Profile
Blog
Photos
Videos
South America 18/8: Jeg sov dejligt den nat i junglen. Sengen var rar og maven var igen rolig. Thomas var snottet, og havde vidst lidt ondt i halsen. Tidligt om morgenen begyndte det at buldre og regne. Tætte byger med meget vand. Det var vildt hyggeligt, men stadig noget upraktisk når man kun havde pakket sommertøj som jeg. Da vi gik op til morgenmad dryppede det heldigvis kun. Vi spiste, og der var lidt for enhver smag. Mor, far og specielt Thomas var ikke så begejstrede som jeg. De syntes ikke om maden og faktisk heller ikke stedet, kunne jeg forstå. Så det blev hurtigt til at vi om eftermiddagen skulle se på et andet hotel. Dette måtte jeg jo så acceptere. Det var også helt ok. Kan godt huske at jeg engang også havde det sværere med outbacken. Jeg havde nok bare ikke den opfattelse at dette hotel var low standard.
Efter maden blev slagplanen at køre til Paraguay for at shoppe. Vi fik en ordning med Stephan som kom og hentede os og blev ved os hele dagen. Vi kørte retur over grænsen til Argentina, stempel, og derpå over broen til den brasilianske grænse, stempel. Herfra gik det nordpå mod broen over til Paraguay. Jo tættere vi kom derpå jo mere fattigt og hektisk blev det. Broen ledte os til grænsen hvor der desværre ikke var stempler. Her kører man bare over! Med det samme vi var i Paraguay begyndte myldret. Det kaotiske mylder som byen Ciudad del Este er kendt for. Mennesker over alt! Handlende alle sammen. Nogen banker allerede på bilruderne mens vi kører ind. Stephan satte os af i en gade med en ordentlig stigning. Mor var ikke meget for at skulle ud, men vi andre stod ud og så måtte hun jo også:-) vi aftalte at vi havde en time inden Stephan ville være her igen. Så gik det ellers fra shop til shop. Fyldt med komplette efterligninger af alt fra iPhones til dyre kameralinser og tasker. Du kunne få ALT. Havde de det ikke kunne det skaffes. Selv våben og strømpistoler! Vi turde bare ikke rigtig købe noget. I butikkerne kunne vi være nogenlunde i fred. Så snart man trådte ud på gaden var det en anden sag. Gaderne var overfyldte og beskidte. Regnen fra i morges havde ikke gjort det bedre. Det lyste ud af os at vi var turister og Stephan havde rådet os til ikke at finde hverken telefon, penge eller kamera frem mens vi gik der. Desværre, for jeg ville dælme gerne have filmet det kaos. For mig var det spændende og mindede lidt om Nepal på en lidt mere lovløs vis. Far synes også det var spændende, men mor og Thomas var ikke begejstrede. Jeg var den eneste som købte noget. Et par trådløse hovedtelefoner. De var billige så nu må vi se om de virker når jeg kommer hjem.
Efter en time i hurlumhej byen gik vi retur og Stephan var selvfølgelig på stedet. Mor var vidst glad for at kunne hoppe i sikkerhed i bilen. Jeg var stadig bare træt af at vi nærmest ikke havde noget med derfra. Ikke engang et stempel. Vi kørte retur til det mor nu betegnede som civilisationen. Det gjorde hun ellers ikke igår, men sammenlignet med Ciudad del Este var Brasilien nu helt moderne i hendes øjne. Tør slet ikke tænke på hvad hun ville havde sagt til Kina eller Nepal!! Grænsen var igen bare at krydse nogle bevæbnede vagter og en bro. Så var vi igen i Brasilien. Endnu et stempel ved grænsen og så videre til Argentina. Inden Argentinas grænse blev vi sat af ved duty free shoppen hvor vi på noget mere civiliseret vis kunne shoppe de kendte mærker vi kender, og være sikre på at de samtidig var ægte. Det var et moderne center. Dyrt, moderne og rigtig snobbet. Ikke lige min kop the. De andre synes det var alletiders bortset fra de høje priser. Vi købte ikke andet end småting men fik tilgengæld en fin frokost midt i det hele. Stephan hentede os nogle timer efter og kørte os tilbage til junglen. Her besøgte vi Mercure hotel som var meget luksuriøst. Den flinke mand Lukas viste os rundt og vi fik lov at se diverse værelser og spa og pools. Der var ikke så meget at rafle om for de andre så jeg fulgte med. Vi suste tilbage på La Canterra og mens mor og Thomas pakkede forklarede vi stedet at vi flyttede. Det var de kede af men der var jo ikke noget at gøre ved det. Efter en hurtig oppakning kørte vi retur til Mercure og blev tjekket ind i luksus.
Om aftenen spiste vi igen ude. Den restaurant vi havde valgt var lukket så Horasio valgte hans personlige favorit midt i byen. Det var et fint sted med live musik udendørs. Vi fik drinks og god mad og jeg sprang ud i at smage den argentinske specialitet Pacu som er en flod fisk i familie med piratfisken. Det smagte fantastisk godt og blev serveret med bagt græskar og ærter. De andre prøvede også nye ting men uden succes. Vi kørte retur ved 22 tiden. Alle var trætte!
- comments