Sidder lige nu med eftermiddagssolen skinnende skarpt ind mine øjne. Jeg har lige oprettet denne blog der skal være talerørfor de næste, nåja, 5 måneder, hvis vi tæller den kommende lidelse af en helvedes februarmåned med, før rejsen for alvor sparkes i gang.
Det føles sgu næsten som om, at tiden fra medio september (hvor denne rejseidé blev til) og frem til nu, er gået hurtigere end denne sidste kommende måned, hvor alting åbenbart synes at skulle gå i halvt tempo.

Tiden bruges til at komme i topform (jovist, der er nogen her som træner 4 gange om ugen .. HURH!), arbejde.. meget arbejde, vente, bestille de ting som må og skal bestilles; bl.a. trekking på Inkastierne, hvor booking flere måneder i forvejen er et must (jeg tror næsten, at jeg har brugt mere tid foran skærmen end da jeg gik i gymnasiet, hvilket ikke siger så lidt)!
.. Sindet er tyndslidt af at tænke - alle de planer man har og som sikkert ikke bliver til noget alligevel, fordi man oplever glæden ved spontaniteten - for for det er vel hvad der oftest sker - planer droppes til fordel for nye? "nemlig" lyder svaret fra de fleste jeg kender som har prøvet det her. Det er det som er sjovt ved at rejse, velsagtens også derfor at jeg tager afsted; for at leve det uforudsigelige rejseliv? dybt! haha!

Nu er der kun tilbage at vente.. og købe en regnjakke!
So long b****es ;)

Nanna