Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tilbragte to dage i Laos, hvor vi både var på aftenmarked og ude at se Luang Pra Bangs smukke vandfald. Det var sindsygt flot med turkisblåt vand og så bare beliggenheden i sig selv, som var midt inde i en frodig jungle. Her kunne man svinge sig ud i vandet i lian og hoppe ned fra et af vandfaldene, så vi var godt underholdte :-) Det lykkedes os at finde en flybillet til Hanoi den dag vi ville afsted og selvom vi lige ved og næsten ikke nåede ud i lufthavnen til tiden, så gik det hele! I Hanoi gik vi amok med skoshopping og kørte i cykeltaxa i en time, så vi rigtig fik set byen. Vi bestilte en tre dages tur til Halong Bay, hvor vi første nat overnattede på vores båd og anden nat på et lækkert hotel på Cat Ba Island, som er den største af de i alt 1969 øer i Halong Bay. På turen sejlede vi bla i kayak, var inde i en grotte, trekkede i en national park og var ude på monkey island. Da vi kom tilbage til Hanoi tog vi et nattog til Hue. Vi havde bestilt soft sleeper billet, som er den bedste klasse, men lad os bare sige det sådan, at det stadig var under hvad vi i Europa ville kalde standard billet :D Lige nu er vi så i Hue, som er Vietnams tidligere hovedstad. Selvom der er lidt forskelligt kulturelt at se, så er byen ikke specielt hyggelig. I aften går vi begge glip af familiefester derhjemme, så derfor har vi besluttet at holde vores egen festaften med lidt massage og måske spenderer vi lige 1 dollar mere på middag i aften - hvilket man kommer langt for hernede ;)
- comments