Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det blevet tid til endnu et indlæg. Vi er efterhånden faldet lidt bedre til, og fået et bedre indblik i hvordan byen Tela er og hvad man kan og ikke kan gøre, som lyshåret turrist. Der er en del af byen, som vi ikke må færdes i hvor der som, vores guide siger "lives bad people and bombs". Derudover må vi aldrig gå mindre end 4 og 4 sammen og vi må under ingen omstændigheder gå i bikini på gaden.
Igår var vi allesammen ovre på et resort, der hedder Telamar. Her har vi fået armbånd til, som giver os fri adgang til deres kæmpe poolområder, samt fitness. Der lå vi så det meste af dagen og dasede. Vi var med til noget vandaerobics, med en MEGET nærgående indfødt mand, som synes at det var fantastisk at vi var så mange lyshåret piger.
På vejen hjem hørte vi et dunk og så at en kokosnød var faldet ned fra en af palmerne på stranden. danni begynder at gå henimod den, men ser at en lille indfødt pige, (som tidligere gik rundt på stranden for at sælge kokosnødder) også er på vej hen efter kokosnødden. Danni sætter derefter i spurt og ender med side om side at løbe om kap med den lille pige langs stranden efter kokosnødden. Dannis lange ben vinder spurten!!! det er et EPIC øjeblik..
I dag har vi været ude på den vildeste tur.. dagen startede tidligt med en bådtur på 45 minutter i en lille speedbåd, der susede over vandet.. Vi lagde til ved en lille "jurassic park" næsten ubeboet ( en mand) lignende bounty ø. Vi vandrede sammen gennem junglen, hvor vi så brøleaber, slangehuller, edderkopper og smagte termitter (smagte af grøntsager). Efter vores junglevandring, hoppede vi igen i bådene og sejlede hen på den anden side af øen og spiste traditionel honduransk frokost(bestående af en hel fisk, ris, bønner og stegte bananer) på den smukkeste strand. Vejret i dag har været fantastisk og vores kroppe er rimelig brændte ;)
Nu sidder vi igen på hotellet og slapper lidt af før vi skal ned og spise aftensmad på den sædvanlige restaurant.
Vi har efterhånden indset at det bliver en smule indviklet hele tiden at oploade billeder, så der kommer nok til at gå lidt tid imellem, før der kommer flere billeder...
Håber i nyder det kolde vintervejr derhjemme - vi nyder i hvert fald de 30 grader der er her i honduras... ;)
Kærlig hilsen Sandra og Danielle..
- comments


