Profile
Blog
Photos
Videos
Hej venner, familie, bekendte, rejsende og fremmede, som ogsaa er velkomne til at laese med. Saa har jeg tid til at komme med en opdatering, her fra Paracas, som er mit nye lille paradis.
Her har jeg vaeret en uge paa loerdag, afslapning var tiltraengt efter en maaned med hoejt rejsetempo fra Bolivia og gennem Peru med Lake Titicaca, Cuzco, Macgu Picchu, og videre til kysten til Paracas og nordpaa til bjergene i Huaraz for at tage sydpaa igen til Lima og tage afsked med Anders og Amanda og nu er jeg altsaa tilbage i Paracas syd for Lima.
Fra Cuzco til Ica, tvaers over Peru fra oest til vest
Planen var at tage til Ica og se om det var muligt at leje scootere, men det var det ikke. Ingen steder. Saa planen aendrede sig. Foerst i Cuzco, hvor Malthes plan var at tage til Trance Festival naer Cuzco, og derefter at tage et fly fra Lima til Quito i Ecuador og besoege en veninde i en 10 dage, inden turen gik til Guatemala. Saa vi splittedes og jeg tog en bus til Ica, for at tage direkte ud til kysten til Paracas en times tid fra Ica.
I Paracas, som er en hyggelig lille fiskerby med gode muligheder for vandsport af enhver slags, lejede vi cykler til at tage paa egen haand ind i national reservatet - dvs oerkenen i Paracas, og se hvor langt vi naaede indtil kl 17 hvor vi skulle aflevere cyklerne. Vi overvejede quad bikes, men de var meget dyrere, og det med med guide og kun i 2,5 time, og vi ville gerne afsted alene. Det skulle vi maaske have overvejet en ekstra gang, da vinden i Paracas ofte er 20 m/s efter kl 13 og med stik modvind i oerkenen kom vi ikke ret langt paa cyklerne og sand overalt. Men vi naaede til den foerste strand og spise frokost og tog en lille lur, hvor vi naesten blev begravet i sand.. Saa vi vendte om, og floej tilbage med vinden i ryggen! Fed oplevelse, selvom den forloeb lidt anderledes end forventet :) Om morgenen havde vi vaeret paa Islas Ballestas, som er kendt som "Poor mans Galapagos" i Peru. Det er billigt og du ser smukke klippeoer med Soeloever, pengviner, pelikaner og alverdens fugle og delfiner, hvis du er heldig.
Godt ramte efter en soendag aften, som pludselig endte med israilsk kortspil og pisco shots, fandt vi omsider en taxa og derefter en bus til Lima, for at tage direkte videre med en natbus 8 timer til Huaraz nord for Lima. Huaraz skulle have nogle af verdens smukkeste bjerge, saa der ville vi lige naa at vaere et par dagen inden turen gik tilbage til Lima, for at fejrer Anders foedselsdag.
Huaraz
"Godt rejst!" blev vi enige om var et udtryk man godt kunne bruge, efter to hele dage i Huaraz, hvor vi sparede to naetter paa hostel ved at tage natbusser, og samtidig naa at have tid nok i Huaraz til at tage paa tur til gletchere kl 9 om morgenen efter vi ankom kl 6 samme morgen, og naeste dag at tage til Laguna 69 kl 6 om morgenen og bruge hele dagen paa bus og trek op til lagunen, som var i oevrigt var det hele vaerd! Vi var slet ikke forberedt paa at trekket var saa haardt som det var, og naar vi naaede et peak efter et par timer op ad bjerget, og haabede paa at synet, der ville moede os var den isblaa lagune, kom vi til endnu et bjerg. Saa efter at have vandret opad og mellem bjerge og klipper og graa og brune farver, var det helt uvirkeligt endelig at kunne skimte den helt unaturlige blaa lagune paa toppen. Omringet af sneklaedte bjerge og smaa vandfald. Stort. Ligesaa meget som jeg havde savnet kysten lige saa afhaemgig er jeg blevet af bjergene. Det tager pusten fra mig hver gang. Ogsaa bogstavelig talt..
Lima
Lima Lima. Vi havde udelukkende hoert daarlige ting om Lima, at det bare var en by man rejste igennem eller fra, og maaske netop derfor blev vi positivt overraskede. Jo, byen har en permanent graa sky over sig. Altid. Men vi var paa marked med billig og laekker mad og tre soede peruvianske maend, der virkelig hyggede isg med madlavningen og serverede med et smil. Og vi var paa fin restaurant, Panchita, i anledningen af Konrads foedselsdag, med virkelig laekker mad (ellers staar den paa kylling og ris, uden undtagelser). Og efter at have vaekket Konrad med kage og foedselsdagssang tog vi ud og paraglidede! Og saa Limas kyst fra en virkelig god vinkel i fugleperspektiv, mens kunne vinke til fuglene ved siden af os og ned til de ivrigt vinkende turister med kameraene klar.
Vi ble ogsaa vist rundt af en Amanda havde kontakt til gennem en gammel kollega i dk, og de viste os en park med de vildeste springvand og show, ret spacey, men cool og de var saa soede! En studerende pige paa 17 aar og hentes tante.
Paracas
I Paracas bruger jeg tiden paa at arbejde paa hostel Kokopelli lige ned til stranden og med fri benyttelse af Catamaran, Kajakker og Stand up-paddle og med billige kite surfing lektioner naar vinden er med os. Kite surfing bliver man afhaengig af!! Det er vildt at maerke vindens og boelgernes kraefter.
Ellers gaar tiden med at laese boeger, spille kort og terninger og en masse andre spil, som man ikke kan undgaa naar man bor med folk fra lande ligefra schweiz til colombia til australien og til england og saa de lokale fra Peru. Alle har et nyt spil vi skal laerer. Her hedder terningespillet meyer, quispe, men vi forstaar hinanden :)
Chris fra England har studeret spansk, Alice fra Schweiz taler flydende spansk, fransk, tysk, engelsk og sikkert flere, Camilla og Julian fra Colombia taler naturligvis flydende spansk og resten er fra Peru. Saa alle de andre taler rigtig godt spansk, og jeg halter lidt bagefter, men jeg faar oevet og ellers forstaar de fleste ogsaa engelsk. Hostelet har en skole paa besoeg i den her uge, saa baren er lukket for gaester udefra. Saa det er hygge det meste af tiden, undtagen de faa colaer og chips boernene koeber i baren. Men vi faar virkelig laekker peruviansk mad fra koekkenpersonalet og det er fedt at laere folk omkring mig lidt bedre end foerhen, hvor man hoejst bliver et sted i 2 dage..
Skoleboernene passer for det meste sig selv, men der er to handicappede, som naturligvis skiller sig lidt ud, de er nemlig saa smilende og interesserede og Lukas charmerer alle pigerne og krammer og kysser (maaske lidt for meget), og Daniel kommer hver aften og fortaeller mig samme historie og spoerger mig om de samme tre spoergsmaal, hvad jeg hedder, hvor jeg er fra og om jeg kender til sproget spansk. Jeg svarer med et smil hver gang og han fortaeller stolt sit navn og at han er her fra Peru mens han jaevntlig baeller sit glas isvand, som han faar gratis, fordi han er saa soed :)
_________________________________________________________________________
Det bliver svaert at tage fra Paracas, jeg nyder at kite surfe med alle gutterne, chill med personalet her og have en base. Men jeg glaeder mig helt vildt til turen gaar til Lima for at hente mor og Sonja og vise dem en lille bid af Peru. Og derefter bliver det spaendende at vaere helt alene igen, og tage til Ecuador til en lille fiskerlandsby og vise de billeder jeg har med, som min far tog for 30 aar siden og see om de genkender nogen. Og derefter til bjerglandsbyen Sogamoso nordpaa i Colombia. Jeg har ingen planer rigtig i Colombia, men jeg faar nogle gode raad af det colombianske par, som er i baren sammen med mig her i Paracas, og saa har jeg et par kontakter jeg kan skrive til, to kvinder, som bor i hovedstaden Bogota. Saa paa den ene eller den anden maade skal det nok flaske sig.
----Vi ses :) Og billeder fra Peru er nu samarbejdsvillige og lagt op i et nyt albuM! bum.
- comments