Profile
Blog
Photos
Videos
Howdy Fellas
Nu runder triptælleren inden længe 15 000 km og oplevelserne tikker ind i nogenlunde samme hastighed. Vi har nu lagt Texas og New Mexico bag os, og er kommet til Colorado hvor vi igen har fået de lange bukser på. Sidst vi bloggede var vi på vej ind i Big Bend national park, så der lægger vi ud med denne blog.
Big Bend viste sig, bogstavelig talt,at være turens hidtidige højdepunkt. Vi kørte tidligt fra motellet, og ramte parken først på formiddagen. Vi havde bestemt os for at tage ud på nogle trails inde midt i parken, så der kørte vi hen, og startede ud med at gå omkring kl. 13. Vi havde sammensat et par forskellige ruter og endte ud med et samlet trek på 18-20 km, der blandt andet inkluderede parkens højeste punkt - Emory Peak. Det var en hård gåtur, men det så absolut det hele værd. Det var intet mindre end fantastisk, og vi måtte ofte stoppe for at beundre den fantastiske udsigt. Stierne ledte os skiftevis ud på begge sider af bjergene og ind i den tæt bevoksede skov, så det var også en meget varieret tur.
I starten mødte vi mange mennesker, men da vi slog ind på stien til Emory Peak var vi stort set de eneste. Her blev det også væsentligt hårdere, enkelte steder blev man endda nødt til at kravle. Det blev hårdere, men det hårde slid blev så sandelig også belønnet. Endelig nåede vi toppen, og fejrede det i komplet stilhed med en lunken cola - det var et fantastisk syn og vi fik rig lejlighed til at lege lidt med kameraet. Vi kunne have siddet der længe, men manglede stadig over halvdelen af vores planlagte rute, så vi kravlede videre allerede efter 20-25 minutter. På vejen tilbage kom vi om på den anden side af bjerget, og her var for alvor mennesketomt. Faktisk så vi ikke nogle mennesker de næste par timer, hvor meget af turen gik igennem skoven. Her holdt vi øje med bjørne og mountain lions som vi var blevet advaret en hel del imod inden vi gik ud. Hjertet sprang derfor lige et slag over da et "gulligpelset" dyr sprang over vejen et par meter foran os. Heldigvis var det bare et par store rådyr, som var ved at krydse vejen. Det var sjovt hvordan de virkede fuldstændig ligeglademed vores tilstedeværelse, og bare fortsatte med det som rådyr nu gør ;) Efter dette kunne vi udmattede færdiggøre vores lange trek uden flere nævneværdige episoder, nu var klokken også blevet 19.20!! Heldigvis fik vi også alle mand i mål, i modsætning til dagen forinden hvor Jesper og hest pludselig var forsvundet inde i en skov. En episode der på mærkeligt nok var udeladt fra sidste blog? ;)
Om aftenen kørte vi til en by der hedder Terlingua, og fandt et lille motel hvor vi slog lejr for natten. Det er en gammel mineby på grænsen til Mexico, hvor de få indbyggere bor i noget der nærmest kan betegnes som skurvogne, meget rammende står der også Terlingua/Ghost Town på enkelte vejskilte. På køreturen dertil mødte vi nogle små grise som vi stoppede og fik et par billeder af, vi var ikke helt sikre på hvad det var for et dyr, men Tommy (Jespers far) har identificeret dem som gode gamle vildsvin!Næste morgen fulgte vi Rio Grande floden op langs grænsen mod El Paso. Her lagde vi for første gang også mærke til urolighederne der efter sigende skulle herske på grænsen. Ikke mindre end 2 gange blev vi nemlig guidet ind på en grænse patruljeringspost, hvor vi fik checket vores pas og visum. De ville også vide om vi havde været i Mexico og hvor vi var på vej hen. Her blev så advaret mod at tage ind i den mexicanske del af El Paso, Juarez, hvor de sagde der var mange uroligheder. Vi havde dog sørget for at finde et fredeligt motel i den anden ende af El Paso, hvor vi fredeligt kunne fordøje de sidste par dages fantastiske oplevelser.
Så fortsatte turen ellers opad i landet, hvor den næste destination var Santa Fe i New Mexico. Her besøgte vi nogle varme kilder et stykke udenfor byen. De var placeret et godt stykke oppe i bjergene, og var 2 vandhuller med et halvanden meters vandfald imellem. Vandet var ca. 40 grader varmt og man kunne sidde fredeligt og døse hen mens man nød den fantastiske udsigt. En fed oplevelse! Heroppe mødte vi også et par amerikanere, blandt andet en pige ved navn Jen der tilbød at vi kunne komme og besøge hende når vi kommer til Californien. Hvilket vi selvfølgelig ser frem til, da det bliver en mulighed for at komme lidt tættere på amerikanerne end vi har været hidtil. Efter at have badet i kilderne kørte vi ned til den lokale landsby og spiste på deres bar/restaurant inden vi kørte tilbage til Santa Fe og gik i biografen inden vi veltilfredse faldt i søvn.
Næste dag stod den bare på en lang køretur, hvor vi satte kursen mod Colorado. Vi startede ud i shorts og med 25 grader, men sluttede dagen med snevejr og frostgrader! Destinationen var Mesa Verde national parken, hvor det var planen at vi skulle se nogle meget gamle indianer bygninger. Vi slog lejr for natten i en lille by kaldet South Fork lidt udenfor parken. Her havde vi dog ikke været særlig længe inden Søren blev en anelse syg. Hvilket vil sige at han brugte hele natten og det meste af næste dag på at kaste op, hvilket (ifølge motellet med det forgiftede boblebad) skyldtes højdesyge. Tidsplanen gjorde derfor at vi var nødsaget til at droppe Mesa Verde og sætte kursen længere nordpå. Her stødte vi på Rocky Mountains bjergenes barske stigninger og fantastiske udsigt. Det var en helt fantastisk køretur hvor vi så en masse forskellig natur, totalt sneklædte bjerge, der ledte tankerne hen på Silver Fang tegnefilmene;),afbrudt af røde bjerge der så uendeligt tørre ud. Vi slog lejr i en lille by kaldet Delta, hvor vi fandt et hyggeligt hotel med et udendørs boblebad, der ikke var kemikalie forgiftet. Næste morgen (imorges) så vi så et mislykket New Firm på nettet inden vi små skuffede satte kursen mod Denver hvor vi nu befinder os. Køreturen hertil var lidt af en udfordring, hvor vi kørte fra solskin og plusgrader lige ind i en massiv snestorm i bjergene, hvor der blev skiltet massivt med snekæder. Vi sneglede os dog af sted og nåede sikkert til Denver, og et hyggeligt motel - hvor receptionisten hygger om os med hjemmebagte småkager:) - hvilket sende en tanke hjem til bedstemødrene på dansk grund. I morgen skal vi så ud at se byen og måske på rundvisning hos det lokale universitet. Ydermere har vi mailet lidt med det amerikanske håndboldforbund, og skal måske inden længe prøve at træne med hos en amerikansk håndboldklub - hvilket vi håber virkelig meget på!
Nettet her er ualmindelig dårligt, så billederne kommer en af de kommende dage!
Pas på jer selv til vi ses igen!!
Sincerely yours
Jesper & Søren
PS: Efter at Rasmus har sikret Mors-Thy en ny sæson i ligaen er det nu fastslået at han kan komme til staterne om en lille uges tid, helt præcist den 9 maj hvor han lander i Reno. Så må vi håbe for ham at vi når dertil i tide for at hente ham ;)
- comments
Mads Gider snart ikke læse flere af jeres blogs - bliver for misundelig... Sagde til Rasmus at han godt lige kunne købe en billet til mig også men det ville han åbenbart ikke.
Lemvig Vil lige fortælle Baune at Kaagaard har en lille gave med til ham, håber du kan bruge den ;-) Hvis det bliver muligt at i kan filme når Baune tryller på en Amerikans Målmand, ser jeg gerne at det bliver gjort!!
Søren Hej Lemvig Det ved jeg sku ikke helt om han kan? Kan det virkelig passe at de går på alt, som de danske åbenbart gør? ;) Det er sku for ringe af ham Mads! Du må presse lidt på!!