South America 15/8: Endnu en tidlig morgen. Uret ringede kl 04.45 for at det hele kunne nås. Vores taxa mand fra den første aften i Rio ventede på os til tiden kl 05.30 og vi blev kørt i lufthavnen på igen tid, både pga minimum trafik men også fordi den lille mand kørte herre hurtigt. Så hurtigt at vi måtte bede ham sætte farten ned flere gange. Han forstod det heldigvis godt. I lufthavnen var check in hurtigt overstået og taskerne blev også afleveret. Vi fik en cola og en kaffe mens vi ventede ved gaten, og brasilianerne fik deres osteboller. Flyve turen retur var mindst lige så fin og punktlig som da vi tog afsted. Take off lidt før tid, lidt hopla da vi lettede og så ellers 45 min flyvning med turbo servering og landing 20 min før tid. Kufferterne kom igen nærmest inden vi var klar så vi var lynhurtigt ude. Sussi, Pouls kone stod og ventede på os og Poul var klar lige ude foran med bilen. Sammen Kørte vi igen ind mod Anhembi park for at se opløbet af WorldSkills. Kl. 10 ca var vi derude of fik parkeret bil og registreret os. Vi tullede lidt rundt da vi ikke var helt med på hvor vi var, men fandt rimelig hurtigt ud af retningen hvor Thomas var. Ude i den store bagerste hal. Derude kunne vi se alle træ-håndværksfagene arbejde. Thomas og hans kammerat Peter, hver i deres snedker fag. Kl 11.30 fik vi lidt at spiste og lod Thomas i fred da det er lettest for ham at koncentrere sig når folk ikke ånder ham i nakken. Kl 12.30 blev Peter fløjtet af og derefter Thomas kl 13. Så var konkurrencen slut og de havde brugt deres tid.

Efter opløbet forlod vi Thomas og Anhembi for at give dem ro til at pakke sammen. Resultaterne ville uanset hvad først komme senere, dagen efter. Poul og Sussi kørte os til vores nye hotel på Oscar Freire, Sao Paulos dyreste gade. Vi havde besluttet at opgradere til et andet område. Jeg havde egentlig også forudset hjemmefra at mor og far ville kunne lide det omåde, men det var der ikke noget om før Poul havde sagt det samme. Vi skiftede til Regent park hotel, som var et højt lejlighedshotel, med god service, pool på taget, fitness og sauna. Her fik vi hver en lejlighed på ca 60kvm! Bagefter klædte vi hurtigt om og gik efter kaffebaren som vi tidligere havde været på med Poul og Sussi. Her fik jeg igen min fede varme chokolade drik, mor og far fik kaffe og Sussi og Poul fik lidt mad. Dejligt sted.

Efter måltidet gik vi hjem til Poul og Sussi for at Poul kunne klæde om til løbetøj. Han og jeg ville nemlig ned og løbe i Ibirapuera park. Mor, far og Sussi gik med derned, og det var nok smart nok lige at få lagt den fede chokolade bag mig inden strabadserne. Sussi, mor og far gik én vej rundt om søen og vi løb så modsat så vi kunne se hinanden når vi passerede. Jeg var flyvende. Gode ben og heldigvis ingen sidestik selvom vi startede hårdt ud med 5,30 min. pr. Kilometer. Vi fortsatte tempoet og zigzaggede mellem Parkens mange fodgængere, cyklister, motionister, børn, hunde, power Walkere og andre løbere. Det var sjovt med lidt udfordring både på tempo men også de mange forhindringer og indtryk gjorde turen mega sjov. Tempoet blev ikke sat ned, jeg ku godt! Første runde og dermed de første 3,15km. Næste runde var hårdere. Ihvertfald den sidste halvdel. Poul pæsede mig for at vi holdt tiden. Jeg kunne ikke helt følge med ham på den sidste 200m men kom alligevel i mål uden pauser og med en gns hastighed på 5.29 min pr kilometer og 6,3km tilbagelagt. Vi gik lidt for at få styr på vejrtrækningen og den tørre luft. Det var halv varmt men det var egentlig mest den tørre luft som gjorde det træls. Mor, far og Sussi kom med vand da vi mødte dem og det var kærkomment. Vi gik retur sammen med dem og sendte Sussi, mor og far med taxa fra parken og hjem. Poul og jeg gik. Vi snakkede hele vejen og jeg fik instruktioner så jeg kunne finde helt hjem da vi skiltes. Der var lidt gadesælgere på vejene nu. Tusmørket kom så småt og jeg besluttede derfor at løbe resten af turen hjem. Så spændende er det heller ikke at gå tur i Sao Paulo med sig selv kl. halvmørkt. Det gik let. Lige ud og så højre og venstre. Snart var jeg på Oscar Freire og åndede lettet op. Hjem på hotellet for at komme i bad. Jeg var hjemme ca kl 18 og kl 19.15 var der så afgang igen fra hotellet til en restaurant lidt længere nede ad gaden. Peter og Thomas var med og vi var alle i vores stiveste puds. Vi skulle spise på en af Sao Paulos bedste restauranter. Den er bygget op omkring et kæmpemæssigt figentræ, hvis grene strækker sig ind midt i det hele. De har en fastansat biolog på stedet, blot for at passe træet og sørge for det ikke går ud. Her fik vi en Caipirinha og en masse lækre appetizers. Vi var nok en 50 stykker incl Poul og Stina fra konsulatet. Vi fik palmemarv til forret, en kæmpe steak af eget kvæg opdræt til hovedret og så ellers en koloenorm dessert buffet til at slutte af på. Jeg spiste til jeg blev dårlig af både chokolade mousse, belgiske chokolademuffins og creme brullé. Hovsa:-) Som kronen på værket tog vi, Poul, Thomas, Peter, Peters forældre, mor og far, jeg og Hanne og Pia ud for at få en brasiliansk øl, Bohemian beer, inden vi gik i seng.