Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har det dejligt her i WA. Vejret er saa helt anderledes end i Queensland, selv om temperaturen er næsten den samme, er det tør varme her og meget mere behageligt. Jeg nyder de 28-30 gr.
Jeg bor hos et elskeligt gammelt ægtepar, hun er 79 og han er 83 paa fredag. Desværre har han lige faaet en lille diskusprolaps, og kan næsten ikke gaa, saa det er jo heller ikke meget, de kan tage mig rundt. I gaar tog jeg bussen ind til Perth, vi er ca 25 km syd for Perth, men mit kamera laa derhjemme, opdagede jeg først, da jeg skulle til at bruge det, ærgerligt.
Senere i dag har en veninde inviteret mig ud for lunch. Paa lørdag kommer en anden ven og henter mig for en tur, hvorend jeg har lyst. Saa vil jeg gerne se det hus vi boede i, mens vi var her.
Paa søndag tager jeg i kirke og hører den pastor vi kendte dengang, og bagefter er der arrangeret BBQ for de gamle venner. Indtil nu er der tilmeldt 28. Det glæder jeg mig utroligt meget til. Der vil blive taget billeder og udvekslet minder og det bliver bare saa dejligt. Saa i næste uge kommer der flere nye billeder.
Indtil da, kan I have det godt alle sammen. Kærlig hilsen Ruth
- comments