Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det blevet tid til et nyt blogindlaeg. Det er efterhaanden laenge siden jeg har skrevet sidst, og jeg er mange fantastiske oplevelser rigere nu. Vi har gennemfoert det 8 dage lange Bhairav Kunda Trek, vi har haft en fantastisk tid og moedt en bunke af soede mennesker paa The Sparkling Turtle Backpacker Hostel i Kathamandu, og vi har sammen med tusindvis af munke besoegt Buddhas foedested Lumbini midt i en munkefestival. Tiden i Nepal har vaeret fantastisk, og jeg regner helt klart med at komme tilbage for at opleve den nepalesiske kultur igen. Jeg vil, naar jeg en gang faar tid lappe hullerne i min blog og skrive mere uddybende om vores fantastiske oplevelser med trekking, i Kathmandu og Lumbini.
Men nu er det altsaa blevet tid til at opleve et nyt land: nemlig Indien. Vores nepalesiske visum udloeb den 7. november, sa vi havde planlagt at forlade Lumbini den 7. november for at begive os ned mod Sunauli, hvor man gaaende kan krydse graensen til Indien. Desvaerre er det jo saadan med Asien, at man ikke altid kan regne med at tingene koerer problemfrit - og rejsen mod Indien var ingen undtagelse. Lige praecis den 7. november var der en kaempe strejke i Nepal. Det betoed, at der ikke koerte nogen busser. Saa stod vi 3 danske piger (vi rejser nu sammen men en pige, der hedder Ida, og som kommer fra Roskilde) med alt vores habengut paa ryggen og haaret i postkassen. Men tit og ofte er det ogsaa saadan i Asien, at alt kan lade sig goere for penge. Det viste sig, at der (mere eller mindre ulovligt, tror jeg) koerte en enkelt bus fra Lumbini til overpris. Efter lange, sprogbesvaerede diskussioner med "buspersonalet" og diverse taxachauffoerer fik vi forhandlet os til en busbilletpris paa 150 nepalesiske rupees (dvs. mindre end 15 danske kroner) og blev fragtet fra Lumbini til en by 5 km fra Sunauli. Herfra blev vi og vores enorme rygsaekke transporteret med rickshaw (cykeltaxa) til den indiske graense. Graensekrydsningen var problemfri. Graenseomraadet var naermest ukontrolleret, og baade det nepalesiske og indiske immigrationskontor laa skjult mellem diverse butikker. Men vi fik stemplet vore pas, saa man kunne se, at vi nu havde forladt Nepal og var rejst ind i Indien. Vores foerste time i Indien gik med at faa vekslet nepalesiske rupees til indiske rupees, og det var mildest talt lidt af et gedemarked. Men efter at have besoegt den tredje money-exchange fandt vi en nogenlunde tilfredsstillende kurs og et soedt og aerligt personale. Saa kunne vi langt om laenge begtive os med bussen til Gorakhpur. Busturen varede 2,5 time, og vi sad taet klemt sammen med indiske maend. Allerede i Gorakhpur fornemmede man tydeligt, at Indien og Nepal er to forksellige verdener. Gorakhpur var proppet med mennesker, og overalt laa der skrald, gamle madrester og (ko)lort. Vi fandt hurtigt et hotel, og besluttede paa trods af den lave standart at tilbringe vores ene nat i Gorakhpur her. Hotellet hjalp os med at booke togbillet til Varanasi. Vi fik plads paa 5:30-toget mod Varanasi paa 3AC-klassen (den midterste billetklasse). Vi har senere fundet ud af, at hotellet tog sig godt betalt for denne service. Men nogle gange er det rart at betale lidt mere og slippe for at rende fra a til z for selv at finde et billetkontor - specielt i en by som Gorakhpur, der viste sig ikke at vaere andet end en hektisk stationsby.
Togturen til Varanasi var fantastisk. Vi havde hver isaer en seng med lagen, taeppe og pude i en lille kabine med i alt 6 senge. Toget var ikke overproppet, og det meste af turen delte vi kun kabine med en enkelt inder. Vi fik alle sovet lidt, og jeg naermest glaeder mig til at koere mere med de indiske toge. Paa togstationen i Varanasi var der en meget informativ turist information, saa her fik vi et par tips med paa vejen, inden vi begav os ud i et helvede af maend med taxaer og tuctucs, som var mere end vilde for at koere os til diverse hoteller. Vi valgte at tage en taxa til Brown Bread Bakery (en restaurant i den gamle bydel) for at faa fyldt energibatterierne lidt op. Brown Bread Bakery viste sig at samarbejde med et hotel i naerheden. Det hedder Rudra Guest House, og her bor vi nu 3 paa et vaerelse for 500 indiske rupees (ca. 60 danske kroner). Hotellet faar af og til besoeg af mus, men ellers er vi yderst tilfredse. Vi har alle 3 taget et VARMT bad i dag, og det er ikke altid man har mulighed for det. Varanasi er en fantastisk by. Her er mange kontraster, et virvar af menneske og farveeksplosioner overalt. Jeg begynder at elske Indien mere og mere, netop paa grund af de mange kontraster. Vi har paa vores korte ophold i Indien indtil videre set flere fattige, end vi paa en maaned saa i Nepal. Her er mange tiggere med manglende arme eller ben, og alle kaemper en kamp for at netop de kan faa turisterne til at bruge penge hos dem. Her er ogsaa utrolig mange hjemloese, som sover tilfaeldige steder paa gader eller stationer - kun svoebt ind i et taeppe og med alt hvad de ejer og har. Paa trods af den grusomme konfrontation med den massive fattigdom i Indien, er Indien virkelig incredible, og jeg glaeder mig til at opleve mere af den indiske kultur.
- comments
Hanne Carlsen Dejligt at høre nyt fra indien. Lyder spændende og lidt kaotisk. Hils pigerne.