Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til La Ceiba tirsdag den 8. marts efter nogle fantastiske uger paa Utila. Lotte, Lisbeth og jeg var taget alene fra oen lidt foer tid for at bruge et par dage i bjergene paa at nyde naturen og tage den trekkingtur op paa Pico Bonito som vi ikke gennemfoerte inden vi tog mod Utila. Vi tog en taxa fra havnen op paa bjerget til Jungle River Logde. Her blev vi modtaget af det soede personale og blev tjekket ind paa det lille vaerelse. Vi tog haandklaede og spillekort under armen og lagde os ned paa klipperne. Her laa vi og noed solen og brugte resten af eftermiddagen paa at slikke sol, springe fra de hoeje klipper omkring lodgen, nyde det kolde vand i floden, og paa at spille kort.
Det var skoent lige at faa lidt ro i hovedet igen efter to uger med fuld tryk paa. Morgenen efter tog vi paa trekkingturen til Pico Bonitos Nationalpark. Vi blev koert et godt stykke ned af bjerget hvor vi blev moedt af vores meget soede, honduraenske guide. Den stakkels guide havde desvaerre glemt sin noegle til parkens port, og portneren var ikke hjemme. Men nu havde vi jo besluttet os for at vi skulle op paa det bjerg, og vi skulle se det vandfald! Saa paa bedste catwoman-maner klatrede vi over laagen og under pigtraadshegnet og ind i parken.
Herfra gik turen gennem nationalparken meget smooth. Vi vandrede over floden vi tidligere havde raftet i, op af bjerget og op til det smukke vandfald paa toppen af bjerget. Her spiste vi en masse laekker frugt inden vi gik ned ad bjerget igen. Paa vejen fortalte vores guide os om de medicinske virkemidler af diverse planter i skoven, mens han gik og grinte lidt af vores ellers opmundrende sangquiz-leg.
Resten af eftermiddagen blev brugt paa klippesiderne paa samme maner som dagen foer. Dagen efter, torsdag den 10. marts blev vi koert tilbage til byen af den soede bestyrer paa Jungle River Lodge. Fra La Ceiba tog vi en bus tilbage til Tela, hvor vi checkede ind paa Mango Hotel. Der var kun nogle faa andre af vores gruppemedlemmer der var kommet "hjem" til Tela, saa det blev til en rigtig hyggelig aften paa Mango Hotel med massere af rom og kortspil.
De naeste 3 dage herefter regnede det desvarre ustandsligt i stride stroemme, saa dagene gik med film-hygge paa vaerelserne, mens vi desvaerre kunne begynde at taelle dagene til afskedsfesten og til den officielle afslutning paa rejsen i Honduras med den store gruppe.
Afslutningsfesten var en stor succes! Vi spiste, dansede, legede selskabslege og drak indtil vi ikke kunne holde til mere. Dagen derpaa foregik i et lidt andet tempo, hvis man kan sige det saadan - indtil om aftenen, hvor det gik op for os, at vi skulle til at sige farvel til de af vores gruppemedlemmer, som skulle flyve hjem eller videre til en ny destination den kommende morgen. Det var en utrolig maerkelig foelelse at skulle sige farvel til nogle mennesker, som man har brugt hver dag med i to maaneder.
Paa trods af, at det kun er to maaneder det har drejet sig om, saa har vi lavet nogle ting sammen, som jeg aldrig nogensinde vil glemme og dermed vil jeg heller aldrig nogensinde glemme de mennesker som var en del af den her fanastiske oplevelse. Det var samtidig en maerkelig foelelse at skulle sige farvel, naar nu at min rejse ikke er slut endnu. Faktisk var der kun 2 ud af 19 af gruppens medlemmer som ikke skulle rejse videre efter Honduras, men som rejse tilbage til Danmark den foelgende morgen.
Senere samme morgen, den 15. marts koerte Mark os til Copan, hvorfra vi tog en shuttlebus fra Copan Ruinas til Antigua i Guatemala. Vi var 4 toeser som skulle foelges paa en 10 dages rundrejse i Guatemala. Vi havde planlagt at rejse fra Antigua og rejse op i landet, for at ende i San Pedro Sula i Honduras den 27. marts.
- comments