Saa er der post fra Nepal. Forste runder vi lige Thailand af, hvor vi brugte de sidste dage i Bangkok. Planen var egentlig at se byen og dens sevardigheder, men denne plan holdt ikke helt. Der kom nemlig en masse markeder i vejen. Markederne i Bangkok er fantastiske og underholdende. Du kan kobe alt hvad hjertet begarer paa gadeplan og der gar virkelig en sport i at prutte om prisen og handle med de lokale. Vores dagsprogram for de tre dage blev derfor dagsmarked, spise lakker mad og derefter aftenmarked - klart at kufferten er svar at lukke nu. Men vi har faet sa fine ting.
For at spare penge en aften gik vi i biffen i stedet. Det var en sjov oplevelse isar fordi man inden filmen startede skulle rejse sig og sta mussestille mens de viste en hyldestfilm om kongen pa 5 minutter. De er virkelig glade for den mand.

Ellers gik tiden med at beundre byen. Den er meget forskellig fra KBH. Inde I centrum finder man ufattelig hoje hojhuse og kempe shoppingcentre og skytrain. I Bangkok har de nemlig bade metro og skytog. Man kan altsa blive transporteret bade under jorden I metroen, pa gadeplan I tuktuk eller taxa eller I sky toget, som en et helt netvaerk af togen, som korer 50 meter over gadeplan. Det virker derfor som om at der er to virkeligheder - pa gadeplan sidder tuktukforen og venter pa kunder og gadehandleren er ved at satte sine varer frem pa et bord, alt imens business folket I deres fine suits iler rundt 50 meter over dem for at naa det naste skytrain. Utroligt.

Hertil kommer banckpacker omradet, hvor det er markeder, barer, musik og fest der er dominerende. Det er en by hvor man kan alt.

Nu er vi naet til Nepal og derved det sidste land pa denne rute. Markeligt at vi allerede er her. Vi blev vel modtaget at Birgittes svigerinde, Kamala, der simpelthen ikke kan beskrives med ord. Hun er bare den sodeste og mest hjalepsomme person I verden. Og dertil den bedste kok. Hun forkaler os sa meget - laver lekker mad morgen, middag og aften. Kamala er vegetar, men den mad hun laver far os til at glemme kod totalt - troede ikke det var muligt. Vi hygger os sa meget sammen alle tre.

Vi bor sammen med Kamala pa en bjergside lidt uden for Kathmandu. Her er sa fint med bjerge og by som udsigt. Vi foler os bare sa heldige.

Nepal er meget anderledes end alt hvad vi har oplevet indtil videre. Den storste forandring er nok elektriciteten. Der er nemlig kun el pa bestemte tidspunkter her I Nepal. Hver dag og hvert omrade har sine tidsrum med el hver dag. Lommelygter er derfor uundvardlige, da der kun er el nar det er morkt tre dage om ugen. Det er sa markeligt at en hovedstad kan fungere sadan, men det kan den. Til sommer, nar regnen kommer, vil der vare nok vand I floden til at forsyne Kathmandu med strom nesten hele dognet.

Vi nyder sa meget at bo her, hvor vi virkelig kan opleve den locale hverdag. Det er sa sjovt at se bornene, der underholder sig med et gammelt cykeldaek og en pind eller en gammel flad fodbold - sa simpelt.

Vi far ikke lov til at hjalpe meget til I huset, da Kamala simpelthen forkaler os sadan, men vi har dog faet lov til at vride den locale maelketur fra hende. Vi gar derfor hver dag kl 18 ned til det locale markedet og hen til melkefamilien, der selger malk fra deres ko og boeffel. Her kober vi sa en halv liter af hver. Dette skal gores hver dag, da der selvfolgelig ikke er noget koleskab nar der ingen strom er. Alt bliver derfor lavet fra bunden hver dag af Kamala. Den melk vi henter, burger hun til at lave yoghurt, som vi spiser hver morgen. Det er facinerende at folge med I hendes hverdag, hvordan hun bare klarer sig uden el, uden koleskab, uden ovn, uden sarlig mange hjelpemidler. Hun ved bare hvordan man laver alting fra bunden og hun har en losning pa alt. Det er fantastisk - vi ville ikke overleve et dogn uden hende J

Hverdagen I Kathmandu virker meget stille og rolig. Meget gammeldags set med danske ojne, men utrolig behagelig. Kamala er pa kontoret I de timer, hvor der er strom og ellers gar tiden med at forberede mad eller slappe af.

Kathmandu er en sod by. I turist omrodet er gaderne meget sma og hyggelige. Og selvfolgelig med rekalme skilte alle vegne for de forskellige sma butikker. Der er utrolig mange sma butikker, bare med udstyr til trekking osv og med souvenirs.

Langere ude fra centrum kommer bjergene (Kathmandu ligger I en dal) hvor husene og vejen ogsa en sma. Husene nogle gange sa sma at man tanker man aldrig ville kunne komme ud, hvis man forst fik presset sig derind.

En anden utrolig ting, er deres losgaenede koer. Koer er ganske normalt og midt I en travl hovedstad kommer der en ko gaende - sa sjovt. I gaderne er der desvaerre ogsa meget skrald - skraldemoralen er ikke sa god her. Og vejene er utrolig hullede og gamle - det er utrolig at en hovedstad kan se sadan ud. Det er en hlet anden form for charme end I vesten.

Vi har traditionen tro padraget os en sygdom begge to - denne gang fnat eller vaeggelusbid eller lignende fra Thailand. Vi har utrolig kloende og smertefulde rodeknopper overalt. Sa utroligt at det kan blive ved. Men Kamala har sorget for laege besog, sa nu er vi snart pa toppen igen.

Vi er netop blevet faerdig med at pakke til vores trekkingtur, der starter imorgen. Vi skal trekke 14 dage med hojste punkt pa 4200 meter - halvvejs Mount Everest :) Vi glaeder os sa meget til at opleve trekking livet I de sma landsbyer I bjergene og se naturen. Derefter moder vi Birgitte og hendes veninde Inger, og sa gar turen mod en nationalpark.

Det var alt for nu - nu gaar der ca 18 dage uden internet - men vi glaeder os til at skrive om alle vores oplevleser efter trekket og nationalparken vi skal til.