Profile
Blog
Photos
Videos
Så nærmer afslutningen på vores største uge her i Saalbach sig. Endnu en uge som har budt på massere af sol og glade gæster - skønt! Begge pistevisninger blev kørt i solskin søndag og mandag. Tirsdag til vores, altid enormt hyggelige og sjove picnic, stod solen atter højt på himlen. Igen var dette arrangement en stor succes. I denne uge har der også været fuldt tryk på vores skiskole. Både børn og voksne har hele ugen trænet og øvet for enten at lære at stå på ski helt fra starten, eller de har fået finpudset teknikken og lært nye tricks. Skiskole kan kun anbefales. Føler man at man har helt styr på skiløbet, eller måske ligefrem verdensmester, så prøv dette års nye koncept "Skituning".Hør mere omkring vores koncept her på destinationen. Igen i denne uge har vi haft besøg af "Creepy Crawler" - I skal bare glæde jer til at møde den. Creepy Crawler var med på vores kælkeaften, som endnu en gang var udsolgt og endnu en gang vellykket og super sjovt.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen!
Venlig hilsen
Team Saalbach
- comments