Profile
Blog
Photos
Videos
Mine damer og herrer, så er det igen blevet tid til et indlæg fra duoen i USA!
Sidst vi snakkedes ved havde vi snakket med det amerikanske håndboldforbund for at finde en håndboldklub hvor vi evt. kunne deltage i en træning. Ikke mange timer gik før et svar gik ind på mailen, hvor en klub i Denver svarede at de skulle træne den selv samme aften kl 7. Vi takkede naturligvis ja til tilbuddet og brugte dagens ventetid på at se en universitets by lidt uden for Denver, kaldet Boulder. Her shoppede vi lidt, inden vi igen kørte mod Denver for at indlogere os på et hotel for så at få lidt aftensmad inden vi spændte drog til træning. Skeptiske blev vi da vi ankom til adressen, som vi havde fået i mailen, da det ikke ligefrem lignede en håndboldhal eller et håndboldområde for den sags skyld. Unge sorte menenske fyldte gadebilledet, men der gik dog ikke længe før en mand tog i mod os og viste os vej ind i hallen. Dette var dog næppe noget man kan kalde en hal, vi ville nok snarere kalde det en gymnastiksal, som inden træningen startede var fyldt med unge basketballspillere. Da vi var ankommet i god tid, var der blot mødt to andre spillere op (Johnny og hans kone Szabina, ja mænd og kvinder træner sammen!), som vi naturligvis faldt i snak med. De ville selvfølgelig vide hvad vi lavede her og hvordan vi havde fundet frem til Denver Team Handball. De syntes selvfølgelig at det var ekstremt spændende at vi var på roadtrip og at vi lige havde valgt at bruge vores aften på at træne med her.
Da vi jo var ankommet lidt tidligt var vi så "heldige" at vi skulle hjælpe med at sætte mål op (mål, som i ental!). Vi havde også, da vi kom, lidt problemmer med at se hvordan vi skulle spille med 2 mål her, men det skulle vi jo så heller ikke. Johnny faldt nogle stænger frem som vi så skulle sætte sammen til noget der lignede et håndboldmål. Træneren ville så senere komme med net og bolde. Flere spillere ankom og skulle naturligvis også lige høre hvor vi var fra og hvordan og hverledes. De var alle glade og lidt stolte af at vi havde valgt at træne hos dem, og syntes det var meget interessant med vores roadtrip. I alt 16 spillere inkl. de unge mennesker fra Danmark var mødt op til træningen, deriblandt blot 2 amerikanere(!) resten primært fra Østeuropa. Træningen kunne nu gå i gang, og til vores store fornøjelse startede vi ud med en omgang soccer. Der gik intet mindre end 10 min før alle inkl. os selv var døde for luft hvorfefter intensiteten faldt drastisk! Efter trænigen forklarede en snu røv fra Østeuropa os, at højderne i Denver gjorde luften meget tung og derfor træningen meget hårdere, og at vi, når vi engang returnerer til DK, kan løbe og løbe og løbe og løbe.... Mon dog!? Men vi valgte under alle omstændigheder overfor hinanden at undkylde de tunge lunger og kroppe med den tunge luft i Denver og ignorere de 2 tons fastfood der er blevet sat til livs i over de sidste 2 måneder!
Så blev det håndbold tid, og det viste dig dog hurtigt at kaste-gribe teknikker var på et minimum hos disse håndboldspillere. Til trods for dette, og det at vi kun havde et enkelt mål at spille på, var det en ganske god og sjov træning.
Da træningen så var slut og 2 MEGET trætte danske drenge var klar til at smutte hjem, var træneren så imponeret over vores kunnen på banen, at han spurgte os om vi havde mulighed for at deltage ved USA National Championship i Vegas. Vi var naturligvis meget begejstrede for tilbuddet, og sagde at vi rigtig gerne ville med dem til Vegas. Han sagde så at vi lige skulle mailes ved, så nu sidder vi spændte og venter på svar om deltagelse ved de amerikanske mesterskaber i håndbold. Vi krydser fingre - og det har du også bare af at gøre!
Vi fik så en god natte søvn, inden vi ømme i hver eneste muskel i kroppen kørte nord på mod Yellowstone National Park. Imponerende hvor hurtigt kroppen bliver vant til ikke at lave noget som helst!
Vi landede i en by der hedder Cody d. 5 maj om aftenen, hvor vi indlogerede os på et hotel, som var bygget af selveste Buffalo Bill. Vi fandt så senere ud af at hele byen var opkaldt efter William "Buffalo Bill" Cody. Vi spiste aftensmad på hotellet, hvor den venllige servitrice naturligvis ville vide hvad sådan et par europæere lavede i det kolde nord. Vi fortalte jo så, at vi var der for dagen efter at køre til Yellowstone, og at vi glædede os meget. Hun sagde så, at det kunne hun naturligvis godt forstå, men at parkens indgang nær Cody først åbnede d. 7(!), hvis vejret altså tillod det. Hun nævnte så at den nordlige indgang var åben hele året, men det var så godt 4 timer væk fra Cody. Frusterede som vi var, sov vi så på det og ringede dagen efter for at høre om de regnede med at den østlige indgang (indgangen fra Cody) virkelig ville åbne d. 7 eller om vejret var for ringe. De sagde at de regnede med at åbene, men kunne ikke love noget, men sagde så også at det anbefaledes at have vinterdæk eller snekæder på, hvilket begge er ting vi ikke er i besidelse af. Vi overvejde så at køre de 4 timer mod nord for at komme ind i parken, men besluttede os til sidst for at tage chancen og vente til dagen efter. Vi brugte i stedet dagen i verdens største naturlige kilde i Thermopolis. Dette var et svømmebad placeret en god times kørsel fra Cody, og det var naturligvis en oplevelse at sidde i det ca. 40 grader varme vand i en lufttemperatur under frysepunktet.
Så blev det d. 7 maj, og vi stod noget nervøse op for at ringe til parken for at høre om den østlige indgang var åben. Lettede fik vi at vide at den var åben, men at de dog anbefalde minimum vinterdæk og snekæder. Vi valgte dog at tage chancen, og udforske USAs største national park uden det helt store udstyr på bilen. Da vi nu skriver denne blog kan i nok regne ud at vi klarede det, og det viste sig at vejene var total ryddede for sne, og vi oplevede derfor igen amerikanernes ekstreme forsigtighed af hensyn til sikkerhed.
Yellowstones sneklædte landskaber viste sig at være en helt fuldstændig total vanvittig overdrevet ekstrem oplevelse - mildt sagt! Modsat mange af de andre nationalparker brugte vi meget af dagen i bilen, både fordi parken er enorm, men også fordi mange vandreture var lukkede enten pga. af sne, eller pga. "Bear Danger" - Uhhh.. Der gik ikke længe før vi fik et glimt af dyrelivet i parken. Kort fra indgangen undrede vi os noget over at der på vejen var en hel del, efter hvad vi kunne bedømme, dyreekskrementer (Lemvig, det er dyrelort). Vi fandt så ca. 20 min senere ud af at disse stammede fra Bison okser (Buffalos)! 5-6 Buffalos gik på vejen ganske få meter fra bilen, en mildest talt fed oplevelse. Vi var begge imponerede over hvor fantastiske disse dyr er, og blev hurtigt enige om at det er det største vilde dyr vi nogensinde har set! Yellowstone er også hjem for mere end halvdelen af verdens gejsere! Der er i parken en ekstrem termisk aktivitet, så derfor findes de mange gejsere og mange ekstremt varme kilder netop her. Faktisk er Yellowstone National Park lokalisret ovenpå det man kalder supervulkaner, hvilket vil sige at et udbrud fra en af disse vil skabe en askesky, som vil danne en ny istid verden over! Så kan den lille sky der har lammet lille Europas lufttrafik godt pakke sammen.. Det mest fantastisk view af parken fik vi ved The Grand Canyon of Yellowstone, hvor der var udsigt til hele 2 vandfald og ellers bare et fuldstændig vanvittigt view ud over Yellowstone.
Inden vi tog ind i parken havde vi store forhåbninger om at se bare en af de mange gejsere sprøjte det skoldhede vand mange meter op i luften. Vi havde læst os til at den mest kendte var Old Faithfull gejseren i den sydlige del af parken. Vi måtte sidde og vente i ca 40 min inden Old Faithfull gik i "udbrud" - hvilket syn! Det varme vand samt røg derfra stod i mange meters højde, og var så absolut også et højdepunkt. Fulde af oplevelser besluttede vi os efter 9 timer i denne enestående park at sige stop, og vende næsen mod den vestlige udgang. På vej ud fik vi igen et kig på nogle Buffalos. Denne gang var der dog noget specielt ved dette syn. Der var nu kalve! Et rigtig flot syn, og bestemt en oplevelse for livet. Dog undrede vi os noget over hvordan sådan en lille kalv nogen sinde skal blive til sådan en stor nasty motherf***er ved at spise græs!? Vi kom aldrig frem en løsning (mon de spiser bacon i smug?), men kørte trods dette videre mod vest,
Vi befinder os i skrivende stund i Reno, hvor en duo om ganske snart får ligepotentiale og bliver til en trio!
Men først skal bilen naturligvis vaskes og pyntes med balloner, da ham fra tv jo skal have det bedste af det bedste.
Over and out
Jesper "sexy accent*" Baunsgaard
Søren VK
* En servitrice på en fastfood restaurent var så imponeret af Jesper engelske accent at hun ligefrem kaldte den "sexy"
- comments
Søren Billederne kommer efter en god nats søvn - dvs søndag aften i danmark. Så kan i se bisons, gejsere osv. PS: Servitricen var +40 og lignede Jens Okking på en prik..
Tommy deer hunter B Jensen Hej drenge Det er bare nogle fantastiske natur bileder i har taget, vi glæder os til at se og høre mere fra jeg, forsat god tur til jer alle 3 Hilsen os fra Tødsø