Profile
Blog
Photos
Videos
USA dag 1.
Den første dag (16 maj) ankom vi kl 5.30 til Seattle. Vi havde fløjet 11 timer (mod tiden) dvs at vi fik os 3 ekstra timer da vi var fløjet kl 9 :) men det gjorde dog også at vi var utrolig trætte efter ingen søvn, og en omvæltning på døgnet.
Udover den store omvæltning på dag og nat var det helt fantastisk og vildt at stige ud af lufthavnen og indånde den friske luft, blandet med duften af grantræer, efter flere dage i smok og tør luft.. Hvor er det godt man ikke lever i det!
Vi tog lufthavnsbussen op til billeje firmaet for at høre en pris. Den var dog alt for dyr, da de også skulle lægge lufthavngebyr og andet oveni. Så vi besluttede os for at tage metroen ind til seattle by. Men først kørte vi med meget dyr taxi ned til vores hotel, og afleverede vores tasker der. Da vi ankom til seattle fandt vi noget morgenmad og internet, så vi kunne finde bilstederne. Vi gik derned af og fandt det første sted. Han havde meget travlt. Og kunne ikke lave en pris lavere end 4500 dollars. Det takkede vi pænt nej til og fandt efter lang tids søgen og spørgeren Hertz som vi også havde været oppe ved i lufthavnen. Han kunne lave prisen til 1800 dollars, og det var jo helt perfekt. Så vi fandt bilen og kørte en halv times tid rundt i seattle, da vi besluttede os for at det var vi for trætte til, og vi skulle hjem og have noget søvn. Herefter prøvede vi adskillige motorvejsafkørsler, men det var komplet umuligt for os at finde hjem igen! Så efter 2 timers forgæves kørsel i seattle fandt vi hotellet. Vi besluttede os for at tage en times søvn for ikke at blive alt for udmattede, men endte på 6 timer, hvilket var lidt dumt.. Men heldigvis kunne vi sagtens sove om natten.
Da vi vågnede kl 19.30 igen skyndte vi os op til hertz inden de lukkede for at låne den savnede gps. Den ville koste os 13 dollars om dagen, altså ca 1900 kr i alt, så vi besluttede os for at se om vi ikke kunne købe den billigere i et Wall Mart. Vi fandt noget aftensmad samt en gps i wallmart og kørte hen og afleverede den lånte gps igen. Herefter kørte vi til hotellet for at samle den sidste søvn. Vi havde en lang dag foran os.
- comments