Namaste derhjemme - sa er der lidt nyt fra Nepal igen. Ihh hvor er der sket mange ting, det er nasten svart at rumme. For at starte, hvor vi sluttede sidst, begynder vi i Pokhara. Efter et par dage med afslapning for os selv, modtes vi med Birgitte og Inger. Vi var spandte pa at mode dem og vi lagde godt ud med en happy hour med kolde ol og pina'er - sa var hygge stilen lagt.

Dagene i den dejlige by brugte vi pa at nyde livet med de to dejlige tanter. Vi var pa sightseeing hvor vi bla. Var ude og sejle pa en stor so, som vi boede ved, vi var pa bjergmuseum og forbi et tempel. Det var rigtig hyggeligt og spaendende, og Birgitte er sa god til at fortaelle og forklare nar sporgsmalene valter fra os.

Efter et par dage blev det d. 7. april - aarets bedste dag J Dagen startede med lakker morgenmad og flag og gaver - det var sa hyggeligt. Dagen blev derefter fejret med en lakker bustur fra kl 8-14 med god Dal Baht til frokost. (Dal Baht er nepals nationfode - mange spiser det 2 gange dagligt og det bestar af ris, linser og pickel) Boller og lagkage ville have vaeret en smule mere lakkert, men Dal Baht er nu godt!

Da vi ankom til Chitwan begyndte safari programmet naesten med den samme. Byen er en lille hyggelig gade, og alt aktivitet er koncentreret omkring naturparken, der ligger 2 min derfra. Vi fik serveret lidt frokost og derefter skulle vi over i en narliggende elefantlejr, hvor baby elefanterne og deres modre bor. Forst besogte vi en lille landsby pa vejen. Her levede de stadig pa traditionel vis - i huse bygget af brandt elefantgras og ler og gassen til at lave mad udledede de selv fra dyre-mog fra dyrene uden for huset. Utroligt at opleve at man stadig lever sadan og det fungerer.

Sa kom vi til baby elefanterne - ihh hvor var de sode. Isar et lille tvillingepar. De boede pa et ret stort omrade, men var lanket. Men heldigvis var elefanterne kun "hjemme" i aften timerne - dagstimerne bestod af arbejde eller traning i junglen for alle elefanter.

Efter aftensmad skulle vi hen i det lokale forsamlingshus og se "stikdans". Det var sa imponerende. Stikdans er en dans, som de lokale har udviklet gennem uendelige ar, og de brugte den til at holde de vilde dyr vak med. Det gik ud pa at danse pa en bestemt made smatidig med at man slog kappe sammen med skiftevis sidemanden, manden foran og bagi. Det var meget imponerende at de ikke hamrede sig selv eller andre over fingrene eller det der er varre. Disse pinde udviklede en massiv lyd, der derved skramte tigere osv vak.

Naste morgen stod det sa pa junglewalk. Forst skulle vi sejle pa floden, der skiller Chitwan fra junglen. Floden er dog kun ca 6 m. Bred og beboet af krokodiller osv. Sa Rikke var godt skramt fra morgenstunden af, da vi fik af vide, at vi skulle sejle en time i en udhulet trastamme, hvis overkant kunvar 2 cm fra vandoverfladen hvor der lever vilde krokodiller. Rune tog det meget stille og roligt og habede bare vi ville se en krokodille. Efter at have sejlet en halv times tid og vi stadig var i live, slappede Rikke mere af. Men sa blev der pludselig rabt " krokodille" og baden stoppede. Ikke nok med at vide at den vilde krokodille var lige omkring os - nej vi skulle da helt hen over den, sa vi rigtig kunne se den. Man da det kom til stykket, var den nu meget sod - den var ikke sa stor og la helt stille pa bunden. Efter lidt tid sejlede vi videre og ind mod bredden.

Det var en lettelse at komme op pa bredden - vak fra den meget usikre bad og "dodbringende" krokodille - men det varrede ikke lange. Vi gik to minutter og sa sagde Tika (guide) at vi lige skulle have nogle sikkerheds instrukser. Og os som troede at sikkerhedsinstrukserne pa Filippinerne, hvor vi bare skulle bede til Gud for vi sejlede, var de vaerste vi skulle mode tog meget fejl. Tika gjorde klart at dyrerne i jungle selvfolgelig var vilde og derved selvfolgelig potentielt farlige, hvorfor vi matte have lidt instrukser. Forste gennemgik vi dyrene vi kunne mode - der var en million forskellige insekter og sommerfugle, der var lige sa mange edderkopper og slanger og dertil kommer alle nasehorne, tigerne, de vilde elefanter, bjornene osv. Sa kom turen til instrukserne, hvis vi skulle mode et af dyrene - her er et lille udsnit:Hvis vi modte et nasehorn (som er et yderst farligt og aggresivt dyr) sa skulle vi lobe i zik-zak eller kravle op i naermeste trae, modte vi en slags bjorn skulle vi ogsa finde et trea, men modte vi en anden slags bjorn sa kunne den kravle bedre i traer end os, sa der matte vi endelig ikke flygte op i et tra. Modte vi en elefant skulle vi skynde os at lobe i modsatte retning for den er for stark til at bekampe ("og det er et nasehorn ikke?!" taenkte vi sa). Efter at have gennemgaaet halvdelen af dyrene og vores dertilhorende forsvarsteknikker, sa kunne man jo ikke huske hvad der horte til hvem. "Men bare rolig" sagde Tika, hvis vi ikke nar at flygte eller dyret indhenter os, sa ville han forsvare os med den medbragte bambuskap han havde i handen. Vaben eller hardere midler var der ingen af. Hold da op - vi troede det var logn, men inden vi naede ud af choket, var vi pa vej ind i junglen.

Det var en sindsyg folelse - spanding blandet med lidt angst, nysgerrighed og folelsen af at vare lidt pa tynd is i junglen. Vi skulle ga i junglen i 3 timer ca, hvilket i starten virkede lange. Men de gik ret hurtigt fordi man var sa optaget. Det forste vi sa var helt frisk nasehornsafforing og dens fodspor fra floden og op i junglen. Det var en ubeskrivelig folelse at kunne se tydelige spor, hore lyde fra og lugte et sa farligt og vildt dyr, men uden at kunne se det. Man vidste bare at det var der i narheden. Efter at have gaaet lidt tid modte vi en anden gruppe med to mand og pludselig blev der raabt stop - et farligt dyr var spottet. Rikke der haabede pa en sod bamsebjorn eller lignende blev hurtig skuffet, da der blev rabt "konge kobra". Aldrig har jeg faet sadan et chok - jeg sa den ikke direkte selv, men den var lige der - 2 meter fra mig. Det var sa urealistisk.

Efter at adrenalinen havde korte pa fuld tryk i 3 timer naede vi tilbage til vores udhulede trastemme, som skulle bringe os tilbage pa den anden side af floden. Folelsen inden i var sa fantastisk - det havde vaeret en kampe oplevelse!!!

Her efter brugte vi et par timer pa at slappe af og se elefanterne blive badet. Der la sma barer langs flodkanten, hvor man kunne nyde en kold ol og se pa turister og mahouter bade elefanterne i floden. Lidt sjovt at se folk hoppe rundt i floden, nar man 2 minutter forinden sa en krokedille ligge i floden lidt langere oppe. Man elefanterne er dog en lidt for stor mundfuld for sadan en.

Efter "siesta" (det var utroligt varmt, sa alle var mere eller mindre dode mellem 12-15) skulle vi i junglen igen. Denne gang pa elefant ryg. Det var sa fedt!! Man sad deroppe i sikkerhed, hvor intet kunne rorere en og habede bare pa at se alle de vilde dyr. Det lykkedes ogsa vores mahout at opspore et nasehorn og dens unge. Det var sa vildt at vare se tat pa en vildt nasehorn. Takke varet elefanterne, bliver nasehornet ikke aggressivet, sa man kunne sidder deroppe og studerer dyret. Det var ubeskriveligt!!

Dagen efter gik vi pa fuglekig kl tidlig morgen og kunne ogsa folge et nasehorn, der netop var gaet samme vej. Derefter var der fri leg og vi brugte dagen pa at slappe af og nyde tilvarelsen blandt alle dyrene i byen. Vi sa elefanterne blev badet igen og om eftermiddagen kunnne man se alle elefanterne pa vej hjem fra junglen efter en arbejdsdag.

Chitwan er en meget anderledes og dejlig by. Alt foregar i et stille afslappet tempo. Det anderledes ved den, er transportmidlerne. Hjemmefra er vi jo vant til bus, tog, metro eller cykel - her var en smule anderledes alternativer. Der var selvfolgelig cykler og scooter og jeeps, men hvis det ikke var noget, sa kunne du hoppe op i en hestevogn, eller springe pa kamelen eller maske var man mere i humor til at tage elefanten? Det var saaaa markeligt at ga pa gade mellem "normal" trafik og sa pludselig kom der en elefant valsende eller en okse eller kamel. Det var ganske normalt og de var bare en del af trafikken. Vi fik et lille chok en morgen, hvor vi passerer en kampe han-elefant og vores sode guide, Tika, fortaller at den hedder "Killer", fordi den har drabt 3 af sine Mahouter - den sidste for en uge siden. Nu havde den sa faet ny mahout og var pa vej pa arbejde. Heldigvis var dette en sarlig historie og langt de fleste af dyrene var helt fredelige (sa lange man blev i byen og ikke gik ind i junglen altsa)

Sidste dag i Chitwan besogte vi Birgittes svigermor, hvor Kamala ogsa var ankommet. Hun er simpelthen sa sod og lattermild og selvom man pa ingen made talte samme sprog, sa hyggede vi os rigtig meget. Vi fik lakker mad og gik en tur rundt i landsbyen. Rune var ramt af varmen, sa han endte med at hoppe i bronden og blev kolet ned. Det var sadan en hyggelig dag og sjovt at komme sa tat pa dagliglivet

Dagen efter skulle vi med bussen igen til Kathmandu. Her blev vi modtaget af Kamala, der havde taget en lokal bus kl 4 om morgenen, for at na hjem for os. Hun er sa sod! Det var utrolig dejligt at vare "hjemme" igen. Igar fejrede vi fodselsdag for Inger - det var smadder godt. Vi fik lagkage og var ude og spise pa lakker restuarant. Vi kunne ikke spise hele lagkagen, sa vi gik ned pa gaden hvor alle bornene leger og sa var deres ellers glade og kampe kage ko! Ihh hvor var det sjovt at opleve.

Rikke har desvarre reddet sig en lungebetandelse, sa dagen i dag har varet yderst afslappet. Heldigvis kan Kamala kurere alt, sa Rikke er under kyndig behandling med aegte naturmedicin. Kamala siger hele tiden - det er jo sadan vi helbreder i landsbyen. Hun er sa sod. Sa forhaabentligt er Rikke pa benene snart, sa vi kan fa noget ud af den sidste uge. Heldigvis er selskabet - Inger og Birgitte - fuldstandigt fantastisk og vi griner og hygger og pjatter - syg eller ej.