kiggede folk ind i munden, som om vi var tandlæger. Det var virkelig mærkeligt! Der var en tolk med som fortalte hvad problemet var. Det var dog ikke så svært at vejlede, da de alle sammen bare havde brug for at børste deres tænder bedre og ikke skylle tandpastaen ud, med deres afsindigt søde sukkerte. Dog gav det et lille stik i hjertet, at se hvor mange børn der allerede havde flere fuldstændigt rådne tænder.

Efter en uge på skadestuen havde jeg nogle dage hvor jeg gerne ville prøve lidt forskellige ting af. Jeg var bl.a. 1 dag på neonental afdelingen. Her er nyfødte børn indlagt. Nogle af dem var virkelig små! Så et "barn" på kun 800gram. Det lignede ikke rigtig et lille menneske, og det var bizart at tænke på at han rent faktisk var i live, for nu. Jeg var også 1 dag på hematologisk afdeling hvor jeg så en mand med dårlige nyre (grundet sukkersyge), være i dialyse behandling. Jeg er ked af jeg kun havde tid til en dag på den afdeling for det var enormt spændende. Jeg kunne rent faktisk også bruge noget af det jeg har lært hjemmefra. Det var virkelig spændende at høre om hans behandling. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve i DK også!

Jeg nåede også at bruge en dag på et dagcenter for handicappede børn. Nogle var fysisk handicappet og andre psykisk. En mix af børn med autisme, downs syndrom, spastikkere, børn med nerveskader m.m. Jeg kunne kun holde ud at være det sted een dag. Det var virkelig en speciel oplevelse. Der var 3 damer som passede "baby'erne". Damerne kaldte dem babyer selvom de var i alderen 2-15 år. De fik i starten besked på at sidde stille i 10 minutter mens de 3 damer bad til gud. Dette synes jeg var for mærkeligt da børnene var der for at blive aktiveret og få hjælp til nogle fysiske øvelser. Derefter blev de delt op i "skole"-børn og "lege"-børn. Skolebørnene sad bare og skrev bogstaver så godt de kunne ind i et kladdehæfte. En 15-årig dreng med nerveskader i benene skrev et "R" omvendt, det resulterede i en lussing fra en af damerne. Fra kl. 13-15 skulle "baby'erne" sove, uanset alder og vanskelighed. De lå i et stort rum i 2 timer. En af børnene sov ikke, hun var fikseret i en stol konstant. De sagde hun ikke kunne omgåes med de andre børn, så hun sad fastspændt i stolen hele dagen selvom hun godt kunne gå. Hun sov ikke inde i rummet, men sad fastspændt til toilettet i de 2 timer de andre baby'er "sov". Jeg kunne virkelig ikke holde ud at blive der længere så gik kl. 15. Der sad pigen stadig på toilettet. Det var en ubehagelig oplevelse at være på det center. Men jeg tror tilgengæld virkelig jeg kunne have gjort en forskel for børnene der. Jeg kunne have aktiveret dem og været en ven for dem. De ville meget gerne socialisere med mig og de var alle samme rigtig søde.

I løbet af de sidste uger i Bharatpur er temperaturen virkelig steget til de 30-35 grader. Det er super varmt, tørt og til tider ulideligt at have lange bukser og t-shirts på hele tiden. Varmen gør også at diverse dyr søger skyggen inden for i husene.... Dette fik Rikke og jeg virkeligt at føle da vi sad og spiste vores Daal Bhat til aftensmad, som sædvanligt i køkkenet. Pludselig ser vi begge ud af øjenkrogen en mus der piler hen over gulvet og op af væggen. Bedstefar'en klemte den til døde med hånden, VIRKELIG klamt! Bagefter så vi en anden løbe hen bag ved en masse skrammel i hjørnet. Resten af tiden i Bharatpur spiste vi med løftede fødder, det gjorde familien også. Ud over mus begyndte mygge-mængden at stige voldsomt. Hver aften måtte selv jeg, som aldrig bliver stukket i DK, bruge diverse myggecremer og søge ly under myggenettet. Myggene er meget store og ulækre, de er afsidigt aggressive og holder ikke før de får bid. De efterlader et kæmpe hævet og kløende bule. Heldigvis var det kun ekstremt den sidste uge inden vi var færdige i Bharatpur. Stakkels de frivillige som lige er ankommet!

Den sidste uge blev også meget stresset pga en masse papirarbejde og opgaver. Jeg færdiggjorde min eksamen og den er godkendt. Men vi skulle også have underskrevet ting fra hospitalet samt lave adskillige evalueringer. En til skolen, 3 til Projects Abroad og en til hospitalet. PUHA! Jeg er dog lykkelig for jeg har færdiggjort det hårdeste, så jeg kan slappe af indtil jeg er tilbage i DK og derefter fokusere på det nye modul på skolen i Danmark. Jeg skal i psykiatri praktik på en lukket afdeling på Rigshospitalet. Det er jeg meget spændt på, tror det bliver virkelig hårdt. Men glæder mig til at opleve det indefra.

Den sidste dag i Bharatpur skulle vi sige farvel til værtsfamilien. Det var lidt underligt, specielt at sige farvel til Binod! Men han sagde han ville prøve at komme til Kathmandu og besøge os dagen inden vi rejser retur til Danmark. Det håber jeg virkelig kan lade sig gøre. Det er mærkeligt at livet fortsætter i den lille landsby uden min tilstedeværelse der. Helt ufatteligt. Kommer til at savne at blive overrasket over den afslappede tilgang de har til alt. Den sidste aften i værtsfamilien købte Rikke og jeg en 2 liters cola og en stor kage som vi delte imellem os. Vi havde købt gaver til Binod, hans kone, søster og moster og lidt slik til de dovne mænd. Vi fik også virkelig mange gaver fra familien. De er så søde altså!

Farvel til Bharatpur og goddag til 4 ugers ferie, aaaah! Vi startede ud med et par dage på et resort "Last Resort". Her var der en festival med jazz og reggae musik fra hele verden. Der var en masse med fra Kathmandu-gruppen også og vi hyggede og dansede hele dagen og aftenen. Næste morgen kl. 9 stod jeg på en hængebro og skulle springe ud over broen med en elastik om livet og fødderne. s***! Jeg så en del der skulle springe før mig, hvilket ikke hjalp specielt på nervøsiteten. Men da jeg stod på den lille planke var det lige som om der ikke kunne flyve nogle tanker gennem mit hovede. Så sprang jeg bare med hovedet først 160meter ned mod en brusende flod. Det var et adrenalin-kick der ville noget! Var super stolt over jeg gjorde det og det var SÅ vildt. De andre piger sprang også og vi har fået en video af springet hver, som jeg får gåsehus af at se!! Dagen efter riverraftede vi ned af en flod i 2-3 timer. Det var faktisk sjovere end sidst jeg prøvede det i Indien. Floden var lidt vildere og det var mere udfordrende og sjovere. Efter Riverrafting blev vi kørt til Kathmandu. Dagen efter skulle jeg sammen med 4 andre på et 8-dags trek i Langtang området.

Vi blev kørt i en jeep fra Kathmandu til startbyen. Turen var på ekstremt GULE-VEJE (internt fra Mexico-tur med familien og Torben og Dorte, Mette og Line). Der var i alt 117km og det tog os 5 timer at komme frem på trods af vi havde lejet en jeep i stedet for en bus. Den første dag gik vi 2-3 timer og overnattede i 1800meters højde. De næste 3 dage gik vi mellem 4 og 7 timer om dagen. Det meste af tiden opad. Det var til tider virkeligt hårdt og vi måtte holde pause efter få meter pga stejlheden. På 4 dagen nåede vi slut-byen Kyanjin Gumpa, 3900m. højde. På 5 dagen skulle vi forsøge at komme op på toppen af det 4985m. høje bjerg, Tsergori. Vi skulle altså stige 1085m. Jeg havde ondt i min lyske og havde adskillige vabler. Men jeg ville bare op på det bjerg efter så mange dage hvor vi havde gået. Vi tog afsted kl. 6.30 om morgenen og i 5½ nådesløse timer gik det bare op, op og op. I starten var der ikke noget sne, men efter vi steg i meter blev luften tyndere og der kom mere og mere sne. Den sidste ½ time måtte vi klatre op af glatte store sten og det føltes som en uendelig lang vej til toppen. Hver sten var virkelig en kamp at komme op ad og man kunne mærke at luften var tynd og at man ikke fik så meget ilt til kroppen, som nødvendigt. MEN, vi kom alle op på det ca. 5km høje bjerg. På toppen var det virkelig koldt, vi skreg alle af vores lungers fulde kraft fordi vi var stolte og glade over at være på toppen. Vi blev ½ time og derefter fulgte 3 timers nedtur. I starten var det meget stejlt og hårdt for benene. Men det blev lidt mere moderat senere. Skyerne trak sig pludselig sammen og det begyndt at hagle og sne voldsomt, jeg synes det var sjovt og lidt hyggeligt. Men den sidste time gik det meget stejlt nedaf igen og der ville jeg bare gerne være tilbage på hotellet. Det kom vi heldigvis alle sammen efter ca 9 timers gang. Dag 6 og dag 7 blev brugt på at gå ned, samme vej som vi kom op. Det var ikke så hårdt for vejrtrækningen at gå ned som op, tilgengæld var det meget hårdt for knæ og bare benene generelt. Jeg havde sår og vabler på fødderne så dag 7 var bare så hård, hver skridt gjorde ondt men ned skulle vi jo. Vi var tilbage i start-byen om eftermiddagen og her kunne vi tage os et varmt og tiltrængt bad. Næste morgen kørte jeepen os tilbage til Kathmandu. Naturen i Langtang området har været helt fantastisk, det gjorde intet at vi holdt mange pauser, for her fik man overskud til at se op og nyde omgivelserne. Det var fantastisk at se skiftet i naturen. Da vi startede nede i få kilometers højde var der grønt og frodigt. Overalt var der smukke blomster og diverse jungle-agtige træer. Jo længere opad vi kom, jo mere brunt og goldt blev omgivelserne. Vi begyndte at kunne skimte de flotteste snebelagte bjerge og til sidst stod vi selv i sneen på toppen af Tsergori. Fuldstændigt fantastisk. Derfra gik det fra det snebelagte til det golde og til sidste til det mere frodige igen. I et og samme land og område, ufatteligt!

Tilbage i Kathmandu fik vi 45 min. bodyscrub, 45 min. helkrops-massage og ½times ansigtsbehandling, til dette måtte vi af med hele 140kr. Det var bare SÅ skønt at forkæle sin krop lidt efter trekket.

Nu er jeg så færdig med projects-abroad, færdig med "Last Resort" færdig med trek og har i dag præcis 2 uger til jeg igen er på dansk jord. Jeg skrev sidst at vi afventede om hvorvidt den tibetanske grænse ville åbne. Men da vi hørte at en munk havde sat ild til sig selv i Lhasa i protest, besluttede Eva og jeg at vi ville finde på noget andet end Tibet. Hvis vi oplevede noget forfærdeligt der, ville det ødelægge hele turen. Jeg har derfor sammen med Eva og en anden pige, Ida, booket flybilletter til Goa i Indien. Her har vi en uges afslapning på stranden med drinks. Jeg glæder mig rigtig meget til ikke at have nogle planer for noget. Vi er tilbage i Nepal d. 17/4, og så har jeg 2 dage i Kathmandu til at købe de sidste ting og se nogle små ekstra sights i Kathmandu området inden jeg d. 19 kl. 21 flyver til Bahrain og derfra videre til Danmark.

Jeg kan slet ikke forstå jeg har været afsted i snart 10 uger! Men jeg savner nu alligevel en del ting derhjemme fra nu. Så det er også dejligt at turen er ved at være ved sin ende - altså efter en smuttur til Goa :)

Glæder mig til at se jer alle sammen derhjemme, håber I har nydt at følge med på min blog og at i synes landskabet ved Langtang er lige så smukt som jeg gør :)

Mange knus og kram, Sara