South America 11/8: Det der med tidsforskel, det bliver aldrig mig. Rodede rundt i løbet af natten. Kl 03 var jeg frisk og sov ca 15 min ad gangen ind til kl 04. Derefter sov jeg til kl 06 og besluttede at stå op. På badeværelset opdagede jeg at jeg faktisk havde en ret god udsigt. En baggård men alligevel med nogle fine bygninger og bjerge i baggrunden. Her kunne jeg så se solen stå op stående på tæerne med næsen hvilende på det åbne vindue ved siden af mit toilet. Jeg trænede derefter så godt jeg nu kunne med de medbragte elastikker kombineret med madrassen. Det gik. Et bad og nyt tøj og så var der dømt morgenbuffet. Det var en stor og broget omgang. Heldigvis med masser af pålæg og grove havregryn. Scrampled eggs var der også samt frugt og kage. The og kaffe var der imidlertid ikke noget ved. Selvom de er verdens største eksportør af kaffe så duer de ikke til at brygge den!
Efter maden gjorde vi os klar til at spadsere en tur ud i Sao Paulo. Byen emmede af liv. 23 grader og fuld sol men en let vind og den lave fugtighed gjorde det yderst lækkert. Byen var knapt vågnet og da vi nåede ind til et mindre shopping center (6 etager) måtte vi stadig vente på at butikkerne åbnede. Her var en nike store som jeg købte lidt i, men priserne er ikke vildt lave så der er ingen grund til at gå amok hernede. Bagefter slentrede vi rundt og så teatret og andre små gader med mange forskelligartede folk. Tiggere, forretningsmænd, reklamefolk, kinesere, turister og ja hjemløse og suspekte typer. Vi styrede mod området kaldet Sé i hjertet af Sao Paulo, og på vejen fik mor sig en tandbørste. Vi fandt Sé ret let. Her ligger Sao Paulos store flotte katedral med kopper tag. Pladsen foran huser en lille park og en plads med palmer og en masse hjemløse mænd, damer og få hunde. Kathedralen er enormt imponerende. Både ude- og indefra. Vi sad lidt derinde og mærkede stemningen. Her mødte Poul Bligaard os og vi fik en sludder mit i herligheden. Der stødte en gruppe danskere til os kort som også var der for Skills så her kunne Thomas igen komme på tapetet!

Ude i solen igen tog Poul os på en omgang eftermiddags-SaoPaulo-sightseeing-for-begyndere. Vi bevægede os retur gennem midt byen og så forskellige statsbygninger og børser inden vi stoppede for en kort bemærkning på et beef house. Her fik vi noget lækkert kød fra grillen og en øl. Poul fortalte historier og vi beundrede udsmykningen på stedet.
Eftermiddagen brugte vi sammen med Poul på 25 Marts gade hvor det lokale krejlermarked holder til. En meget stejl San Francisco ala gade leder fra forretningsområdet til et cirkus af handlere og højtråbende sælgere. De sælger ALT! Ja jeg tror endda de sælger deres bedstemødre! Læder, hatte, smykker, powerbanks, grønt, balloner you name it! For os trykhedsnakomaner var det ret grænseoverskridende at gå der midt i virvaret af brasilianere på en beskidt gade. Vi var nok lidt parnoide. Poul grinede ihvertfald når vi ikke lige lagde mærke til det. Det gik fint. Vi svedte ved det men det gik utroligt ubesværet. I bunden af 25 marts gade fandt vi det mere afdæmpede og overdækkede municipial market. Et mad marked med alt hvad kokke-hjertet kan begære! Kød i alle udskæringer, ja selv indmad, testikler og ko klove. Grønt som jeg ikke engang har set i en bog og krydderier med fantastiske dufte som næsten sveg i næsen. Jeg har aldrig i mit liv set så meget forskelligt samlet på ét sted! Og ej heller så mange farver! Her gik vi længe! Det tog tid at samle alle indtrykkene. Poul fortalte og fortalte og vi smagte på diverse frugter som blev langt op i ansigtet når de meget tydelige turister kom frem mellem boderne. Taste - very delicious. Yes yes... Vi kendte ikke engang navnene på dem og vi troede blindt på at alt var spiseligt.

Efter den store kulinariske oplevelse gik vi videre nordpå mod det japanske område af Sao Paulo Liberdade. Det siges at der bor en japansk befolkning her på over 1 million ud af Sau Paulos i alt godt 20 millioner indbyggere. Byen i sig selv er på størrelse med Fyn og ingen ved præcist hvor mange der egentlig bor i byen. Tager man alle sub-ubs med nærmer det sig 30-40 millioner!

På vejen til Liberdade så vi bygningen hvor byen Sao Paulo i sin tid startede. En smuk hvid bygning med blå vinduer som taget ud af en Zorro film. Den er selvfølgelig blot et museum nu, men som vi stod der og beundrede den i slen var den noget større for os. Liberdade så vi fra bagindgangen så at sige. Vi gik en kort tur da der ikke var det store at se. Hurtig beslutning blev taget da vores tid efterhånden blev knap - vi tog en taxi hen til det lidt finere Jardim område af Sao Paulo. Her besøgte vi det danske konsulat hvor Poul arbejder som vise-konsul. Vi hilste på Konsulen Eva og så Sau Paulo oppe fra fra 19. etage oven på konsulatet. Fra konsulatet gik vi på kaffebar. En upper-Class kaffeklub med brasiliansk brygget kaffe og verdens sejeste varm-chokolade! Chokolate Swiss! Den tog mig med storm og skal smages for yderligere forklaring (et hint: skeen kunne stå selv midt i kobben) :)

Da klokken efterhånden var mange tog vi fra kaffebaren hjem til Poul for at skifte til vores røde, danske poloer beregnet til WorldSkill-purposes. Nu galt det så åbningsceremonien! Afsted i fuld 4-spring til the Dome i udkanten af den store park. Her kom vi ind sammen med resten af det danske support team. Fandt pladser sammen og afventede. Brasilianere er altid sent på den, og i aften var ingen undtagelse. Vi skulle igang kl 19, men den var tættere på 20 da de endelig fik rubbet neglene. Det var spændende at se de mange teams præsenteret. 59 lande, 50 discipliner og ca 1200 deltagere. New Zealand lavede deres kodylt seje Haka dans og det gav et gib i mig af stolhed over den nation! Jeg følte mig næsten halvt kiwi. Efter præsentationen kom en massere taler. Mest på brasiliansk og stort set en gentagelse af de samme fraser samt lykke og held, tillykke og hvor det fedt, godt fantastisk osv. Mor og jeg var da godt brugte og fik os en morfar eller måske to hen ad vejen. Efter ceremonien fulgtes vi kort med Thomas ud inden vi fik en taxi retur til hotellet. Her tog vi på juice baren som lå lige over for hotellet. De var ved at lukke men kunne stadig lige klare et par pizza slices, vand og kaffe. De var enormt søde i det hele taget. Super humor, og selvom ingen af os forstod et klap af hvad de sagde følte vi os godt underholdt. Vi lærte dem nogle danske ord, og de lærte os nogle brasilianske. Bagefter var det blot at sige godnat!:-)