Profile
Blog
Photos
Videos
Hej, godt nok står der Perth som overskrift, men nu er jeg hjemme igen. Jeg lovede at sætte billeder på fra min tid i Perth. Jeg havde det rigtig dejligt også der, og så mange dejlige steder og mennesker, som jeg kendte fra før.
Her er jeg rundt i Perth og omegn, der er mange store dyre villaer og der bliver bygget højhuse og lejligheder overalt, især langs med floden. Det må være dejligt at bo med så smuk en udsigt, men det ødelægger atmosfæren omkring vandet. Perth er vokset rigtig meget, så den nu fylder ca 140 km fra nord til syd og vel knap så meget fra øst til vest. Der er ca 1,6 mill. indbyggere. Det er dog stadig en meget grøn by, med parker og træer og selvfølgelig Kings Park, som er 406 hektar stor. Det er et helt unikt sted, med mere end 3.000 forskellige plantearter, hvoraf mange ikke findes andre steder i verden.
- comments