Profile
Blog
Photos
Videos
Det er den 23. maj, klokken er 22:30 og jeg sidder pt alene hjemme i huset på Pacific Beach Drive.
Det er en meget underlig fornemmelse, at dette hus kan være så stille, når vi i 4 måneder nu har boet 3 piger sammen og der altid har været liv i huset.
Tine min efterskoleveninde var på besøg i 10 dage, hvor vi fik nået en masse og jeg forsøgte på bedste vis, at få vist hende alle de dejlige steder, som San Diego har at byde på. Vi fik shoppet, set sæler i La Jolla, surfet, været på hiking, besøgt downtown og også hilst på bylivet et par gange. :)
Jeg kørte hende til lufthavnnen i Los Angeles i går eftermiddags og fik sagt pænt farvel til hende og da Anne og Emilie er i Costa Rica, er jeg derfor mutters alene i huset de næste 3 dage, til de igen kommer hjem på mandag.
Det er en meget ambivalent følelse jeg sidder med disse dage og specielt lige nu, hvor dette indlæg bliver mit sidste. Det er ufatteligt at de 5 måneder allerede er gået og at hjemrejsen melder sig om 1 uge. Jeg husker stadig tydeligt, da jeg stod i lufthavnen i Kastrup og sagde farvel til familie og venner for snart 5 måneder siden og at de 5 måneder føltes som lang tid, da jeg aldrig nogensinde før har været udenfor landets grænser i længere tid end 14 dage. Og nu sidder man så her og de 5 måneder er bare forsvundet på ingen tid.
Jeg har en følelse af at jeg ikke ønsker, at dette eventyr skal slutte, men samtidig er der så mange af de dejlige mennesker jeg har mødt herovre, som allerede er taget hjem, at oplevelsen ved at være her ikke længere er den samme og jeg derfor så småt begynder at blive klar til at forlade dette dejlige sted.
Jeg har siden jeg var 15 år gammel altid sagt at jeg gerne ville udenlands i længere tid, jeg fik muligheden for 6 år siden, men tog den ikke og da muligheden så igen meldte sig tilbage i september, tog jeg den uden tøven. Jeg havde inderligt fortrudt, at jeg aldrig kom afsted for 6 år siden, så derfor var jeg slet ikke i tvivl om at jeg skulle afsted og gjorde alt for at gøre drømmen til virkelighed.
At man så sidder nu og drømmen er gået i opfyldelse og faktisk er ved at nå' sin ende, er en meget underlig fornemmelse.
Min beslutning om at tage til San Diego er ikke noget jeg har fortrudt et eneste sekund. Det har været den mest fantastisk oplevelse og noget der har ændret mit liv for altid. Dette er en oplevelse jeg aldrig nogensinde vil glemme, selvom man ikke kan huske hvad man har lavet hver eneste dag i de 152 dage man har tilbragt her, vil det for altid være dejlige minder og en tid jeg vil huske tilbage på med et smil på læben.
Så kan man sidde og spørge sig selv om det levede op til ens forventninger.. Jeg tror jeg gjorde klogt i, at jeg begrænsede mine forventninger inden jeg tog afsted, for man kan aldrig forudsige hvordan sådan et ophold vil være, da det er menneskerne man møder og skaber tætte bånd til, som former ens ophold til det det ender op med at være.
Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker fra flere forskellige lande. Alle kendskaber jeg ikke ville have været foruden og heldigvis bor størstedelen af dem tæt på Danmark, så der er stor sandsynlighed for at vores veje krydses igen en dag.
For ikke at hele dette blogindlæg skal være følelsesmæssig pladder, kan jeg også fortælle, at jeg har bestået alle mine fag herovre. Jeg har ikke fået 12 i nogen af mine fag, men det har nu heller ikke været mit mål. Mit mål var blot at bestå fagene og jeg afsluttede dem med to 10 taller, et 7 tal og et 4 tal, så jeg er nu godt tilfreds.
Ellers skal den sidste uges tid gå med at få købt en ekstra kuffert, så jeg kan have alt det tøj og alle de sko (10 par), som jeg har fået købt herovre med hjem. Så skal jeg lige nå' at se de sidste områder, som jeg stadig ikke har fået set i San Diego og gense nogle af de steder, som jeg ved med garanti at jeg vil komme til at savne. Derudover skal jeg have sagt farvel til de sidste mennesker og gået nogle lange turer, hvor jeg mentalt forbereder mig på, at jeg meget snart forlader San Diego.
Torsdag i næste uge d. 29. maj, flyver vi så til San Francisco og har 5 dage dér, inden Anne og jeg d. 2. juni flyver tilbage til Danmark og Emilie flyver tilbage til San Diego, da hun først skal hjem d. 3. juni.
Vi har en 11 1/2 timers flyvetur foran os hjem fra San Francisco, men heldigvis uden mellemlandinger, så umiddelbart skulle vi lande til tiden i Danmark, hvilket er tirsdag d. 3. juni kl. 13:15. :)
Det bliver meget underligt at komme hjem til Danmark igen og det kommer uden tvivl til at tage tid lige at falde til og igen vænne sig til at skulle bo alene i København. Kommer bestemt til at savne, at have mine 2 skønne roomies omkring mig. Dog glæder jeg mig også sindssygt meget til at se min familie og alle vennerne og veninder igen..
Jeg vil til at slutte af for nu og for denne gang. Håber i alle har nydt, at følge mine blogindlæg og kunne følge lidt med i hvad jeg har oplevet herovre i de seneste 5 måneder. Jeg har i hvert faldet nydt at skrive dem :)
Jeg glæder mig meget til at se jer alle igen, både jer hjemme i Danmark og alle San Diego folkene til reunion hjemme i Danmark til oktober.
Take care - over & out!
/Sabs
- comments