South America 17/06: Sikke en nat. En ordentlig omgang maveonde. Jeg fik sovet, men vågnede med mavekramper og sådan en omgang som man nu nok skal have når man er langt sydpå. Kom alligevel afsted og fik pakket og tog en flaske vand med. Ville være sikker på ikke at dehydrere. Mor og far var på pletten, og vi kørte sammen ud til Anhembi for at hente Thomas. Han var ikke klar da vi kom. Der var et værre virvar af mennesker som jo selvfølgelig skulle hjem nu konkurrencen var ovre. Surprice! Jeg blev i taxien, mens mor og far smuttede ind på Thomas´ hotel. Set i bakspejlet var det en rigtig dårlig idé. Jeg var skidt og alene med al baggagen og taxa manden måtte ikke holde hvor han gjorde. Kaos! 15 min gik og de var ikke at se. Taxaen kørte! Jeg gjorde ikke mine til noget. Men da han svingede ud på den store vej blev jeg bange og sagde STOP. Han var sur og ret ligeglad, men da jeg hidsede mig op og blev noller indvilgede han i at vende om. Retur til holiday inn. Her kom far, og først nu fik han en besked om at der lige gik 5-10 min. Taxamanden holdt ind og vi ventede. Igen. 10 min gik og endelig kunne vi se dem. Han samlede dem op og nu var vi så på vej til lufthavnen. Jeg sagde ikke noget til de gamle. De havde travlt med Thomas og der var sådan set heller ikke grund til det. Det gik jo.

I lufthavnen gik det lidt bedre. Min mave var ok, ikke god, men ok. Vi fik tjekket os ind derude da jeg havde haft bøvl med at gøre det på nettet fra hotellet. Det gik fint og igen var det super service med TAM. Vi gik ovenpå igen og fik et par cheese burgere fra Mac D og mor og far fik en starbucks til. Her måtte jeg så sande at mad nok ikke var den bedste idé. Det satte gang i maven igen og jeg måtte rende og rende. Det resulterede i at vi kom noget sent i Security og måtte spæne igennem. Det gik (pyh) og vi nåede lige ud som de sidste til boarding køen. Ud i flyveren som var stort set magen til den vi fløj med til Rio bare nyere. Airbus 321. Vi fik fine pladser på række 2 og 3, og mor kom til at sidde ved siden af en sød kiwi dame som også havde været til WorldSkills. Turen var rigtig fin. Vi bøvlede lidt med noget klarlufts turbulens men det gik ok for det var kun halvanden time ca i luften. Vi fik lidt oste snacks på bedste brasilianske maner og vand. Kort før landing fløj vi over junglen og kunne se støvskyer i horisonten. Det var vandfaldet. Vi fløj lige ved siden af det! Holy moly det var stort og vi sad perfekt til at se det hele. Landingen var fin, men den korte landingsbane gjorde bremsestykket meget kort og brat. Lige som på Fæøerne. Flyveren brugte heeele landingsbanen og da vi drejede af var der kun et drop! Da vi kom ud var der meget varmt og fugtigt. Rigtigt jungle klima. Vi kom ind i den mellemstore lufthavn og fik vores tasker rimeligt hurtigt. Jeg var helt forbavset over hvor stor den egentlig var eftersom den ligger midt i en fredet jungle. Bagefter ud til vores taxa mand Stephan som ventede på os i ankomst hallen. Han havde en stor mini bus med og vi kunne sagtens være der. Han talte lidt engelsk og kørte os fra Foz do Iguazu i Brasilien over grænsen til Argentina. Først igennem grænseovergangen fra Brasilien, stempel, så over broen hvor man officielt krydser grænsen og så over den argentinske grænseovergang, stempel. Midt På broen gjorde vi holdt i det fine vejr og så alle tre grænser. Brasilien th, Argentina tv og Paraguay lige fremme. Stephan pegede og fortalte. Vi forstod ca 40% af det. Fra den argentinske grænse kørte vi ca 10 min på asfalt inden vi drejede ind ad en rødsandet grusvej. Ind i junglen. Der var et godt stykke ud til La Canterra jungle lodge og da vi ankom trængte vi vidst alle til at komme ud. Vi checkede ind og kom på værelset med wifi og det hele. Poolen så fin ud og restauranten duftede dejligt. Vi boede også dejligt med høje senge og altan. Lydene i skoven gjorde det meget autentisk selvom det stadig var komfortabelt, ja egentlig for mig luksus. Vi aftalte at tage en tur ind til byen Puerto Iguacu (man staver det med Z i Brasilien og C i Argentina) om aftenen. Vi ventede på bilen ved poolen og så nogle fine røde og sorte fugle fise ud af ind af nogle reder de bygger i enden af palmebladene. Skægge små ting som lavede en hulens larm.

Taxamanden var forsinket. Hans corolla var brudt sammen ude i junglen så der kom en anden. Vi kom nok først afsted ved 19-20 tiden og her kørte vi med Horasio. En gammel flink mand. Han kørte os ud til et udsigtspunkt i Puerto Iguacu hvor man kunne se punktet hvor floden Iguacu deler Agentina og Brasilien og denne flod støder så til floden Panaba som deler Paraguay fra de andre to lande. Sjovt at se. Her havde samlet sig en folk indianere som solgte diverse håndlavede ting. Jeg købte en fløjte og mor et armbånd. De var søde, og ingen forstod et kvæk af hvad de sagde, men vi forstod alligevel at handle med dem. Imens vi gik her blev det mørkt og vi gik derfor retur til Horasio som kørte os ind til centrum. Her kom vi af i selvskab med et kort så vi kunne finde den restaurant La Canterras personale havde anbefalet os. Vi mødte en lille sort hund på vejen. Han ville SÅ gerne kløes på maven og fulgte os da vi fortsatte. Han sprang afsted og samlede en lidt større brun hund op på vejen som han tumlede afsted med foran os. De fulgte fortsat med os efter de havde fået lidt mere klap og kæl. De var forfærdeligt beskidte, men i god stand. Klør og ører var pæne og de var ikke tynde. De fulgte os helt ind til vi gik ind i en butik. Her fik vi postkort og lidt aircon til far som havde det svært med varmen. På vej videre var der et godt stykke vej både op og ned ad en lang vej nordpå i byen. 8 blokke og så til venstre. Her føltes det lidt som om vi var i udkanten af byen men stedet var alligevel helt vildt pænt og civiliseret. Et grill sted med kød som hovedattraktion. Far var dårlig. Meget dårlig tror jeg. Vi fik en plads på det koldeste sted men det så ikke ud til at blive bedre. Vi fik vand og cola og besluttede at vi lige så godt kunne spise her for ellers skulle vi jo spise på hotellet. Far og jeg fik grill kylling og mor og Thomas fik bøffer. Far fik det lidt bedre efter mad og væske men det var stadig ikke optimalt så vi tog bare tidligt hjem.