Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste tid i VI
Som nævnt i sidste blogopslag, har vi de sidste to uger været tilbage på St. Croix, hvor vi bor på Discovery Grove - et hyggeligt sukkermølle-sted med en håndfuld huse og et par bambushytter.
Det frivillige arbejde har for mit vedkommende bestået i at være på skolen, mens mange af de andre har arbejdet på Whim Museum og Lawaetz Museum. Jeg syntes det var rigtig spændende at være på skolen og se hvordan deres skolesystem er. Men følte mig mere som en gæst, end en frivilligt arbejdende. Sisse og jeg var i Ms. Gomes virkelig søde 3. klasse, men vi blev ikke rigtig inddraget i undervisningen, hvilket var lidt ærgerligt.
De sidste to dage arbejdede vi også frivilligt på DG - bestod i en masse havearbejde, så mor og far, det får i mig ikke til når jeg kommer hjem! Lavede også rigeligt af den slags på farmen :-D Men det var faktisk fedt nok, fordi vi gjorde Ty og Heather (som bor på DG) så glade. Den ene af dagene var vi også nogle stykker, der var virkelig heldige og komme på strandrensning i jeeps rundt på øen. Jeeps'ne var en del forsinket (Island-time, meget normalt), så det undskyldte chefen med en stor dunk rumpunch (også meget normalt). Den strandrensning blev hurtigt meget underholdende!
Vi har også alle været på Jeep Safari, hvor vi kørte rundt og så en hel del af øen. Her var rumpunch dog inkluderet helt bevidst. Det var virkelig en skæg dag!
Forleden aften var vi også ude og natkajakke og opleve det mest fantastiske! Bioluminescene, hvilket vil sige at vandet lyser op når man rører ved det. Det var helt magisk at sejle rundt i mørke, og det eneste det lyste op var vandet, når padlen ramte det. Vi var også nede og bade i vandet, hvilket var endnu mere fantastisk! Det er nogle særlige organismer i vandet, som får det til at lyse op. Smukt, smukt, smukt!
Dem af os som har taget dykkercertifikat, har også været ude at dykke. Først et dyk på The Wall ved Carambola Beach - The Wall er en 4 km lang, skrå væg ned i dybet. Det var ret flot. Samme aften var vi ude at natdykke ved molen i Frederiksted - det var mega fedt! Er helt vild med at dykke i mørke, for så er der bare en helt anden spænding over det. Desuden så vi en masse fisk, to hav skildpadder (hvor den ene var kæmpe!), rokker, hummere osv. Vores dive-master var også vildt sjov, så vi havde generelt bare et grineren dyk :-D
Nu er vi vendt tilbage til Bolongo Bay, St. Thomas, og der er kun en enkelt uge tilbage af mim rejse. Det er virkelig rart at være tilbage her på Bolongo - det er næsten som at kom hjem, fordi vi ved hvordan det hele fungerer, kender menneskerne her osv. Så lige nu er status, at jeg ikke vil hjem endnu! Den følgende uge skal gå med en tur til St. John, byvandring i Charlotte Amalie, fest, hygge og så selvfølgelig intensiv tanning!
Jeg glæder mig meget til at se jer alle, når jeg kommer hjem!! Vejret i DK har bare at være godt ;-)
Vi ses snart,
Sandra
- comments
Per Jacobsen Dejligt at have fulgt dig på din rejse, med billeder, og beretning. Jeg er ligesom kommet til at lide sammen med dig. He! Kærlig hilsen far. Ps glæder mig enormt til at se dig igen,---- brun.