Profile
Blog
Photos
Videos
Igår:
Vejret var dejligt. Det føltes som en varm dansk sommerdag selvom det "kun" var 19 grader - så de blege bare arme skulle frem. Dejligt at få lidt sol.
Christina og jeg skulle hente vores studiekort på en mindre enhed i Egaleo og vi besk´luttede os at gå fra metrostationen fremfor at tage bussen. Jeg havde en anelse om at jeg sagtens kunne finde vejen til fods. Det gik dog ikke lige let. Christinas Kæreste Michael deltog i udflugten og tror vi endte med at gå en 2 timer før vi fandt frem. Det var en dejlig, smuk, lokal og varm omvej vi tog os. På vejen besøgte vi en græsk dyrehandel - føj, det knuste mit hjerte at se at de kan være så gæstfrie mod mennesker, men hunde og andre dyr bliver simpelthen behandlet så grimt hernede. Hundehvalpene som var taget alt for tidligt fra deres mor, stod udstillet i glasbure med ingen plads og fyldt med avispapir i bunden. Der lå en død fulg i et fuglebur som bestemt så ud til at have ligget der et par dage. Herreløse hunde bliver os jaget væk, hver gang de forsøger at opnå kontakt med mennesker på gaden. De er allevegne og på alle gader. Jeg får virkelig lyst til at tage dem med mig hjem, velvidende om at de ville få et bedre liv. Tror dog de er så traumatiserede at de ville have adfærdsproblemer. Men dette er jo en del af deres kultur, og man må desværre tage det sure med det søde og håbe på tingene ændre sig. Hende jeg bor hos er heldigvis lige så glad for dyr som mig, så vi deler frustrationen over de stakkels dyr.
Nå men, ved enheden mødte vi igen den dejlige græske gæstfrihed og fik nogle stempler på et lyserødt papstykke med vores informationer og et klipset pasbillede. Det var så vores studiekort. Vi tog derefter ud og ledte efter en Zoo for at se om Michael kunne finde noget frivilligt arbejde. Vi kom dog på afveje og havnede ved et indkøbscenter ude for byen. Vi spiste noget let frokost udenfor og nød vejret. Vi shoppede i nogle butikker og bevægede os mod Iraklio. Metroerne er fyldt konstant. Jeg er begyndt at tænke, om det muligvis har noget at gøre med at flere og flere går arbejdsløse hernede. Det er i hvert fald utroligt hvor mange middelaldrende der ligner nogen uden arbejde.
Da vi kom til Iraklio viste jeg dem et lille marked hvor vi købte nogle billige grøntsager - priserne for grønt og andre dagligvarer er snart dyrere end i DK pga den finansielle krise landet gennemgår - markederne er derfor værd at besøge idet du betaler 1/3 af prisen sammenlignet med supermarkederne. Derefter tog vi ned til et blomstermarked jeg er blevet stor tilhænger af efter vi lavede havearbejde. Jeg købte nogle blomster til vores køkken og en basilikum plante og potteplanter 6.70 Euro. Det ville blive langt dyrere i DK. Jeg travede hjemad og tog ned til instruktionstime i fitness centeret Curves hernede. Dejligt at komme i gang med træning - når nu hverdagen begynder hernede.
Idag:
Stod op kl 06.00. Solen var ikke stået op og de to piger jeg deler lejligheden med sov stadig. Jeg mødtes med Christina som aftalt på stationen og vi fulgtes til praktikstedet, begge utrolig spændte på hvad der skulle ske den første dag. Trafikken gled som smurt, vi fandt frem og mødte ind i god tid. Vi havde medbragt egne kitler - heldigvis. De var imødekommende og interesserede da vi kom. Vi tilbragte første del af dagen på deres børneenhed hvor vi observerede to undersøgelser. Den første undersøgelse af en lille dreng vækkede opsigt da der pludselig stod 9 mennesker inde i rummet og en læge i døren og snakkede. De er meget åbne hernede og snakker tit på kryds og tværs. Det er meget anderledes, og hvis man sammenligner med den danske mentalitet fuldstændig modsat. Det vi synes er uhøfligt hjemme synes de er høfligt her. Det er pudsigt. Men undersøgelserne foregår på græsk så vi observerede og debatterede undervejs og blev os suppleret af en der hører til Health visitor afd. Pludselig stod vi tre studerende, en vejleder, en læge, en mor og et lille barn i lokalet.
Hygiejne principperne virker meget anderledes end hjemme - de bærer ikke hårelastisk, hanskerne blev sendt rundt hvor de kom i kontakt med flere forskellige hænder + bakterier idet emballage manglede. De går endda rundt i støvler mens de er på arbejde. Jeg synes det er super fascinerende, at vi trods sprogbarrieren allerede efter første dag kan reflektere over de store forskelle der er på fremgangsmåden i forhold til etiketteprincipper bl.a. Derefter deltog vi i noget fødelsforberedelse som var super spændende, med fokus på amning. Til sidst foregik alt på græsk.
Imorgen skal vi med ud på en skole hvor vores vejleder skal holde foredrag for 5-6 klasser som led i kampagnen "How to say no to cigarettes" kaldte hun det. Altså en kampagne mod rygning. Ca. 80 % af befolkningen ryger hernede - du ser røg alle vegne og no smoking skiltene hjælper ikke hernede, da politiet selv ryger på de områder. Det er tankevækkende og yderst interessant i forhold til folkesundhed - jeg er derfor interesseret i at finde ud af om de har et større antal af borgere med livsstilssygdomme end i DK. Umiddelbart er min tanke udfra deres levestil er de må være i bl.a. øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og diabetes. Men interessant dag med masser af tanker omkring sundhed.
Da jeg kom hjem fik jeg ordnet nogle ting, tog til træning, lavede mad og sidder nu her.
Glæder mig til endnu en dag imorgen.
I weekenden ser det ud til at blive 24 grader og sol mmmm.
Håber I hygger.
KNUS
- comments



Helle Kære Sandra læser din blok med stor interesse hvor er du god til at skrive så man bare bliver helt optaget af at læse videre. Skønt for jer at I allerede kan se at I har noget at reflektere over og befinder jer godt. Nyd weekenden og hilsner til jer begge. Kh helle