Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi blevet endnu en oplevelse rigere - desværre en af de dårlige!
Vi var ankommet til Nha Trang om morgenen d. 16., solen skinnede og vi gik direkte på stranden og nød det fantastiske vejr og den lækre strand! Vi havde det skønt og fik endelig den sol og afslapning, vi så længe havde savnet.
Det resulterede dog desværre også i, at Amanda blev en smuuuuule solbrændt. Det var dog ikke det værste, og det blegnede noget i det, der kom til at ske senere.
Da vi havde fået noget at spise, tog vi tilbage på hotellet og besluttede os for at tage i byen. Her gik vi på forskellige barer og havde det sjovt, indtil Amanda kommer hen til mig (Rikke, hvis I skulle være i tvivl...) og sagde, at hun havde det dårligt. Derfor tog vi tilbage på hotellet, som heldigvis lå meget tæt på. Amanda begyndte straks at kaste op og blev ved og ved. Hun var helt uden for rækkevidde og svær at komme i kontakt med. Derfor gik jeg ned til den søde receptionist (Quay), hvorefter vi hurtigt blev enige om, at det bedste var at få hende på hospitalet. Amanda kan ikke selv huske, hvordan hun kom på hospitalet, men kan kun huske fra da hun vågnede op om morgenen på hospitalet. Det var en meget skræmmende oplevelse, og Amanda kastede fortsat op ofte. Hun fik dog en god behandling af lægerne, som gav hende drop i armen, tog blodprøver og gav hende nogle indsprøjtninger, hvorefter vi kørte hende (Quay og jeg) op på stuen. Quay var meget hjælpsom og var med hele natten. Han snakkede med mig næsten hele natten for at holde mig vågen, og han hjalp med at oversætte, hvad lægerne sagde, da næsten ingen af dem kunne meget engelsk.
Da det var blevet morgen, var han der stadig og Amanda begyndte langsomt at komme til sig selv, hvilket var rigtigt dejligt! Jeg havde været meget bekymret hele natten, og jeg havde ikke kunnet komme i kontakt med dem derhjemme, da tidsforskellen var lidt imod os, så det var ikke så sjovt. Senere kom Ly, som er hotellets manager, med tæpper, puder og mad og drikke til os. Det var utroligt sødt af hende, og hun blev der også nogle timer, selvom hun havde et hotel, der skulle styres og en familie derhjemme. De var generelt super søde og hjælpsomme alle sammen inkl. dem på stuen.
Hen ad eftermiddagen holdt Amanda op med at kaste op og fik det gradvist lidt bedre, dog stadig med perioder, hvor det gik mindre godt end andre tidspunkter. Maven var fortsat ikke helt god og hun havde kvalme. Der var dog masser af tid til at sove og slappe af og endelig få kontakt til vores familier, hvilket var rigtigt dejligt! Kommunikationen var rigtig dårlig med lægerne, og de blev ved med at give Amanda indsprøjtninger, hvilket var meget ubehageligt, da vi ikke vidste, hvorfor hun skulle have dem. Det var også meget skræmmende ikke at vide, hvad der var gået galt og spørgsmålet, om der kunne være sneget noget i Amandas drink, pressede sig på. Det var ikke en sjov tanke. Vi fik dog først dette afkræftet dagen efter, da Amanda endelig blev udskrevet d. 18. ved 17-tiden. Her fik vi af vide, at det var noget i fordøjelsessystemet, en bakterie i maden, som Amandas mave åbenbart ikke har kunnet tåle. Det var dog også meget mærkeligt, da vi hele dagen har spist det samme og havde drukket det samme om aftenen, bortset fra to forskellige frugtsmoothies, som meget muligt kunne være det, der så har forårsaget det.
Oplevelsen har været rigtig ubehagelig for os begge, men nu har vi også prøvet det - endnu en ting vi også kan klare sammen. Vi har virkelig været glade for, at vi har rejst to sammen, specielt når sådan noget sker.
Nu går det heldigvis bedre efter en afslappende dag på stranden. Amanda har stadig nogle problemer med maven, men dog ikke lige så slemt som tidligere (meget kan kureres med lidt chips og cola ;)) og i morgen går turen videre mod Ho Chi Minh City på motorcykel!
- comments