Profile
Blog
Photos
Videos
Mens vi sidder og venter paa en natbus, der skal tage os til standoen Koh Chang i Thailand, vil vi proeve at sammenfatte hvad vi har oplevet som fvillige paa boernehjemmet New Hope for Cambodian Children de sidste 2 uger.
I Phnom Penh blev vi hentet af boernehjemmets amerikanske ejere John og Kathy Tucker. I deres bil foretog vi den 1 times lange tur til det hjem som de i 2006 oprettede for HIV-smittede born. Da vi ankom til stedet blev vi modt at massevis af sma bygninger rigt illustreret af farverige og barnlige malerier. Boernene sov til middag, saa vi startede med en rundvisning paa stedet.
Vi saa de mange klassevaerelser og bornehave-lokaler, faellessalen, legepladsen, en masse smaa huse/sovesale (hvori ca 10 born sov sammen), hoensehusene (hvorfra boernehjemmet hver uge saelger og samler og saelger tusindvis af aeg), grisehuset og til sidst the volunteer-house, hvor vi selv skulle bo de naeste 14 dage. Huset indeholder en lille stue, et par rum med senge og et toilet hvor man selv skulle ud med en spand vand, og hvor bad dessuden foregaar ved at man haelder en spand med vand ud over sig selv!
Mandag begyndte hverdagen pa NHCC, som det hedder i daglig tale, og vi spiste morgenmad (ris og grontsager) ved kokkenet kl 05.30. Herefter hyggede vi med de soedeste boern i preschool fra 07-10, spiste frokost kl 11, sov 1 ½ time, da vi var helt udmattede, og deltog derefter i engelskundervisningen fra 13-16, foer der var aftensmad kl 17. Herefter gik vi i seng kl 19(!!!!!), da vi var fulstaendigt kvaestede! MEN, vi vaennede os hurtigt til den daglige rutine paa bornehjemmet , og til sidst kunne vi holde ud at vaere vaagne fra 05.30-10.30 uden en middagslur, WOW!. Naa, nok om os og vores soevnbehov. Hvad der gjorde NHCC fantastisk var de soede soede born, vi brugte 14 dage paa at hygge om. De ca 240 hiv-smittede born, der bor paa NHCC, har alle haft en traumatiserende barndom, hvor de har mistet 1 eller begge foraeldre til Aids. Nogle af bornene har oplevet serioese svigt inden de kom til boernehjemmet. Disse svigt haenger bl.a. sammen med, at det at have HIV er et kaempe tabu i Cambodja - de paarorende til den smittede foeler skam over tilhorsforholdet til den smittede. Af forfaedelige skaebner kan bl.a. naevnes en lam pige, der blev voldtaget paa hospitalet af sin onkel, en pige der blev forsoegt solg som prostitueret som 13 aering og en 8 mdr gammel baby, der blev efterladt paa den thailandske graense. Paa trods af boernenes svaere start i livet, har de en livsglaede som er misundelsesvaerdig! De smiler og griner meget, og graeder neasten aldrig. Tilgengeald maerkede vi at de ikke havde nogen foraldre i deres KAEMPE behov for 1-1 naerkontakt i de mange timer vi tilbragte med dem i preschool. Her fik de et næsten ejerforhold til den fvillige de forst havde "fanget"og mange kram blev derefter udvekslet. Vi hyggede med legetoj, ansigtmaleri, sanglege og meget simpel engelsk undervisning. De var virkelig soede! Om eftermiddagen underviste vi de aeldre boern i alderen 8-15 aar. Vi blev ikke sat til at undervise, men skulle selv tage intiativ og spørge læreren om vi måtte undervise i hans/hendes time. Vi skiftedes til at undervise de yngre og de lidt aeldre boern. De yngre børn havde en lærinde kaldet molly, som var rigtig sød. Dog skulle vi lige vænne os til hvordan børnene blev sat i skammekrogen og rettet rigtigt meget på ved de mindste fejl.
De foerste dage underviste vi boern i alderen omkring 12-15, hvor vi bl.a. underviste i modsaetninger, klokken, oevelser i omkring at opbygge forskellige saetninger og om dyrene. Det var meget sjovt, men ogsaa specielt at opleve, hvordan alle boerne sagde "Hello teacher, how are you?" i robotagtigt kort, men saadan i de jo opdraget til at goere. Vi var meget glade for at kunne undervise paa egen haand, da vi begge syntes at den ellers rare laeres undervisning var meget ensformiget! Hver dag havde boerne et nyt bogstav fra alfabetet, hvortil de skulle laere 5 nye ord, som blev taesket igennem og som læren nogen gange fik udtalt. I de mindre klasser laerte vi boernen meget simple ting, saasom farverne. Vi legede simon says og laerte dem ogsaa bingo, staastrold og bum. Normalt naar de smaa boern har timer har de fra 1 til 4 med max 15 minutters pause, saa det viste sig at vaere meget nyttigt for baade boernene at komme ud og ogsaa for os, saa boernes koncentration ikke roeg med det samme.
Den første uge vi var på børnehjemmet var vi fra søndag til mandag de eneste frivillige, men om mandagen kom en mand fra australien, som havde været i phom penh for at hente hans kæreste. Han havde været på børnehjemmet i 2 måneder og var der til torsdag den første uge vi var der. Han arbejdede frivillig som sygeplejrske.
Anden fik vi endnu selskab, nemlig en gruppe danske piger fra adventure.dk, som ogsaa skulle vaere paa boernehjemmet. Det var rigtigt hyggeligt at de ogsaa var der, og dem fik vi snakket godt med. Dem tog vi ogsaa frem og tilbage med til phom penh og boernehjemmet.
Da vores natbus til Koh Chang kommer om 15 m in, bliver vi desvaerre noedt til at slutte indlaegget her. Vi glaeder os til at komme paa stranden i morgen! Glade varme hilsner til kolde DK fra os!
- comments