Profile
Blog
Photos
Videos
UGE 1 I SAALBACH
Uge 1 har i Saalbach har været en god uge med masser af søde gæster. Vi startede den nye uge med ca. 30 cm sne lørdag. Pistevisningen søndag og mandag var derfor på fremragende pister med solskin og godt humør. Søndag gik turen til Hinterglemm og mandag tog vi til Leogang. Her spiste vi frokost hos den berømte kyllingemand. Hos ham får man en halv grillkylling med brød og så er det ellers bare at sætte fingrene i det, uhm det er virkelig godt!
Onsdag var dagen for TEAM BENNS' første picnic i Saalbach denne sæson. Maden og stedet var forberedt og så var det bare at håbe på, at vejret ville være med os - og det var det, sneen holdt sig væk. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med vores gæster. Eftermiddagen bød også på en lille ølstaffet i den dybe sne, her kæmpede 4 hold og man må sige at de kæmpede med alt hvad de havde i sig, de kastede sig rundt i sneen.
Derudover har ugen bl.a. også budt på afterski på det kendte sted Hinterhag Alm, her var der, som altid, rigtig meget gang i den. Da klokken var tæt på 17 tog flere gæster plads på dansegulvet med forhåbninger om, at gribe enten klistermærker, huer, handsker eller halstørklæde, alt sammen med hjerter som stedet er kendt for.
Vejret de næste par dage siger sne, så det lover godt for de kommende gæster.
Snehilsner fra TEAM SAALBACH
- comments