Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg ankommmet til Kina, men det er med blandede følelser da der er mange ting der ikke har gået som planlagt. Rejsen herned gik som planlagt, men det er godt nok hårdt at sidde i en flyver i så mange timer. Man får rigtig ondt i ryggen og det er svært at sove når har sidder på så lidt plads. Derfor var jeg meget træt og udmattet ved ankomst til Shanghai.
I Shanghai mødte vi William som skulle tage os med til Changzhou og det gik også som planlagt. William er fra "Focus China" som har været med til at arrangere denne tur for os. "Focus China" er en organisation som tager sig af de børnehaver vi skal i praktik i her i Changzhou. William var rigtig flink, men da vi kom til Changzhou og skulle mødes med folk fra vores børnehaver fik man indtryk af at han ikke helt havde styr på hvor vi egentlig skulle hen. Det er lidt underligt når han arbejder for "Focus China". Endelig fandt vi vores vejleder som tog os med til vores lejlighed og på besøg i børnehaven. Børnehaven var rigtig farverig og de små kineser børn ser rigtig søde ud. Det virker ikke så diciplineret som jeg havde forestille mig, men det kan jo være svært at sige allerede nu. Vores vejleder hedder Anger, hun er rigtig sød og vil rigtig gerne hjælpe os hvis vi har problemer med noget. Anger gav os både buskort og simkort, det var rigtig rart. Efter besøget i børnehaven tog vi tilbage til lejligheden.
I lejligheden bor jeg sammen med en der hedder Michael. Vi har en kæmpe stor lejlighed med 2 soveværelser og 2 badeværelser, en kæmpe stue, køkken og diverse andre rum. Da vi kom tilbage til lejligheden virkede det varme vand, internettet og varmen i lejligheden ikke. Det er rigtig kold hernede ligenu, højest 5 grader om dagen. Det var derfor rigtig træls at sidde i en lejlighed uden isolering, internet, varme eller bad og ikke vide hvad hvad man skulle gøre ved dette. Derfor var jeg rigtig ked af det da jeg havde set frem til at "skype" med min mor og Kim og få et dejlig varmt bad efter den lange tur herned. Jeg ringede til Anger som tog hendes mand med hen i vores lejlighed for at hjælpe os med vores problemer. Han fik internette på mit værelse til at virke og det er jeg virkelig glad for. Anger fik varmen i lejligheden til at virke en lille smule så der nu er knap så kold i soveværelse, men det er stadig sådan at man ligger og ryster under dynen hvis man prøver på at få varmen. Det varme vand kunne Anger desværre ikke gøre noget ved, men hun lovede at kontakte en eller anden leder i morgen som ville hjælpe os med det. Derfor er det desværre blevet til et halvkoldt og meget hurtigt bad - ØV.
Jeg har været rigtig ked af alt det, men det har nok også meget at gøre med at jeg er vildt træt efter den langt tur og ikke rigtig har fået noget mad at spise endnu. Så skal der altså ikke meget til at gøre en ked af det. Jeg har endda siddet og tænkt at jeg aldrig skulle have været taget herned. Det er også fordi at kineserne er meget svært at kommunikere med, der er ingen der kan engelsk, men de vil alligevel gerne stå og glo på en og hjælpe en på trods af at de ikke fatter en skid de fleste af dem. Det hele er desværre ikke rigtig som jeg havde forventet og det har hylet mig lidt ud af det. Jeg håber godt nok at jeg får det bedre, det tror jeg også. Især hvis alle problemerne falder på plads snart.
Inden så længe skal jeg "skype" med Kim og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har "skypet" med min mor har tidligere og det hjalp også lidt på humøret. Jeg glæder mig til at finde ud af hvad der skal ske i morgen. Mig og Michael skal nok mødes med nogen af de andre studerende og hygge os. Det bliver godt at høre om de har været ude for de samme oplevelser som vi har. Derhjemme på skolen blev vi lovet at lejlighederne var varme, så jeg syntes ikke det er så fedt når sådan nogle vigtige ting ikke er i orden som lovet. Jeg håber på en bedre dag i morgen og en mere frisk ud udhvilet krop og sind.
- comments