Profile
Blog
Photos
Videos
Bye bye Shanghai
Nu er det ved at være tid til at sige farvel til Shanghai. I lørdags var Gudmund inviteret ud at spise med sine arbejdskollegaer og jeg tog ind for at møde dem bagefter til en øl (eller fire..). Det var en super aften med godt folk, god stemning i Shanghai og gode øl. Søndag slappede vi af, cyklede ind til down town Pudong en sidste gang, cyklede rundt og nød synet. Vi besøgte en af Gudmunds kollegaer, der lige er blevet far. Mandag var Gudmunds sidste arbejdsdag, han fik sagt farvel og fik så mange flotte ord med på vejen og en rigtig god anbefaling - fedt! Så de sidste par dage har ligesom haft overskriften ‘farvel’. I dag har vi spist vores favorit morgenmad en sidste gang (madpandekager fra gadekøkken), pakket, handlet til flyveturen, afleveret cykel og pakket lidt mere. Om lidt skal vi spise ved ‘vores’ restaurant, og så kommer der en taxa og henter os kl 22 i aften. Vi skal flyve i nat kl 01.30, og lander i Sydney i morgen (29.10) om aftenen. Før vi rejser, vil jeg også sige farvel til Shanghai her;
Kære Shanghai
Nu har jeg været hos dig i to måneder og det er ved at være tid til at sige farvel. Jeg har haft det så godt, og tager afsted med at smil på læben. Der er mange ting jeg kommer til at savne:
Den gode mad, selvom jeg på nuværende tidspunkt er ved at være lidt træt af nudler. Men hvor er her meget lækkert! Og det er især den billige mad, jeg er imponeret af. Morgenmaden på gaden har en særlig plads i mit madhjerte. Og med pandekagerne, vil jeg også altid huske den let skeløjede søde pige der lavede dem, hun var en sød en!
Gåtur i parkerne - helst tidligt om morgenen. Her tænker jeg på alle de mennesker jeg har set - og hvilken form for motion de dyrker. Det er altså virkelig underholdende, og meget anderledes end der hjemme. Jeg mener det absolut ikke negativt - jeg synes det er for fedt at de ældre mennesker er så aktive. Jeg har set folk gå og løbe baglæns, som om det var det mest normale i verden. Folk der har lavet Tai Chi (stavekontrol?) med svær, damer der har medbragt deres egne højtaler og danser på livet løs, folk svinger med armene for at klappe foran maven og bagved ryggen, folk der går ned i knæ og op igen utallige gange mens de holder på en træstamme eller noget andet, folk der spiller badminton, samles for at spille kort eller mahjong, badminton.. Alt sammen på en 10 minutters gåtur gennem parken nede på hjørnet en tidlig morgen. Det er så fedt - og sjovt. Ville gerne tage det med mig, men er bange for at jeg bliver spærret inde for at være mærkelig hvis jeg stiller mig nede i mosen og giver den gas. Vi skulle lære noget af dig Shanghai!
Menneskerne. Kulturen her er jo helt anderledes - og det er menneskerne også. Men hvor er de rare. Selvom jeg ikke kunne snakke med dem, har jeg ingen problemer haft. Meget venlige, hjælpsomme og smilende. Det gjorde ikke noget at de stirrede lidt (meget), og tog billeder af mig og os, vi ved godt vi ser lidt mærkelige ud med vores blege hud og lidt større øjne - for ikke at snakke om Gudmunds skæg. Og her er meget trygt (altså, sådan bortset fra i trafikken og når man står i kø..). Og fik jeg sagt at kinesiske børn må være meget højt på listen over verdens sødeste børn? Nurh! En anden ting er arbejdskulturen - helt anderledes. Der er 6 mennesker på arbejde i Shanghai, hvor der ville være to på arbejde derhjemme. Men, du skal jo også ansætte 28 mio. mennesker.. Tilgengæld laver de noget hele tiden, alt er hele tiden rent i butikker, på gader osv. og der mangler ikke noget.
Hvor nemt det hele er. Her er så nemt at komme fra A til B, nemt at få fat på alt - ligefra mad til de underligste gadgets, se og opleve ting - man keder sig aldrig.
Byen, udsigten, oplevelsen, stemningen.
Der er selvfølgelig også nogle ting, jeg er glad for at have oplevet, men ikke sådan kommer til at savne (tror jeg..):
Trafikken. Åh kære Shanghai, jeg troede din trafik skulle tage livet af mig! Hver dag var et adrenalincirkus uden lige. Og, pardon my french - men hold da kæft, hvor er folk nogle spader bag de rat. Når der er rødt, er det kun rødt for dem der køre lige ud - så der er jo faktisk aldrig grønt for folk på gåben eller på cykel. Jeg har lignet bambi på glatis og kæmpet med mine indre frustrationer og trangen til at bruge den midterste finger - men jeg har klaret mig og mangler nu kun det værste - nemlig taxaturen til lufthavnen. Uden sikkerhedssele. Og hvorfor er det, at man i Kina skal fløjte af alt? Og mine øre kommer heller ikke til at savne larmen - folk fløjter jo af ALT eller bruger deres ringeklokker på cyklerne.. Nu tænker du sikkert, hvordan har du overhovedet klaret dig i to måneder? Jo nu skal jeg fortælle dig det - jeg er blevet ligeså håbløs som alle de andre og kan på nuværende kun en regel i trafikken: Overlev! Og jeg tror jeg har fået øjne i nakken, hvilket kunne være ret fedt at skrive speciale om på 11. semester…
Nu ved jeg at jeg kommer til at lyde om en idiot. Men jeg bliver nød til at nævne det, for jeg kommer heller ikke til at savne dit folks mere uformelle forhold til kroppens og dens sekreter. Spytklatter/grønhakkere fra højre og venstre, børn der tisser i skraldespande på restauranter og virkelig udskidte toiletter overalt. Overalt. Som i overalt. Og med åben dør? Nej det synes jeg altså er lidt mærkeligt. Det er ikke fordi jeg sådan går og tænker ‘det gør man ikke’, mere fordi jeg synes det er ret uhygiejnisk. På den anden side - så kan jeg godt lide at folk et mere naturlig omkring kroppens og dens kunnen. Og det er for fedt at der ikke bliver peget at kvinder der giver bryst offentligt!!
Forureningen - det er altså synd at et så fantastisk sted skal være så forurenet:(
Tak for alt Shanghai - jeg håber vi mødes igen.
xxx
- comments