Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Alt går helt fint her i Honduras! I går kom vi lidt tættere på gruppen, da vi kom tilbage på hotellet om aftenen sad vi på vores altan/lounge - vi hyggedrak og spillede en masse spil. Kortspil er MEGET populære når tiden skal fordrives ;)
I dag var vi ude og besøge den mest fantastiske lille Garifuna landsby, kaldet Miami. Der boede omkring 100 garifunaer i små hytter bygget af palmer. De havde ingen elektricitet og byen lignede mest af alt noget man kun ser i film. Faktisk lignede den, den lille landsby i disney filmen junglebogen. Befolkningen levede af fiskeri og de boede ud til den smukkeste lagune. Vi var på en bådtur rundt i lagunen som var helt utrolig! (billeder følger når vi får mere tid til at uploade dem). Da bådturen var slut, spiste vi en lokal middag i landsbyen - en hel fisk, bønner og stegte bananer - som faktisk var meget lækkert.
Vi kom tilbage på hotellet ved en 7-tiden - og alle var fuldstændig udmattede. I morgen skal vi flytte til et andet hotel som ligger i Copan, så lige nu går folk og pakker de sidste ting. Busturen derhen kommer til at tage fem timer, hvorefter vi skal ud og prøve canopy i junglen - vi glæder os!!
- comments



Jeannette Winther Hej Sandra Vi sidder her og ser billeder og læser om din tur sammen med mormor. Det ser rigtig spændende ud og du får oplevet en masse kan vi se og læse. Her går det godt vi har fået lidt sne i dag. Ha det godt. Knus fra mormor, Tommy og Jeannette