Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det igen ved at være nogle dage siden, jeg sidst skrev herinde....
Lille opsummering:
Torsdag:
2. dage på praktikstedet i området Virona.
Vi startede med nogle besøg på enheden for børn. Der var rigtig mange vacciner der skulle foretages og man må sige børnene hernede er meget selvstændige når det drejer sig om at gå til lægen. Danske børn er mere vant til at mor sidder ved siden af dem hele tiden og de ikke sidder på f.eks. briksen alene. Her kan moren sagtens snakke med lægen mens barnet sidder tålmodigt og venter. Dette har formentlig mest at gøre med de kulturelle forskelle.
Vi tog med hen på en skole i området og så hvordan de gør en indsats for at forhindre børn i at starte med at ryge hernede. Det var en 5 el. 6. klasse vi skulle ind til. Det god ved præsentationen var at de ikke kun stod og snakkede, børnene blev også inddraget i selve seancen. F.eks. skulle børnene give eksempler undervejs eller besvarer spørgsmål så som "kender I nogle som ryger?" og "Ved I hvad rygning gør ved kroppen" mv. Synes faktisk at det var en smart måde at gøre det på når det drejer sig om børn i den alder. Især når de starter så tidligt med at ryge hernede. Ofte begynder de at ryge pga. de synes det er "trendy". Undervejs oversatte en studerende der sad ved siden af christina og jeg hvad der blev sagt. Det hele foregik på græsk. Skolen var meget gammel, lokalerne var udstyret med gamle møbler som blev genbrugt år efter år. Skolegården var aflåst så børnene kunne ikke forlade området uden der var en voksen udstyret med en nøgle som åbnede. Meget interessant. Da vi kom tilbage sagde de to som havde holdt foredraget "Nu skal vi ud og ryge og drikke kaffe" :) Som sagt er der mange der ryger hernede.
efter vi fik fri fra praktikken smuttede christina og jeg ind til centrum og tog os en lille spadsertur. Vi fandt en lille lokal sandwichbar i Plaka hvor ejeren ikke snakkede engelsk. Men hans smil sagde alt. Han var utrolig glad for at vi ville spise der. Vi bestilte to sandwich og endte med at få en der var delt i to - vi satte os ud i solen og bestilte en "dele sandwich" mere efter lidt tid. Når man møder den høflighed kan man ikke få sig selv til at brokke sig, der begynder den græske kultur sgu nok at komme langsomt at give sig til udtryk fra vores vedkommende. At nogle gange kommer de bedste ting nok til dem som venter :D
Fredag:
Studiedag - foregik med at læse i folkesundhedsrapporten omkring rygning samt slå begreber op i den engelske medicinske ordbog.
Senere gik turen til et lokalt marked hvor jeg købte grøntsager og frugt til ca. 1 uge. På markedet kan det betale sig at købe disse ting da priserne i supermarkedet er lig de danske eller dyrere. Fuldstændig vanvittigt. Kildevand og andre drikkevarer er billige mens det er dyrere at købe forpakket påløg fremfor at få det frisk fra delikatessen. Lidt underligt men man klager ikke over pålæg af god kvalitet er billigst :D
Jeg fik rengjort tre af vores balkoner - længe leve deres vandslanger som er fantastiske når der lægger et ordenligt lag pollen. Jeg fik vasket tøj og fik lidt sol. Dagen gik enormt stærkt og senere på aftenen spsite jeg med to græske veninder Elena og Christina. Vi tog derefter i byen i Kolonaki. Athen er virkelig smuk når mørket falder på og man kører gennem centrum. Man oplever at der altid er liv hernede - pånær om søndagen hvor det meste har lukket.
Lørdag:
Brugte jeg på at sove længe, sidde på balkonen og studere i varmen og spiste frokost med Christina der har lejligheden. I løbet af dagen tog jeg ud og gik på Cafe x 2 med nogle af dem jeg havde lært at kende gennem Erasmus programmet. Senere på aftenen hilste jeg på min udlejers kæreste - det endte med vi tre tog i byen og fik et par drinks og tog derefter hjem.
Søndag:
Dejlig afslappende start på dagen og senere på udflugt med Christina fra danmark og hendes kæreste Michael i deres KÆMPE bil. VI tog på en lille lokal strand som vi kalder "vores hemmelige sted". Den var så fantastisk smuk og som I kan se på billedet var vandet utroligt. Jeg endte dog med at redde mig en god gang solskoldning idet det var rigtig varmt og UV indekset højt. Michael var ude og snorkle x 2 men vandet er dog ikke varmt nok til rigtig sommerbadning endnu det er nok omrking 17-18 grader. Vi kørte rundt gennem bjergene ved sydspidsen og nød naturen. Jeg var hjemme engang om aftenen og så stod den ellers på yoghurt på de steder jeg var rød.
Idag:
Idag var vi endnu engang på enheden for børn - vi kunne selv vælge og blev enige om at det egentlig var super spændende så vi tog en dag mere. De børn der kom til konsltation idag havde næsten allesammen allergi, udslæt eller feber. På et tidspunkt oplevede vi at vi pludselig stod 12 mennesker i rummet - vi fandt ud af at mandagen er den der er mest travlt det virkede i hvert fald sådan. Men de løb altså ikke rundt som man kan se nogle steder i danmark. Tingene går stadig langsomt hernede, der er ikke nogle der stresser rundt. De giver selv udtryk for at de har travlt - men i forhold til derhjemme er det altså INGENTING! Lægen er den fagperson der har mest travlt idet lægen gør rigtig mange ting hernede - sygeplejerskerne har et større ansvar i danmark. Men tilgengæld er jeg facineret over fagligheden på lægerne og deres enorme åbenhed overfor patienterne når de møder dem. Deres menneskefærdigheder er langt bedre end hos mange af de danske læger - men igen, er det et spørgsmål om høj faglighed eller et led i kulturen?
Senere på dagen var det om at ramme skyggen med mit jordbær røde ansigt og en tur på apoteket og få fat i gode aftersun produkter. Jeg fik rabat da jeg arbejder på centeret.
Aftersun produkterne bliver livligt brugt og rødmen er ved at aftage - godt med solcreme i ansigtet imorgen og lange bukser så er det helt fint. Ellers går det godt og nyder opholdet.
- comments


