Profile
Blog
Photos
Videos
Wuhu - et indlæg! Normalt er det måske ikke noget at juble over - men i dette tilfælde, hvor min tålmodighed vinder over den ultimative tålmodighedstest aka internettet i vores lejlighed, så må man gerne være en jubelidiot.
Nok om det!
Her er det mandag morgen (okay - formiddag) og vi har tilbagelagt endnu en weekend i Shanghai. Den 1.10 startede de kinesiske nationaldage, der varer en hel uge. Færringene tænker måske at der er som Ólavsøka i 7 dage og danskerne sidder nok og tænker på hvordan søren man overhovedet fejre en nationaldag. Her i Shanghai er der mennesker over alt. Vi har prøvet at finde ud af hvad man skal se - men uden held. Vi har konkluderet at det nok er sådan noget med at familier mødes og hygger sig og alle er glade og børnene har fint tøj på. I aften skal vi dog se et kæmpe fyrværkerishow - det glæder vi os til!
Hvad lavede vi så i weekenden? Lørdag fik vi ordnet billetter til og fra Australien og hjem til Færøerne - vi har besluttet os for at tage hjem til jul:-) Grundeb til det er, at vores ophold i Kina er blevet forkortet da vi kun kunne forlænge vores visum med 30 dage - men den historie kan i få i et andet i indlæg (spoiler-alert: meget sur visum-dame og meget falske smil på vores læber - længe leve systemet). Men vi glæder os til at komme hjem, hvorfor ligge i 30 grader på en strand når man kan få sneklædte bjerge (eller bare regn og vind) og hjemlig hygge?
Mistede vidst tråden lidt. Nå men vi fik bestilt de billetter og tog bagefter til en del af Shanghai der hedder Qibao. Det skulle være en gammel fiskerby, meget charmerende osv osv - men der var så mange mennesker pga natonaldagene og turisttemaet var skruet helt op - så vi stoppede ikke i så lang tid. På ved hjem gjorde vi stop på en kaffebar der så rigtig god ud. Vi besluttede os for at dele hvad vi troede ville være en kanelkage med is (stod der altså at det var) som til vores overraskelse var en tykt stykke toastbrød stegt i et bassin af smør og overstrøget med karamel og toppet med flødeskum og uden kanel... Det er som om at vi bare ikke lærer at vi altså skal holde os til det kinesiske og IKKE bestille sådan noget man ville bestille hjemme i Danmark/Færøerne. Men nu er det fedtdryppende-sukkerhungrende-store-stygge-toastbrød forever på min nethinde og jeg vil ikke falde i den turistfælde igen! (Jeg lyver allerede - vi delte i går et stykke cheesecake som kompensation for toastbrødet - men altså, cheesecake tæller ikke med!!)
I går fik vi sendt julegaver hjem til vores kære - ja, vi har allerede købt næsten alle vores julegave! Ikke for at give jer stress;) Så vi krydser fingre for at det hele når frem - ellers er det ret uheldigt. Bagefter tog vi på en kaffebar (det er det nye sort...), hvor vi fik skruet en plan sammen til vores tur i Australien og vores weekendtur til Beijing kommende fredag. Vi sluttede weekenden af med to nyindkøbte film. Her i Kina har vi vidst glemt at pakke vores ikke-købe-fake-ting-det-er-synd-for-artisterne samvittighed med i kufferten. Men altså, det er umuligt ikke at købe 10 nye biograffilm for 70 kr... Umuligt.
Det blev lige et indlæg om ingen ting kan jeg se.. Skal nok få skrevet om alt vi har oplevet og set og om hvordan det er at bo i Shanghai - men nu ved i, at vi også laver ingen ting en gang i mellem!
xxx
Ronja
- comments