Sikke en foedselsdag jeg havde i gaar og tusind tak for alle de fine hilsner.

Maria og jeg er nu faerdige paa boernehjemmet og bor lige nu paa hotel i Thamel, det centrale Kathmandu.

Vi havde sidste dag i fredags og torsdag aften holdt boernene og Ananda en virkelig fin afsked for os. De spillede, sang og dansede for os. Ja, Maria og jeg blev ogsaa budt op til dans. Det var rigtig fint. De sang en engelsk og en kinesisk sang for os og en af boernene holdt en lille tale, hvor han sagde tak fra dem alle. Det var super hyggeligt. Maria og jeg havde lavet en scrap bog til dem, med en masse billeder og andet udklip der beskriver vores tid paa boernehjemmet. Der var sat Sudokuer ind, som vi har laert dem at loese, guitar akorter og andet musik vi har laert dem, spille score fra kortspil, hvem vandt i 500. Og vi havde lavet armeriddere til dem, saa det fik de ogsaa lige opskriften paa. De blev saa glade for bogen. Desuden fik de to af dukkerne, som jeg havde med hjemme fra. (Peter, Jakob og jeg fik en dansk roedkors dukke i julegave). Boernene fik Peter og Jakobs og de hedder nu Maria og Rosa. Min egen dukke fik koekkendamen, Didi. Hun blev saa glad. Bare rolig der er billeder af dukkerne i selvskab med boernene, men de kommer senere. Vi havde ogsaa koebt et enkelt stykke slik til dem alle. En hyggelig aften.

Fredag morgen sagde vi farvel til alle boernene, da de tog i skole. For vi ville ikke vaere der, naar de kom tilbage. Deepak, som jeg er blevet rigtig gode venner med, (En dreng paa 19 aar.) kom ogsaa forbi og sagde farvel til os. Han havde af en anden dansk pige fra Give, faaet en gaestebog. I denne satte vi billeder af os selv og skrev en fin besked. Han var blevet meget roert over bogen. Han grad da han kom og sagde farvel og jeg maatte ogsaa faelde en taarre. Maria fik ogsaa en lille ud, da han var gaaet. Det var haardere end nogen af os havde forestillet os.

Vi blev hentet af en taxi og de to andre danske piger skulle ogsaa ind til Kathmandu, saa vi koerte sammen. Og Koekkendamen skulle ogsaa med et lille stykke. Saa 6 personer og to store rygsaekke og to stk. haandbagage ind i en lille bil, ikke meget stoerre end en ka. Min rygsaek blev spaendt oven paa taget! Fint fint. I kathmandu fandt vi et hotel med lidt hjaelp fra en nepaleser og ellers skulle vi op og snakke med Ram, som er guide. Han sendte os til Jet airways, da vi gerne ville aendre Marias flybilletter. Saa nu skal Maria med det samme fly som jeg til Mumbai den 1. marts. Vi rejser sammen til Dheli, hvor hun rejser hjem den 11. marts. Naar hun rejser hjem regner jeg med at tage et fly til Goa, hvor jeg har en uge, inden jeg skal med fly fra Mumbai til Bangkok. Tiden kommer til at gaa hurtigt.

Fredag fik vi ogsaa lige koebt os nogle koncertbilletter til Bryan Adams, som skulle spille loerdagaften. Det var egentlig ikke noget vi havde regnet med, vi har hoert meget om denne koncert og den betyder meget for Nepal. Men ja, vi koebte altsaa billetter for ca. 180 kr.

Loerdag og min foedselsdag. Jeg havde ingen anelse om, hvad Maria havde planlagt. Jeg havde sagt til hende, at hun ikke skulle goere noget saerligt ud af det. Men det skal jeg love for hun gjorde. Da jeg kom ud fra toilettet om morgenen, havde hun to "muffins" med hjemmelavet-flag og hun spillede foedselsdagssang fra mobilen. Det var saa fint. Sangen havde hun selv optaget paa boernehjemmet fra et sjovt africansk instrument de havde. Jeg fik ogsaa en lille gave, nogle rejse-starinlys. Det er rart at have naar ikke der er stroem. Vi spiste morgenmad paa sengen, som vi havde koebt dagen foer. Jeg siger jer, den bedste start paa en foedselsdag.

Vi skulle have faaet ordnet visa til Maria, saa hun kan komme med til Indien. Men ja, det var jo loerdag, saa ambasaden var lukket, det havde vi ikke taenkt over. Saa visa faar hun nok foerst dagen inden vi flyver. Det har vi snakket med Ram om, det burde ikke blive noget problem. Ellers gik vi lidt rundt i en noget lukket Thamel, men alligevel med faa aabne butikker. Jeg havde om fredagen forelsket mig i en lille soed stol lavet af genbrugsmateriale. Og da jeg ikke kunne faa den ud af hovedet om natten, bestemte jeg mig for at den skulle med hjem. Saa det blev altsaa til min foedselsdagsgave fra mig selv. Nu bliver det spaendende, at skulle sende den.

Koncerten var allerede kl. 18.00, saa vi koebte nogle sandwish og tog en taxi hen til stadion. Her blev vi taget ud af koen og foert helt op foran indgangen, det var vidst fordi vi kun var piger afsted. Men da vi ikke havde spist endnu, fik vi lige lov til at goere det, inden vi skulle kropsvisiteres og ind paa pladsen. Vi kom til at sidde rigtig godt, men noget langt vaek. Det viste sig at det vidst var den foerste internationale kunstner der skulle spille i Nepal, saa det var noget specielt. Der var tre, for nogen rigtig gode, opvarmningsband. Bryan Adams lod dog vente paa sig, men da han endelig kom spillede han i 2 timer, uden ret meget pause. Nepaleserne kunne ALLE sange og jeg siger jer de sang med. Alle saa koncerten igennem deres mobiltelefon, som selvfoelgelig optog det hele. En pige blev trukket op paa scenen og fik lov til at synge med ham, det loed lad mig sige det, daarligt, men hun kunne virkelig give den gas. Saa hun dansede rundt. En rigtig god koncertoplevelse, paa min foedselsdag og i Nepal. Det er saa urealistisk, at I ikke vil kunne forstaa den foelelse jeg havde i kroppen da vi kom tilbage til hotellet.

I dag skal vi til Bhaktabur, som skulle vaere en rigtig fin by. Kathmandu-dalen bestaar af Kathmandu, Phatan og Bhaktabur. Og naar vi har vaeret afsted i dag, har vi vaeret alle tre steder.

I morgen skal vi tidligt op og med en bus til Chitwan Nationalpark. Der skal vi nok have to overnatninger inden vi rejser videre til Pokhara. Det kommer i nok til at hoere mere om, men jeg ved ikke hvornaar jeg kommer til en computer igen.