Fra Magnetic Island til Mission Beach
Turen i bussen gik hurtigt. Guiden satte en film på. En top 5 Australsk film… "Myriels Wedding". Lad os bare sige at jeg ikke har noget behov for at se de 4 andre på top 5! Det sjoveste var dog at iagttage vores guide. Vi var igen i en lejet bus og havde derfor en chauffør på, hvilket gav guiden en sjælden mulighed for at se film med os. Det var såå underholdende, han synes den var mega morsom og skrald grinende. Den var komisk nogen gange, men for det meste tragikomisk! Det der fik mig til at grine mest var dog når jeg kastede et blik på guiden og så hvordan han virkelig hyggede sig!
Musikken til filmen var til gengæld ret yndlings. ABBAs "Dancing Queen" blev spillet op til flere gange. Denne sang kan altid bringe et smil på mine læber, mest af alt takke være Andrea… Og så lader vi den ligge der!
En halv time før Mission Beach stoppede vi for at spise frokost ved vandet. Ret irriterende når nu vi bare kunne ha kørt lidt længere og så smidt mig af. En time senere var vi på farten igen. Guide fortalte om Mission Beach, aboriginies og general australsk historie. Han snakkede uafbrudt til vi nåede Mission Beach, meget imponerende! Nogen gange glemte jeg at lytte efter, sad bare og tænkte: "Kan han virkelig blive ved og ved…?
Mission Beach er ikke engang en by set med mine øjne. Her er en Woolworths og enkelte restauranter og backpacker steder. Det er vidst det.
Folk stopper her for at Skydive og River Rafte. Det skulle efter sigende være et af de bedste steder at gøre begge dele.
Alle har langs hele østkysten snakket om at Skydive. Jeg har fra start sagt at jeg ikke ville gøre det. Synes faktisk ikke jeg kunne se en eneste grund til at kaste mig selv ud fra et fly.
Men en time efter vi havde checket ind på Scottys fandt jeg mig selv i en flyver 14.000 fod over Mission Beach. Hvordan jeg havnede der er stadig uvist. Det ene øjeblik sidder jeg trygt i OzEx bussen og det næste frygter jeg for mit liv mens jeg på ryggen har en fyr ved navn Ralph! Er stadig ikke helt kommet mig over det, render rundt i en lille tåge og prøver at forstå at jeg rent faktisk har betalt en mindre formue for at hoppe ud fra et fly!
Men ikke desto mindre så har jeg gjort det! Det var en meget mærkelig fornemmelse. Flyet fløj højere og højere op. Det var mega koldt deroppe… Kunne ikke overskue at jeg virkeligt skulle gøre dette! Overlod min skæbne til Ralph og så sprang vi. Vi faldt og faldt og faldt… I ca. et minut ræsede vi mod jorden! Mine øre gjorde ondt og kunne ikke se ud af det ene øje pga. lufttrykket. Pludselig udløste Ralph faldskærmen og ganske langsomt dalede vi videre mod jorden. Jeg fik lov at styre, lidt sejt. Men skulle hilse og sige at det ikke er den mest optimale situation at have bryster. Hver gang vi drejede rundt eller skiftede retning blev de mast den ene eller den anden vej. Av! Det er det højeste Skydive i Australien og det varede meget længere end jeg havde regnet med. Landede på stranden, helt perfekt. Fik et diplom hvorpå der står: "Skydiving Legend Rikke Svendsen jumped from 14.000 feet with Ralph on 11-3-10 AND SURVIVED!!"
Spændende at lure min Facebook om der er nogen der har gættet sig til en bonus souvenir!