Profile
Blog
Photos
Videos
3 måned i Canada, wow. Og sikke meget meget der er sket den sidste måneds tid. Jeg forlod Vancouver den 15. april om aftenen og ankom til Banff om morgenen d. 16. Samme dag mødtes jeg med lederen for housekeeper afdelingen og fik tildelt min staff accomondation, som er her på selve resortet.
Jeg bor sammen med to andre piger. Min roomate, som jeg ikke har mødt endnu (da hun er hjemme på ferie) er fra Japan, og min anden housemate er fra Thailand. Hun er rigtig sød, og var rigtig god til at invitere mig med til ting i starten, da jeg ikke kendte nogen. Faktisk er alle mine kolleger rigtig søde, og vi hænger tit ud, når vi ikke arbejder. Vi spiser sammen, går i biografen og den den anden dag var vi ude og sejle i kano på Bow River.
Arbejdet som housekeeper er hårdt, og kroppen skal helt sikkert lige vænne sig til det. Vi arbejder i teams af to personer. Da det er et resort mere end et hotel er det mere lejligheder end egentlig værelser. Vi har mange forskellige slags, og nogen af dem med helt op til 4 etager, eget køkken, to badeværelser og stue med pejs - så der er nok at gøre rent!
Banff er en dejlig by, jeg nyder at være midt i naturen. Som I kan se på billederne, jeg har lagt ind er her super smukt. Vi har haft nogen skønne solskinsdage på det sidste, og jeg er allerede ved at opbygge en smule kulør, da solen er meget kraftig heroppe i bjergene. Samtidig er det dog også en turistby med stort T. Allerede nu vrimler det med mennesker i gaderne i downtown, og der er så mange hoteller og turistshops at det ikke kan tælles på en hånd!
Lige nu har jeg to fridage om ugen, som jeg prøver at nyde så meget som muligt. For det meste er jeg dog ret træt, så det bliver ikke altid til de vilde aktiviteter, men hvis jeg har energi prøver jeg at komme ud og opleve så meget af Banff som muligt mens jeg er her. Sidste uge vandrede jeg langs Bow River, som I kan se på billederne og ellers har brugt en del tid i Banff by og rundt omkring resortet.
Så det var lige en lille opdatering om mit liv her i Banff. Håber I har det godt derhjemme, og glæder mig til at komme hjem til jer igen til sommer! :)
- comments
Kirsten Dahl Hej Rie! Curt og jeg følger dit eventyr med stor interesse. Fortsat godt ophold og hvis du kommer hjem til sommer bliver vi jo næsten naboer. Mange hilsner fra Kirsten & Curt