Profile
Blog
Photos
Videos
Så er anden måned i Vancouver næsten gået, og man kan bestemt ikke sige den har været kedelig!
Der er sket så meget på godt og ondt, og det har alt sammen ledt til, at jeg nu flytter til Banff i Rocky Mountains, men mere om det senere! J
Mit job på Subway viste sig ikke at være så godt, som jeg først havde troet. For det første har jeg kun 12 timer i ugen, hvilket til den løn jeg får, bestemt ikke kan betale huslejen! Og samtidig er jeg ikke særlig glad for at være der, da de altid fokuserer på, hvad jeg gør forkert eller ikke gør godt nok.
Så derfor har jeg været til rigtig, rigtig mange jobsamtaler og sendt mit cv ud til så mange steder, at jeg ikke længere har tal på det! Desværre havde jeg ikke held nogen af stederne, men det har helt sikkert givet mig en masse erfaring, som jeg kan bruge i fremtiden.
Marts måned har også været fuld af fede oplevelser. Da jeg har haft meget få timer på arbejdet, har jeg haft masser af tid til at lege turist i Vancouver, og samtidig har jeg været heldig og haft nogle skønne solskinsdage, som er blevet udnyttet til fulde!
Hvis I har set mine billeder ved I, at jeg bl.a. har været i Jericho Beach Park og Queen Elizabeth Park. Vancouver er fuld af skønne åndehuller som disse, og nu hvor det er blevet forår og træerne og blomsterne springer ud, er byen simpelthen så smuk! Samtidig kommer alle mennesker også ud af deres skjul, hvilket jeg bl.a. oplevede en eftermiddag hvor jeg løb langs the sea wall. Der var så mange mennesker, der var ude at nyde vejret, at det ville have været nemmere komme frem hvis jeg havde løbet en tur på hovedgaden J
I påskeweekenden fra 29. marts til 1. april var jeg så heldig at deltage i en tur til Rocky Mountains. Det var en helt fantastisk tur, og en af de bedste oplevelser jeg nogen sinde har haft. Det var så smukt deroppe, vi havde verdens bedste guide, og jeg mødte så mange skønne nye venner! Nogen af højdepunkterne var bl.a. Columbia Icefield, Banff Gondola og lejrbål om aftenen (billeder følger). Det var helt sikker hver en dollar værd, og jeg er så glad for at jeg tog med. Tak til de søde mennesker, der har sendt mig en fødselsdagsgave, der bl.a. gav mig mulighed for at gøre dette!
Og nu tilbage til at jeg flytter.. Efter mange mislykkedes forsøg på at få et job her i Vancouver, har jeg fået mulighed for at arbejde med housekeeping på Hidden Rigde Resort i Banff. Hver sommer og vinter tager massevis af unge mennesker fra hele verden op til Rocky Mountains for at arbejde og feste og nyde naturen, og jeg glæder mig så meget til at være en del af dette! Jeg er sikker på, at det også bliver en udfordring, og housekeeping kan være et hårdt og ensformigt job, men samtidig giver det mig mulighed for at møde endnu flere spændende mennesker og være midt i den natur, som jeg holder rigtig meget af.
Så det er farvel til Vancouver, eller faktisk på gensyn.. Jeg er sikker på jeg kommer tilbage hertil en dag, for jeg er blevet lidt forelsket i byen, og det var super fedt og sjovt at prøve at bo midt i centrum af alting i den lille storby, som har så meget at byde på både hvad angår kultur og natur!
Det er fedt at læse jeres kommentarer og vide at I følger mig helt herovre på den anden side! Håber I har det super fedt derhjemme. Og tak for fødselsdagshilsnerne! J
- comments
krista Hej Rie håber du har det godt det nye sted og at du bliver glad for at være der spændende at følge din spændende rejse. kan du have det godt og pas på dig kram k.