Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en overnatning i Pakxe/Pakse gik turen videre mod Don Det, som er en del af 4000 Islands, i minibussen med den nye gruppe. Inden vi nåede dertil, tog vi dog et stop ved Wat Phu, som er et gammelt, meget medtaget kongepalads, der nu er på UNESCO'S World Heritage Site-liste.
Der var en fantastisk udsigt fra toppen, og det var utroligt flot at se!
Efter tempeltur og kapløb op ad de mange slidte stentrapper (blandt mændene) gik turen videre mod de 4000 øer (som der dog ikke er i virkeligheden). Regnen forsinkede os dog lidt, da vi skulle sejle over til øen, så vi måtte vente, til det stilnede lidt af.
Da vi endelig ankom med båden, blev vi indlogeret i en fin bungalow, og så stod den ellers på frokost, da vi kun havde fået en pakke kiks til morgenmad.
Herefter lejede vi to cykler og cyklede gennem øen på dens smalle, mudrede veje over til øen ved siden af, hvor vi skulle se delfiner.
Vi blev sejlet ud efter 15 min (Laos-tid: 5 min), og kort efter så vi delfinfinnerne dukke op af vandet i det fjerne, mens solen langsomt gik ned. Det var en meget smuk, fredfyldt og hyggelig tur!
Efter den oplevelse cyklede vi ud til et utroligt flot og stort vandfald, hvor vi næsten så solnedgangen, men inden den gik helt ned, skyndte vi os at cykle tilbage til hotellet.
Efter cykelturen spiste vi lækker mad med gruppen.
Vi ville gerne havde tilbragt lidt længere tid på øen, men vi måtte desværre videre i programmet og videre til Cambodia dagen efter :)
- comments