Profile
Blog
Photos
Videos
I nat sov jeg nogenlunde, men da jeg vågnede havde jeg 38,5 i feber. Jeg kunne dog ikke få mig selv til at melde mig syg da jeg tænkte at det ville give et dårligt indtryk. Vi skulle også ha kinesisk undervisning i skolen i dag med vores vejleder og det ville jeg ikke gå glip af. Det var også rigtig godt, og jeg har fået en bedre forståelse for det kinesiske sprog.
Ellers var min morgen mega kedelig. Jeg hader at stå og bruge en time på at sige "Good morning" til alle forældrene når de kommer. I dag stod jeg i cirka 15 minutter inden den første forældre kom, jeg siger jer at jeg bare var ved at gå amok! I første lektion var jeg lige ved at falde i søvn af kedsomhed. Børnene havde kinesiske undervisning og jeg fattede jo bare ingenting. Jeg skulle bare sidde og kigge på og det var simpelthen så kedeligt. Jeg syntes simpelthen det er så kedeligt i børnehaven. Lige i øjeblikket ser jeg det som en sur pligt at skulle derhen i så langt tid hverdag. Jeg ved jeg ikke er den eneste der har det sådan. Mange af de andre syntes også at deres børnehave er vildt kedelig.
Jeg tror snart der kommer en handyman og fikser vores varme vand fordi jeg har fået Wendy fra "Focus China" til at ringe så der kommer en. Det er godt nok træls at tage kolde bade. Det er så koldt at mine håndflader er helt blå når jeg har vasket hår.
Her til aften var vi ude at spise på et steakhouse. Det smagte forfærdeligt! Det kostede også kun 45 kinesiske penge, men jeg tror det er normalt for en hovedmenu når man er ude at spise hernede.Men puha, der skal vi vidst ikke ind igen tror jeg ikke!
Det var lige dagens brok blog fra mig af, håber der snart kommer flere positive oplevelser!
- comments