Namaste! Saa er det endnu en gang tid til en lille opdate, og hvordan skal vi dog starte? Som sagt tog vi bussen til Pokhara soendag den 13. feb, hvilket viste sig at vaere noget af et mareridt. Kristine foelte sig hurtigt en smule koeresyg, og dette blev ikke bedre i takt med den crazy trafik og den stigende temperatur i en fyldt bus. Da vi endelig ankom til Pokhara 7 timer senere var hun paa doedens rand og vi tog foerste og bedste taxa til det foerste og bedste hostel, hvor engelsk vidst ikke er naaet helt frem. Efter flere forsoeg fik vi endelig ordnet det noedvendige og vi kunne slappe af. Dette blev ret bogstaveligt for Kristine, der sov fra ankomst til naeste morgen, hvor vi begge vaagnede spaendte paa vores trekkingtur. Vi blev afhentet af vores guide Udaya og porter Binod og koert det foerste stykke og saa var det ellers paa med vandrebenene :) vejret var flot, omgivelserne var fantastiske og terranet er noget anderledes end "bakkede" dk :) Foerste aften overnattede vi i et hyggeligt guest house, hvor vi fik spillet lidt kort med vores guide og porter - ikke at vi er helt sikre paa at de forstaar os og omvendt, men det var sjovt. Dag to stod paa en voldsom opstigning, og smarte som vi var, ifoerte vi os shorts og t-shirt - dumt! Vi var knap startet foer de foerste regndraaber ramte os. En lille stoevregn? NEJ! Regnen fortsatte uafbrudt resten af dagen, tilfoert af lyn og torden, saa da vi endelig naaede dagens maal (et koldt og stort hostel) var vi begge ret vedmodige. Dog skrifter vejret i Nepal hele tiden, saa der ville nok vaere sol dagen efter. Gaet igen! Vi vaagnede op til et landskab daekket af sne. Sig mig engang - vi rejste fra DK for at komme vaek fra sne og kulde - hmm. Men intet var der at stille op, vi skulle jo til toppen, saa paa med det varme toej og ud i kulden. Det er noget af nogle kontraster man vandrer igennem, og kommer man bare et par hundred meter ned, forsvinder sneen helt og du gaar i den smukkeste jungle, saa humoeret var hoejt igen. Hver dag stod paa stigninger, og bjerge er jo ikke bygget for menneskets skyld, saa det er hele tiden noget med at naa toppen, saa helt ned i dalen, for saa paa ny at naa endnu en top, saa det er noget med en masse trappetrin - fantastisk. For hver dag naaede vi nye distancer og nye guest houses, hvor vi har moedt rigtig mange soede mennesker, der af og til har fulgt os paa vores trekking, og hver nat er temperaturen faldet en smule, saa vi har vaeret meget glade for vores soveposer, der kunne lynes sammen til en kaempepose. Paa 4.-5. dagen begyndte vi at naa de helt hoeje distancer, hvor sneen ikke bare lige forsvinder. Ogsaa paa grund af sneen fik vi af vide, at sandsynligheden for at vi ville naa helt til Annapurna Base Camp ABC (4200 m) ikke var saerlig stor, da der simpelthen var for meget sne. Saa da vi vaagnede paa 6. dagen var vi indstillede paa, at vi ikke ville naa hele vejen, men "kun" til MBC (3700 m), men som vejret hele tiden skifer, ligeledes goer mulighederne, og vi ville kunne naa ABC. Jeg selv har haft en smule skavanker og kvalme i tide og utide, saa det blev en langsom dag, og jeg besluttede mig for at blive i MBC, mens Kristine og vores to gutter fortsatte helt til toppen og fik nogle helt fantastiske billeder! Herefter gik turen kun nedaf - you think! Det blev fortsat en del op og nedture, og naeste hoejdepunkt var nogle hpotsprings i Jinua - hvilket var en helt vildt fastastisk foelelse. Det blev ogsaa til en tur i floden for os begge, der var en virkelig kold oplevelse, men varmen ramte os hurtigt igen :) de sidste dages vandring var lidt nyttesloese, da vi ikke rigtig havde noget maal laengere, men stadig i fantastiske omgivelser og selskab. Anden sidste aften havde vi egentlig planlagt at gaa tidligt i seng, da det havde vaeret en lang dag uden det store indhold, men pludselig blev der budt op til nepalesisk dans, og hvem siger nej til det? Vi foelte os meget klumpede i vores trekkingstoevler, men hold nu op vi fik os nogle billige grin. Nepalesiske drenge danser virkelig sjovt :) 10. og det der blev vores sidste dag var en stille og rolig dag. Vi havde mulighed for at overnatte en time fra Pokhara, og vi besluttede at det var dumt ikke at gaa det sidste stykke. Vi ankom da til Pokhara igaar eftermiddags, blev indlogret paa et fint hostel styret af to broedre, saa der bliver vi et par dage. Vi spiste indisk afskedsmiddag med vores Udaya og Binod. To fyrer, som vi er kommet til at holde af i disse ti dage. De er specielle paa hver deres maade. Ingen af den snakker engelsk fejlfrit, og Udaya har svaert ved at skaeldne mellem p og f, saa det har foert til en del billige grin og Binod snakker kun i saetninger af faa ord. Alligevel har de formaaet at give os en fantastisk trekkingtur, som vi ikke vil vaere foruden, saa det var lidt vedmodigt at sige farvel. Idag har vi udforsket Pokhara paa cykel, hvor vi har set et mountain museum, handlet souveniers og nydt laekker kage og at de indfoedte ikke er naer saa paatraengende som i Kathmandu. Planerne er at vi bliver endnu et par dage i Pokhara, faar set de vigtigste ting og paabegynder vores tur tilbage til Kathmandu, hvor vi undervejs goer stop i en lille by ved navn Bandipur.
Vi har det fortsat godt, nyder stadig livet i Nepal, og glaeder os over, at vi stadig har to uger i landet.
Vi haaber, at i nyder snestormen i DK :) ha' det paent.
Kys, kaerlighed og namaste fra Kristine og Rikke