Profile
Blog
Photos
Videos
Den 13 maj kl 10 om morgenen ankom vi til hovedstaden Beijing. Et par dage forinden havde der været sne i Beijing , og nu var der 25 grader! Beijing er dog en meget smok befyldt by, så solen er ikke så direkte. Men det var stadig meget varmt. Vi tjekkede ind på hotellet og fik os en god middag på en nærliggende restaurant.
Herefter gik turen til det jeg har set meget frem til. Vi skulle ned og se den himmelske fredsplads og den forbudte by. Vi tog bussen derned, og gik under jorden for at komme til den himmelske fredsplads og tiananmen square - Sikke en plads og sikke et folkeliv. Verdens største plads med plads til en million mennesker. Portræt af Mao foran den forbudte by. Kæmpe russisk inspirede bygningsværker rundt om pladsen og kæmpe statuer. Alt er kæmpe her og det tager lang tid at gå rundt på pladsen. Så vi passerede bare over. Men det var nu bare en speciel oplevelse at være her.
Og igen var der Security. (Ikke noget man bliver overrasket over at se i Kina) men denne gang tjekkede de vores væsker, da det er hændt flere gange at kineserne har hældt petroleum ud over sig og sat ild til sig selv. Jackie fortalte ikke hvorfor, men hvad jeg har hørt er det for at få opmærksomhed, i protest mod regeringen.
Kina er jo stadig et så lukket et land, og svaret er derfor ikke noget man læser eller hører om.
Den himmelske fredsplads har gennem årene været samlested for mange demonstrationer, blodige episoder samt et sted hvor folk har forsøgt at få opmærksomhed (ved at sætte ild til sig selv)
Så vi stod faktisk dér, midt i en stor historie man kun har læst om, og set billeder af.
Efter den historiske vandring gik vi hen til den forbudte by som ligger lige uden for den himmelske fredsplads, på vejen ind hænger der et kæmpe portræt af formand Mao Zedong. Jackie fortalte at mange ældre kinesere stadig forguder ham, fordi han samlede landet, og gjorde Kina til en global handelsmagt. Men som hun fortalte ser de yngre kinesere meget mere anderledes på det, fordi man ikke kan samlinge ham med de nuværende ledere. De nuværende og forhændværende ledere er meget forskellige, og det Mao gjorde var både godt og ondt - "men hans politiske metode ville ikke kunne bruges idag" sagde hun. Mange kinesere indser nok at det han gjorde for landet var at skabe en fællesskabsfølelse og samle landet, mens de glemmer eller ikke hører om hvad han gjorde af negative ting for at kunne få sin politiske plan fuldført.
Nå men vi gik ind i den gamle kejserby og palads - the forbidden City. Her kunne man få studierabat. Alle de andre fra gruppen prøvede med deres kørekort og Young cards de nu havde med - men det hjalp ikke. Andreas prøvede med vores dykkercertificater! Og om ikke det hjalp. Jojo! Så vi var vældig glade.
Jackie havde booket sin veninde som guide, som var gratis - vi gav hende dog tips til sidst på turen - DESVÆRRE snakkede hun ikke særlig godt engelsk - men så var det godt vi havde hinanden i gruppen.
Og generelt var det bare smukt at gå rundt på det store palads, og forestille sig hvad der var foregået for flere 1000 år siden.
Efter alt den spændende information, og en lang gåtur tog vi bussen ned til Beijings "food market" her kan man smage på alle de små og store kryb, som skorpioner, karkelakker, fugleedderkopper og hvad der nu hører til. Carmen købte 4 skorpioner, og Andreas smagte en af dem. De smagte lidt ligesom snacks eller chips.. :s det skal lige siges at scorpionerne var levende på pinden, inden de blev grillet ... Jeg ved ikke hvad jeg skal sige...
Efter "snacksene" gik vi på en "rigtig bøf restaurant" med Aisha og Carmen. Det var lidt af en blandet oplevelse. Vi blev vældig glade da vi i starten fik afvide af den ikke-så-godt-engelsk-talende tjener at der var happy our. Det vil sige hvis vi bestilte et bestemt stykke kød var der forret, drikkevare, en lille snack/frugt, kaffe, og en dessert gratis med. Det var jo dejligt! Og maden smagte nu også udemærket, selvom vi har erfaret at man ikke skal bestille andet end lokal mad i Asien. DOG fik Andreas som den eneste et MEGET fedtrigt stykke kød, som var bogstavelig talt umuligt at spise - modsat til Carmens kød som var præcis det samme. Så vi fik anskaffet os 5 kinesiske tjenere, der alle ihærdigt prøvede at forstå hvad vi sagde. Vi fik stavet os frem til hvad problemet var på google translate, og Andreas fik et nyt stykke kød, der var præcis det samme. Så vi måtte tilkalde dem igen, og vi forsøgte at bestille det samme som jeg fik, for der var ikke så meget fedt i - og Andreas fik en halv time efter serveret ET stykk med halv fedt, halv kød.. Værsgo'! ... Kokkene måtte have været meget trætte af os.
Vi gik tidligt hjem for at få os en god nattesøvn - næste dag skulle vi tidligt op og gå på den kinesiske mur. Vi stod ekstra tidligt op for at få noget morgenmad på en restaurant jackie havde anbefalet til os. Vi kunne dog ikke finde den! Og efter 200 meters ekstra vandring gik vi ind i en lille butik til en dame og købte noget lokalt Beijing yoghurt. Da vi så kommer tilbage til hotellet opdager vi at det er for gammelt! Så vi tog afsted på tom mave. Heldigvis var der masser af boder på vej op til muren (dog dyre) så vi fik købt os to bananer, så vi ikke skulle gå de mange kilometer tom mavede. Jackie havde fortalt at det skulle blive hårdere end turen op til the Moon mountain. Og JA det var det også. Man kunne vælge at gå op, eller tage lifterne. Og vi gik selvfølgelig de første 800 trappetrin op. Efter dette gad vi ikke vente på de andre, så vi gik i forvejen. De første 2 kilometer var bare lidt op og ned af bakke, og man kunne bare gå og nyde den smukke udsigt og duft. Efter de 2 kilometer stødte vi på en 85 årlig mand fra England - han pustede meget, så vi spurgte hvor han havde været henne, og han peger op på det aller fjerneste tårn på toppen - der har mindst været 7 km derop. Og trapperne så nærmest lodrette ud. Vi var helt betagede og "rystede" SÅ flot og sejt af den ældre mand! Så selfølgelig skulle vi også derop, selvom tiden var knap. Turen bød både på en cirka 500 meters lang trappe, og næsten lodrette trapper hvor man var nødt til at klatre. Det var sådan en fed og samtidig hård oplevelse! Og ikke mindst var godbidden på turen udsigten over de henrivende smukke bjerge, og den lange mur der snor sig mellem dem, samt den friske luft. Det var så fantastisk.
På "toppen" (altså toppen for turister, som en mand vi stødte på sagde) stødte vi på en dame der stod og solgte drikkevarer, og havde et skilt stående med "last chance the next 10 km" herefter var muren ikke vedligeholdt - den var ved ar falde sammen, og der voksede træer på den. Men det var stadig muligt at vandre på den. Så vi gik 100 meter(vi havde desværre ikke tid til mere) her fandt vi et armbånd som damen også stod og solgte - vi tog dem som bevis på at vi har været der!:). Tårnet som man kunne se for neden var meget ødelagt - men vi ville gerne op i det. Så vi spurgte damen hvor trappen var, og hun pegede på en meget sammenfaldet trappe man var nødt til at hoppe for at komme op på. Det takkede vi meget pænt nej til - det var vidst for farligt :)
På vejen ned havde vi en halv time, før vi skulle mødes til middag. Her mødte vi de andre fra gruppen, vi var MEGET stolte af os selv, at vi var de første - de nåede det heller aldrig til tiden ;)
På vejen ned gik vi 1 km længere hen end trappen vi kom op ad - her kunne vi "slide down" i en rutsjebane. Det var rigtig sjovt! Og de andre betalte samme pris for at komme ned med liften.. 3) Hehe.
Vi nåede til middagen - 5 minutter efter. Og de andre kom først en 1 time efter. Så vi havde lidt tid til at skrive postkort.
På vej hjem punkterede bussen på motorvejen, og vi måtte vente en time på en ny!:(
Om aftenen skulle vi spise sammen for sidste gang :'( wra. Jackie havde reserveret bord på en finere restaurant, hvor vi fik and. Det smagte rigtig godt. Og det var sjovt at få på kinesisk måde - i en pandekage med en slags sovs og grøntsager. Det smagte rigtig godt. Jackie fortalte os den længe lovede historie om sin kæreste.. Jackies forældre vil have at hun får en kæreste der har hus og bil i forvejen - men jackie tænker på andre værdier, som personligheden. Hun har derfor haft en hemmelig kæreste i 2 år. Han har hverken hus eller bil endnu, men som hun siger, finder de det når de for tid. Hun vil ikke skuffe sine forældre, of har derfor ikke fortalt det. Synd at hun har så kontrollerende forældre.. Og hvor er vi glade for at vi er født i Danmark :)..
Efter dette gik vi ned på en bar og hyggede os for sidste gang med jackie - hun fik en drink med os og sagde farvel da hun skulle hjem til sin mor som bor en time fra Beijing( Den 17 maj, tre dage efter, skulle hun på en ny tur).
De eneste vi skulle sige farvel til om aftenen var Sarah og Daniel det norske par, da de fløj til Japan morgenen efter. Resten af os havde en dag mere i Beijing. Den tilbragte vi på det lokale silkemarked som bestod af en slags Mall med fem etager med forskellige ting alt fra falske Channel tasker til falske urer, undrrbukser, malerier og ikke mindst silke. Nogle så mere ægte ud end andre. Vi synes nu det fake marked i Shanghai var federe at se. Generelt ville vi hellere have haft en ekstra dag i Shanghai da det var federe, større og en smukkere by. Og Beijing er meget fyldt med smok, og tør luft og jeg blev en smule forkølet.
Om aftenen fik vi alle sammen mad sammen, og drak en øl på en lille restaurant. Vi savnede jackie meget! Vi kunne ikke engang forklare dem at vi ønskede soya sovs til maden.
Efter det sagde vi alle sammen farvel, og Tom Kellie(fra England) Tina og Aisha(fra Norge) kørte til lufthavnen. Den næste morgen var det vores tur. En 11 timers lang flyvetur til seattle USA.
Det har været nogle fantastiske 18 dage i Kina, der er gået ufatteligt hurtigt! Vi er virkelig glade for at vi tog en gruppetur da kineserne ikke snakker særlig godt engelsk. Hvis vi havde taget turen på egen hånd ville vi kun kunne have oplevet de turistede områder, og aldrig have kunnet opleve det lokale mad, og de lokale steder hvor jackie tog os hen - det ville være umuligt at begå sig fordi de ikke snakker engelsk. Den sidste dag vi spiste i Beijing var fx virkelig kompliceret uden jackie.
Derudover var det dejligt at lære nogle nye søde mennesker fra forskellige lande at kende - selvom vi og vores kultur minder så meget om hinanden er vi samtidig vidt forskellige mennesker fra forskellige lande, med forskellige baggrunde, opdragelser meninger holdninger osv. Og det var jo på sin måde også virkelig fedt at opleve.
Men vi havde nogle hyggelige tider, dage og aftener sammen, og det var rart med noget selskab efter en måned "alene" i Vietnam.
- comments