Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle! Her faar I en lynopdatering fra Phnom Penh, Cambodja hvor vi sidder paa en internetcafe, der holder laenge aabent for vores skyld.
Dagene hernede gaar saa hurtigt, og det bliver svaert at fortaelle om alt vi har oplevet siden sidst uden at forfatte en mindre roman.
Isaer I Cambodja har det vaeret problematisk at uploade billeder og skrive blogindlaeg. Dette skyldes
1. Det er uudholdeligt at side foran en pc I varmen (ca 35 grader) med mindre den er placeret lige under en airconditioner, der koerer pa fuldt drone .
2. Stroemmen pa vores forrige hotel gik 3 gange pa 1,5 time, under et ynkeligt forsoeg paa at opdatere bloggen.
Nu sidder vi her dog - foran en velfungerende pc(!), og vi vil forsoege at fatte os I korthed (Hvilket har vist sig at vaere umuligt - Sorry!).
Vores sidste destination i Vietnam var storbyen Saigon! Her gik dagene med at besoege deres zoo, spise litervis af frozen yoghurt, faa vores laenge ventede starbucks kaffe og have en sigtseeing tur rundt i byen. Turen bestod blandt andet af at independence Palace, War Museum og at se CuChi tunellerne.
Efter at have tjekket ind paa hotellet i Saigon, hvor vi skulle vaere 4 naetter, fandt vi hurtigt ud af at vi befandt os 100 m fra en starbucks, hvilket udnyttes hurtigts muligt. Selvom kaffen ikke var meget billigere end i Danmark, var det alle pengene vaerd. Og ogsaa endnu et besoeg vaerd dagen efter . Den foerste dag var der ingenting paa programmet, saa vi gik ud paa egne ben for at udforske byen. Vi besluttede os for at besoege Saigons botaniske have, hvilket ogsaa betoed vi maatte betale entre til deres zoologiske have. Vi havde tidligere laest at deres zoo ikke var et besoeg vaerd hvis man var dyreelsker, da dyrene ikke bliver behandlet ordentligt. Dette var desvaerre ogsaa til at se paa nogen af dyrene, men man kunne se paa de asiastiske turister, at de ikke blev saa foragret som os, da de er vant til saadanne forhold for dyrene. Det sjoveste vi oplevede i zooén var da en af aberne sprang af ud af abeburet (hvilket vi goer ud fra ikke var meningen) og da Louise og jeg blev skraemt af en fake krokodille. Meget flovt!
Dagen efter skulle vi saa paa den store sightseeing tur. Foerste stop var ved Independence Palace, som var presidenten af Sydvietnam hjem og arbejdsplads under vietnam krigen. Men i 1975 blev paladset oedelagt af den nordvietnamesiske haer.
Senere i 1960érne blev paladset genopbygget, og bliver derfor ogsaa kaldt for reunification palace.
Andet stop paa sightseeing turen blev war museumet, som var rigtigt spaendende og da vi gik derud derfra havde vi alle en klump i halsen, fordi det var saa barskt. Museumet fokuserede paa fysiske og psykiske skader, som vietnameserne fik under vietnamkrigen. Der var en billedserie af hvilke skader folk havde faaet af napalen og hvilke mutationer osv folk havde faaet af agent orange. Det der isaar roerte os var et brev fra en vietnamser, som skrev til president Obama, paa vegne af hele befolkningen. I brevet bedte han Obama om at stoette de ofre som stadig led som foelge af krigen.
Dagen efter sightseeing turen tog vi bussen ud til CuChi-tunellerne, som viet-cong kommunisterne under krigen havde brugt til at gemme sig for amerikanerne. Det var helt utroligt at se og foele hvor klaustrofobisk det maatte havde vaeret for dem. Vi fik alle lov til at komme ned i et af gemmehullerne og vi fik ogsaa lov til at kravle i en af de lange tuneller, dog udbygget til smaa fede turister som os Vi saa ogsaa hvilke faelder de havde brugt og hvilke vaaben de havde brugt.
Dagene i Saigon var, paa trods af en MEGET daarligt engelsktalende guide, rigtig spaendende og vi begge enige om at det var en dejlig og ren by med bredere fortove, skoenne markeder og isaer GOD KAFFE!
Efter Saigon tog vi en bus til Cambodja, naermere bestemt Phnom Penh. Her fik vi tildelt en super god guide, der baade var god til engelsk og forstod at fortaelle om Cambodjas forfaerdelige historie paa en spaendende og medrivende maade.
Paa den maade gik en fuld dags seightseeing hurtigt, og vi fik set det Royale Palads (hvor den nyligt afgaaende konge boede under sin ca 60 aars lange regeringsperiode), national museet (et slags buddistisk thorvaldsens museum), S21 og Killing Fields.
S21 (ogsaa kendt som Tuol Sleng faengslet) og Killing Fields of Choeung Ek er 2 "seightseeing"-destinationer, der fortjener at blive omtalt i mere end stikord. Fra 1975-1979 var Cambodja underlagt det kommunistiske Pol Pot regime. I disse aar torturerede bevaegelsen De Roede Khmerer og deres leder Pol Pot det Cambodjanske folk paa de vaest taenkelige maader. De roede khmerer oenskede en bonde stat og fordoemte alle interlektuelle. I S21 (der var et af mange faengsler til formaelet) sad ca 20.000 mennesker faengslet mens de ventede paa at blive tortureret og senere draebt. Pol Pot regeringen delte befolkningen op i 2: dem der skulle doo og dem, der skulle draebe. For at redde dit eget liv kunne du blive paalagt at toturere eksempelvis din nabo eller ven. Det var forfaerdeligt at se de mange torturrum i faengslet, der var indrettet med 1000vis af billeder af ofre (baede foer og efter tortur).
Nogle af de indsatte I S21 blev bragt til Killing Fields of Choeung Ek, hvor de sammen med over 1 million andre mennesker blev brutalt draebt og smidt I massegrave. Efter regimets kollaps har man udgravet saa mange lig som muligt, og placeret deres knogler og kranier I en buddistisk "Stupa" (se billederne) for at vise dem respekt og for ikke at glemme. Rundt omkring I de mange udgravede massegrave kunne man se skilte, der indikerede den slags mennesker, der I 70erne udaende her. Fx var der en stor grave med noegne kvinder der hoejst sandsynligt var blevet voldtaget foer deres dod, og en lidt mindre grad til babyer, der var blevet banket ihjel mod et trae.
Det er svaert at sige praecis hvor mange der dode under Pol Pot, men eksperter estimerer tallet til vaerende mellem 2 og 4 millioner. Folk doede af sult eller paa "the killing fields". Det er utroligt at det cambodianske folk kan vaere saa smilende, naar man taenker paa at stort set alle har mistet et eller flere familiemedlemmer / venner I tyranniet der sendte Cambodja "back to zero" (doemt til at starte forfra I et land naesten totalt ryddet for mennesker med uddannelse).
Fra Phnom Penh tog vi videre til Siem Reap, med det hovedformael at opleve Angkor Wat - verdens syvende vidunder.
Det kaempe store omraede med templer var imponerende, megastort, flot, men mest af alt: VARMT!
Paa en dag I parken saa vi 3 templer, hvoraf det storste var selve Angkor Wat . Vi svedte alle tran paa vores temple run'" rundt"I Tomb Raiders setting.
Den efterfoelgende dag besoegte vi en lokal skole, hvor vi overvaerede undervisningen af locale boern. Skolen var drevet af frivillige og det var tydeligt at bornene, der alle var fattige eller foraldrelose nod hvert minut af undervisningen. Det var dejligt livsbekraeftigende at tilbringe tid med ungerne, og nu glaeder vi os endnu mere til selv at starte som legetanter?laerere paa bornehjemmet New Hope For Cambodian Children I morgen.
Byen Siem Reap var I sig selv en dejlig by, hvor vi shoppede paa det kaempe store nightmarket, badede I laekre pools og havde nogle fede byture paa den kendte Pub Street (bl.a. paa AngkorWhat?Bar og Temple Bar).
Paa trods af en heftig bytur stod vi naeste dag tidligt op og sagde farvel til gruppen, der skulle videre til Bangkok. Selvom det var soegeligt at tage afsked med gruppen (der har vaeret rigtig god!), ser vi frem til backpacker livet paa egen haard, hvor vi selv styrer showet og mere aktivt opsoeger nye eventyr.
Samme dag som vi sagde farvel til gruppen tog vi en natbus kl. 12.00 om aftenen fra Siem Reap til Phom Penh. I dag er det foerste dag Phom Penh og imorgen skal vi ud paa boernehjemmet, hvilket vi ser meget frem til. I dag ankom vi kl. 7 om morgenen og fik heldigvis lov til at tjekke ind paa hotellet med det samme. Vi har vaaret i et shopping center og spillet badminton med de lokale, hvilket var rigtigt sjovt, men meeeeeeeeeeeeeeget varmt ( se billeder i albummet, saa laekkre).
- comments