Blog fra 24. januar. Stroemmen forsvandt, saa fik den ikke lagt op, heldigvis gemmer den det jeg skriver...
Saa her kan i laese:

Saa lykkes det at komme til en computer, saa jeg kunne skrive videre paa min blog.

Den 18. januar kom jeg paa en taxi tur paa cirka en halv time. Taxi chaufoeren er tilknyttet boernehjemmet, saa det var ogsaa ham der havde koert den anden danske pige ud til boernehjemmet. Turen gik rigtig godt og han fik ordnet en masse telefonsamtaler imens, desuden udpejede han en masse ting for mig paa turen. Han var meget rar og vi har siden brugt ham til at komme ind til Kathmandu.

Vi tog til Kathmandu i fredags for at se en masse turist-ting. Det var en meget hyggelig tur og jeg fik koebt mig en dobbelt fleece bluse og nogle meget tykke stroemper med fleece i. Solen skinder dog meget om dagen, naesten dansk sommer, men om morgenen og aftenen er det virkelig koldt og om natten isaer. Vi sover i et vaerelse hvor der er et vindue uden glas, hvor der i stedet er haengt et verdenskort op for. Paa en anden vaek er der vinduer med glas, men et er smadret og det er lappet med en rispose. Saa det er altsaa lidt koldt om natten. Heldigt for mig, var Marias bagage ikke kommet med flyet og hun havde koebt en sovepose, nu er hendes ting kommet og jeg laaner derfor hendes sovepose. Jeg sover altsaa i to soveposer og en lagenpose. Maaske kan i regne ud, at der ikke er isolering her.

Hvem er saa Maria og hvordan er boernehjemmet?
Da jeg kom ud paa boernehjemmet blev jeg moedt af en rigtig soed dansk pige, som hedder Maria. Og for at bevise at verden er lille, kan jeg fortaelle, at hun kommer fra Solbjerg ved Aarhus og selvfoelgelig kender en af mine bedste veninder, Vicki! Vi har meget tilfaeldes og snakker rigtig godt sammen, vi har allerede snakket om at rejse sammen efter vores ophold paa boernehjemmet.
Boernehjemmet var stort set tomt da jeg kom. Ingen boern og ingen voksne, naesten kun Maria. Der var dog nolge aeldre drenge, som er omkring de 19 aar. Drengene gaar til eksamen nu, men ellers havde alle de andre boern vinterferie pga. mangel paa varme. Vi har haft en hyggelig uge med drengene, hvor de fleste egentlig bor paa et andet boernehjem. Nu er det ved at blive en almindelig hverdag. Drengene er flyttet tilbage til deres hjem og nogle af de smaa boern kom igaar. I dag skulle de gerne komme allesammen efter skole, saa det bliver spaendende. Vi glaeder os meget til at se hvordan en hverdag bliver her. Indtil nu har vi mest foelt os som gaester paa boernehjemmet. Vi maa naesten ikke hjaelpe med noget.

Vi er meget hurtigt kommet taet paa de store drenge og de smaa tager imod os med de stoerste smil. Et kind-kys fik jeg her til morgen, af en af de smaa piger. Hun kom foerst i morgens, saa det viser lidt om, hvor hurtigt de tager imod os. De er allesammen rigtig dejlige og venlige. Der er en "leder" af huset og en koekkendame og saa en ejer af huset. Boernehjemmet hedder Kikis Childrens house og er dansk ejet, men da dansker ikke kan have hus her, saa er det en Napaleser der ejer det. Lidt underligt og maaske har vi ikke forstaaet det rigtigt.

Det er svaert at laere navnene og vi proever at laere de mest almindelige ord paa Nepali. Penge faar man vidst ikke rigtig brugt nogle af, men det er jo da en god ting. Vi faar Dal Bath til morgen og aften. Det er ris med linsesuppe og noget tilbehoer til. Man skal lige vende sig til at spise staerk mad til morgenmad. Men det gaar nu meget godt. Koed tror vi, at vi faar engang om ugen. Vi fik koed i fredags. Det var fisk og jeg har aldrig faaet fisk paa denne maade, men hold op det smagte godt. Saa jeg lider ingen noed.

Lidt sygdom har der vaeret. Jeg havde en morgen hvor jeg var virkelig kold, lidt feber agtig og jeg var vidst meget bleg. Det sagde Maria i hvert fald. De kom med alverdens piller til mig, men jeg tog en pinex og var frisk igen lige inden aftensmad. Igaar havde vi lidt problemer med maven, men ikke noget saarligt. I dag er vi friske og glaeder os til at snakke med boernene naar de kommer fra skole.

Der er soerme sket meget og man vil gerne fortaelle det hele. Jeg beklager hvis det er blevet lidt langt. Jeg har det bare rigtig godt, her er meget musik, smil og grin. Og saa kan i selv gaette, hvordan jeg har det.