Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst har vi naaet en masse rundt omkring i Nepal.
Vi tog som sagt til Chitwan Nationalpark, hvor vi blev inlogeret paa et rigtig hyggeligt resort. Her skulle vi tilbringe 3 naetter og der var alle dage et fast program. Paa foerste dagen ankom vi foerst om eftermiddagen, saa her var vi paa en lille sight seeing rundt i landsbyen og vi moedte bl.a. elefanterne. Den efterfoelgende dag startede vi ud med en kano-tur. Vi blev 20 mennesker proppet ned i en lille, men lang trae kano og jagten efter at se krokodiller gik i gang. Vi saa da ogsaa en rigtig stor krokodille, der var dog lidt diskussion om den var levende, men det fandt vi senere ud af at den var. Vi besoegte Elefant breeding center, hvilket er stedet hvor moedre elefanterne er med deres unger og det er ogsaa her at elefanterne bliver oplaert. Her saa vi det eneste overlevende tvillinge elefanter i verden. Det er kun sket en gang foer, at der er blevet foedt tvillinge elefanter i verden og det var i Afrika. I Afrika overlevede kun den ene efter kort tid, saa derfor er tvillinge elefanterne i Nepal en stor attraktion. Samme dag var vi ogsaa ude at bade med elefanterne. Vi blev to og to smidt op paa elefantens ryg og herefter marcherede den ud i floden, hvor vi blev sproejtet til med vand og kastet af flere gange. Det skal siges, at der kan vaere nogle liter vand i saadan en snabel. Efter middag var vi paa elefant safari. I Chitwan nationalpark lever der mange dyr bl.a. tiger og bjoerne, men de er specielt kendt for deres et-hornet asiatiske naesehorn. Vi var dog noget skuffet efter elefant safari, da vi kun moedte raadyr og flotte krondyr. Samme eftermiddag lige som vi skulle til at have et spil kort, kom vores guide loebende og sagde at der var et naesehorn ved floden taet paa vores resort. Foerst afsted i jeep og derefter loebende til fods gennem junglen. Forpustede naaede vi frem til floden hvor naesehornet fint gik og graessede. Det var da lidt en speciel oplevelse, da det eneste vi saa var roeven. Den havde travlt med at graesse og slet ikke paavirket af de mange turister som var samlet et stykke bag den. Chitwan tager dog deres forholdsregler, da naesehornene er meget farlige. En militaermand stod derfor klar med en riffel, hvis naesehornet skulle foele sig truet og dermed gaa til angreb. Den efterfoelgende formiddag skulle vi rigtig have vaeret paa bird watching, men da vores guider var traette af, at vi skulle sendes hjem uden at have moedt naesehornet paa safari, blev vi tilbudt en ekstra elefant safaritur. Denne gang var der gevinst. Vi kom rigtig taet paa et naesehorn, da vi fangede den ligge sovende i skovbunden. Et kaempe dyr og ret facinerende at vaere saa taet paa. Resten af vores tid i Chitwan noed vi bare de rolige og hyggelige omgivelser.
Efterfoelgende gik turen videre med bus til Pokhara. En paenere del af Nepal, og et sted mange tager til for at slappe af ovenpaa et trek.Vores dage i Pokhara gik ogsaa med afslapning, og det vildeste vi var ude paa var paragliding. Vi blev koert op i 1800 meters hoejde, hvorfra vi loeb ud over skranten og greb vinden. Vi havde hver vores pilot siddende bag os og var i luften ca. en halv time. Der var en utrolig smuk udsigt over Pokhara by, soeen og de sneklaedte bjergkaeder. Efter nogle afslappende dage i Pokhara, var vi total klar til noget aktion igen.
Turen gik efter nogle dage til The Last Resort. Et laekkert resort 12 km. fra Tibets graense oppe i bjergene. For at komme til resortet, skulle vi foerst over den 160 meter hoeje haengebro, som vi vidste at vi senere paa ugen skulle hoppe paa hovedet ud fra. Vi maa indroemme at vores foerste moede med denne bro var utrolig skraemmende, og vi var der i tvivl om vi nogensinde ville taget springet i bungy. Paa The Last Resort boede vi i luksustelte dvs. med senge, egen terrasse osv. Paa resortet havde vi nogle meget aktive dage. Vi startede ud med at river rafte. Det var virkelig fedt. Vi var 8 i en stor gummibaad, og vi havde hver vores aare. Bagerst sad vores guide og kommanderede som en anden militaermand. Det handlede virkelig om samarbejde og flere gange blev vi beordret ned i baaden, da det gik rimelig vildt for sig. Flere gange sad vi med vand til knaene, da vandet vaeltede ind over os. Det var en flod med meget stroem og mange store sten, saa det var virkelig en udfordring. Naeste dag stod den igen paa vand aktivitet. Denne gang vi paa canoying, hvilket er rapelling ned af store vandfald. Det var noget helt andet set i forhold til bjerg klatring, som vi proevede i Laos, men ogsaa en rigtig fed oplevelse. Det var svaert at staa fast i vandfaldene, da klippen var meget glat. Vi rapellet ned af ialt 7 forskellige vandfald, hvoraf den laengeste var 45 meter. Bungy-dagen var nu kommet. Allerede fra morgenstunden skulle vi springe og til morgenmaden blev der ikke sagt meget, da vi alle var pisse nervoese. Men afsted paa broen gik det og der var stadig ligesaa langt ned som foer. Line var saa heldig, at hun fik lov til at springe foerst, derefter Dorthe og til sidst Rikke. Vejen frem var "walk like a penguin, fly like a bird". Bungy-masteren talte ned fra 3 og derefter var det bare med at springe. Vi sprang alle sammen paa 1, og vi sprang alle sammen selv. Vi var saa seje! Det var det sygeste sug i maven, og det skal siges at bungy jump paa The Last Resort er det 2. hoejeste i verden. Vi var ret hoeje da vi moedtes i bunden. Resten af dagen var der kaempe smil paa laeberne og intet kunne slaa os ud. Efter at have vaeret paa High Ropes (en lille forhindringsbane oppe i traerne), ogsaa en af de mange aktiviteter paa The Last Resort, var vi ret skuffede. Grunden til skuffelsen var nok, at vi havde proevet zipline i Thailand, hvilket var noget vildere og en kaempe succes. Den sidste dag paa resortet besluttede vi os for at proeve canyon swing, og denne i Nepal er det hoejeste swing i verden, hvilket vi selvfoelgelig ikke skulle gaa glip af. Springet skulle tages fra samme hoejde som Bungy. Efter hoppet paa benene fulgte 100 meters frit fald (7 sek, bungy var 2,5 sek) hvorefter man blev svunget i en kaempe gynge 240 meter med 150 km/t. Tilbage paa broen var vi igen lidt nervoese, men slet ikke paa samme maade. Vi havde set nogle ret uhyggeligt frie fald i swing, der gjorde at vores nervoesitet alligevel kunne maerkes. Det er saadan at man kan vende paa alle maader i swing, da man kun er spaendt fast paa maven. Det er derfor ligegyldigt om det er maven, hovedet eller benene som vender nedad og man er ikke altid helt selv herre over det. Vi moedtes alle nede i bunden, og igen var springet en kaempe succes. Vi kunne nu forlade The Last Resort og sige, at vi har proevet alt hvad der er at proeve. Det synes vi selv er ret saa fedt. Udover de mange aktiviteter var der dog ogsaa tid til at nyde solen og de dejlige omgivelser.
Tilbage gik turen til Kathmandu, hvor vi befinder os nu. Her skal vi bruge de sidste dage paa, at shoppe, hygge og forberede hjemturen, som er skraemmende taet paa.
Dette bliver nok vores sidste beretning. Vi vil lige benytte lejligheden til at sige tak til alle jer, som har fulgt med paa vores rejse i Sydoestasien. Tak for alle jeres soede hilsner osv. Det har vaeret rigtig rart. Vi glaeder os til at se jer alle sammen derhjemme om nogle dage.
Tata..
- comments