Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores trekkingtur ankom vi til chiang mai, hvor vi fandt et billigt hotel med pool. Det var lige hvad vi trængte til, så der blev vi i 4 dage. I chiang mai var vi ude at se Tiger Kingdom, som er en park bestående af 25 store og små tigere, der er trænet så tamme, at man kan komme ind og ligge med dem og klappe dem. Vi var ude at se long neck people, som er kvinder der bærer tunge ringe om deres halse, for med tiden at forlænge nakkestykket. Vi var oppe at se Chiang Mai's kendte tempel, der ligger højt oppe på et bjerg, hvor vi blandt andet fik et armbånd hver, der velsignede os og bragte os lykke. Vi var både på søndagsmarked og aftenmarked, som begge var rigtig gode. Vi mødtes med de fleste af dem vi var på Umphang Trekking med, og spiste aftensmad og gik på bar, hvilket virkelig var en go aften!! Og på sidstedagen lejede vi 2 cykler til næsten ingen penge og cyklede ud til Line og Tine's hotel (to danske piger vi mødte på trekking turen) hvor vi holdte pool day sammen ;) Vi bookede en tre dages tur til Luang Pra Bang i Laos, hvor vi på første dagen kørte i minivan til Chiang Rai, hvor vi så The White Temple og derefter østpå til et hotel lige op af grænsen til Laos. Her fik vi ordnet visum og hygget lidt ved poolen. Dagen efter tilbragte vi 6 timer i slowboat ned langs Mekongen til Pakbeng, hvor vi overnattede og endelig på sidstedagen efter 8 timer i slowboat ankom vi til Luang Pra Bang. Her planlægger vi at være i et par dage inden vi (forhåbentligt) flyver til Hanoi, da en bustur dertil tager mere end 24 timer, og som er kendt under navnet: The busride from hell!!
- comments