Ankomsten til Nepal var ikke helt som vi havde forventet. Endnu en uorganiseret lufthavn, hvor befolkningen til voresforundring havde roede striber i panden og generelt maling i hovedet. Derudover var de ikke saerlig venlige. Havde Nepal vaeret en af vores foerst besoegende lande, var vi maaske gaaet lidt i panik, istedet for at grine af hele situationen som vi gjorde her. Vi er virkelig blevet rutinerede backpackere! :D
Efter en masse tumult ankom vi til hotellet. Paa vejen saa vi en masse slum, fattigdom, afald og elendighed. Derudover fik vi forklaret hvorfor alle var smut ind i maling. De roede streger i panden er selvfoelgelig en del af hinduismen, men alle var smurt ind i maling fordi vi var ankommet til den aarlige Holi Color Festival. En festival hvor man denne ene dag maa kaste maling og vand paa alle inklusiv turisterne. Da vi bevaegede os ud paa gaden kunne vi derfor heller ikke undgaa at blive smurt ind i maling. Det var virkelig fedt at opleve og vaere en del af denne kulturelle begivenhed paa trods af oedelagt toej.

Efter et par dage i Kathmandu var det tid til vores 8-dage lange trek i Himalaya bjergene.

Den foerste dag gik med en virkelig ubehagelig tur i lokalbussen "Super Express." Turen gik op gennem bjergene og det var det rene doedskoersel. Flere gange undervejs frygtede vi for vores liv, speccielt naar der kom modkoerende paa den ensporede grusvej, hvor der ikke var det der lignede autovaern. Lokalbussen var selvfoelige ogsaa over proppet! Efter godt 7 timer i "Super Expressen" ankom vi sikkert til "ende stationen," som var midt i ingenting. Vi kiggede en ekstra gang paa hinanden, da vores guide "Tuborg" sagde at dette var nattens lejr. Vores foerste camp paa trekket var dog i meget idylliske omgivelser. Vores lille 2-mandstelt var omringet af store bjergkaeer, risterrasser og taet ved en rislende baek. Landsbyens boern synes det var et hit, at tre hvide piger slog deres telt op taet paa. Det skal dog siges, at vi ikke selv slog telt op paa noget tidspunkt. Med os havde vi 12 nepalesiske maend, som bar alt, lavede mad og generelt passede os op.
Paa 2. dagen og de efterfoelgende dage fik vi i den grad at foele, at vores kondi var forsvundet i loebet af de sidste 3 maaneder, samt at svaerhedsgraden paa vores trek var langt hoejere end forventet.
De foerste 3 dage gik det stort set kun opad, og da vi naaede Fikuri base camp paa 4. dagen, synes vi selv, at vi var ret seje! :D Paa Fikuri base camp var vi paa en hoejde af 3800 meter, hvilket var det hoejeste vi sov. Jo hoejere vi kom op, jo koldere blev det og paa Fikuri base camp var der frost grader. Lige efter at teltene var blevet slaaet op haglede/sneede det. Overraskende nok laa der ogsaa sne flere steder, saa vores nyindkoebte huer var en succes.
4. dagen starede lidt som en ond droem. Vi blev vaekket kl. 04.40 og saa skulle vi vaere klar til at bestige toppen paa 4200 meter. Det hoejeste punkt paa vores trek. Paa tom mave og med pandelygten taendt bevaegede vi os mod toppen. Allerede fra starten var det en uoverskuelige opgave og flere gange undervejs var det opgivende.. Men vores genopbyggende udholdenhed og viljestyrke bar os til toppen, men det kraevede dog ogsaa nogle plader chokolade undervejs. Netop som vi naede toppen stod solen op bag bjergene, saa der var perfekt.
De resterende dage troede vi skulle blive noget lettere, da det ville gaa nedad, men eftersom vi paa 6. dagen vaagnede op og havde vanvittig ondt i alle vores benmuskler, blev de to sidste dagen lidt en haardere opgave end forventet. Efter 2 dage med oemme muskler, naede vi den sidste camp paa 7. dagen. Herfra gik en lang tur i lokalbus hjem til Kathmandu dagen efter.
For lige at sige lidt om bad og toilet muligheder paa trekket, saa har det vaeret ret saa primitivt. Som toilet blev der gravet et lille hul i jorden, og herudenom opsat et lille telt. Bad blev det desvaerre ikke til hver dag, men eftersom vores nepalesiske opvartere slet ikke blev vasket paa turen, foelte vi os lidt rene ind imellem. De gange vi kom i bad var det enten under en rigtig kold vandhane udendoers eller ved en kilde midt i bjergene. I alle tilfaelde havde vi masser af tilskuere og omvandrende koer. Vi var virkelig en attraktion naar vi saadan i vores bikini forsoegte at vaske os rene.
Selvom trekket har vaeret virkelig haardt og ogsaa hardere end forventet, har det helt sikkert vaeret en kaempe oplevelse. Vi indroemmer dog, at vi idag er glade for at vaere tilbage i civilisationen.
I morgen gaar turen sydpaa ned til Chitwan Nationalpark, hvor der skulle vaere rig mulighed for at se vildtlevende dyr bla. naesehorn.

Haaber i har det ligesaa godt som os? :)