Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag i uge 8 tog vi fra Arusha til Tarangire National Park paa safari. Vi var utrolig heldige med alle de dyr vi saa; impala, vortesvin, elefant, kirk's dik-dik, loeve, giraf, abe (baboons), zebra og defassa waterbuck. Vi blev delt op i to grupper og koerte i hver vores safaribil, men fulgtes det meste af tiden og spiste frokost sammen. Frokosten denne dag var noget helt saerligt da den var kreeret af os.
Efter en rigtig spaendende dag var vi ved at vende naesen hjemad, da vores chauffoer besluttede sig for at krydse en flod. Uheldigvis havde det regnet mere end forventet, hvilket resulterede i at bilen sad fast halvvejs. Saa sad vi der uden mobilforbindelse, da vandet begyndte at traenge ind i bilen og taskerne maatte stilles paa taget for ikke at blive vaade. Vores kaere chauffoer besluttede imidlertid, at gaa efter hjaelp uden yderligere information om hvad han havde taenkt sig. I loebet af den naeste halve time steg vandet mere og mere og vi maatte alle op paa taget. Da vores chauffoer kom tilbage, var han ledsaget af den anden gruppes chauffoer, som kunne meddele, at ogsaa de sad fast paa den anden side af floden - dog kun i mudder. Vi maatte saa forlade bilen og gaa i land, hvor vi i loebet af den naeste time blev parkens mest attraktive attraktion. Da bilen var trukket op efter at have staaet halvt under vand, fik vi et lift af en aeldre amerikansk kvinde og senere en ung svensk fyr som koerte os til vores camp. Paa trods af omstaendighederne og chauffoerernes frustration var humoeret hoejt, og det uventede tvist gjorde kun dagen bedre.
Fredag var vores foerste trek af tre i denne omgang. Efter en overnatning i telt i en masais baghave gik vi derfra til kanten af Great Rift Valley. Paa vejen stoppede vi ved en masaiskole med ca. 60 boern. Boernene, deres foraeldre og laererinden ville gerne vise deres taknemmelighed for det sidste aar at have modtaget penge fra Access til frokost til boernene hver dag. De foraerede os alle smykker og holdte en lang takketale.
Paa anden trek gik vi ned i Great Rift Valley, det var MEGET varmt. Da vi efter flere timers vandring naaede vores camp i en kaktusskov, var der ogsaa her stor mangel paa skygge. Naeste morgen opdagede vi en gazelle der i nattens mulm og moerke, var blevet draebt af en loeve ca. 200m fra vores camp. Efter fem timers vandring naede vi op af dalen og til vores nye camp udenfor en masaiboma. Her bor en mand sammen med alle sine koner, der hver har et hus placeret i en cirkel rundt om dyrernes indhegning. I dagens anledning havde masaierne besluttet at slagte en ged, saa vi kunne faa lov at overvaere hvordan dette goeres paa rigtig masaimaner. Senere paa eftermiddagen spillede vi fodbold med masaierne, Gittes hold vandt!
Efter fem naetter i telt tog vi igen tilbage til Arusha. Vaadservietter er en god opfindelse, men aldrig har vi vaeret saa beskidte. Der var stoev og skidt overalt, og var det lykkedes at blive en lille smule ren, tog det kun fem min. foer man igen var ligesaa beskidt. Efter et dejligt bad, spiste vi paa en kinesisk restaurant og tog derefter et smut ud for at se paa nattelivet.
Vi har nu ikke flere trekkingture tilbage, men har vaeret utrolig begejstret for de helt fantastiske naturoplevelser vi har faaet ved at vandre og sove i den vilde natur, derude hvor man foeler sig helt afskaaret fra alt. Vores camps har alle haft fantastiske udsigter, hvor vi hver dag har nydt solopgangen bag bjergene.
- comments
Bodil Hej Sanne. Bedstemor, bedstemor , mor, far Tina og Lars har netop læst dit sidste indlæg. I lyder til at opleve så meget. Vi tænker på dig. Mange knus og tanker fra alle os.