Eftersom vi har en del problemer med internettet, kommer bloggen til billederne foerst nu :)

Da vi stod i lufthavnen mandag morgen, og indsaa at det var vores fly der hed AY666, skulle vi tage os gevaldigt sammen for at ligge al overtro paa hylden. Heldigvis gik alt i skoenneste orden, og vi blev kun en time forsinket fra Helsinki.

Osaka lufthavn er en oe for sig selv, saa efter ankomst maatte vi en times koersel i bus for at komme til fastlandet og byen Kobe hvor vi skulle bo hos Nahoko. Trods vi koerte langs kysten hele vejen, var udsigten langt fra den bedste. Overalt var der fabrikker og byggepladser der dominerede udsigten. Nahoko fortalte i denne sammenhaeng at fordi Japan er et forholdsvis lille land til deres 130.000.000 indbyggere, var man noedsaget til at bygge opad. Stoerstedelen af de motorveje vi koerte paa, var derfor kaempe maessige broer der strakte sig over og igennem byen. Hun fortalte endda at man var begyndt at bygge "skralde-oer" af menneskernes affald. Oer der bliver bygge som en slags tilkobning til kysten, og som paa denne maade har den effekt at ryde affaldet "afvejen", samt at skabe mere plads til befolkningen. Denne metode er saa udbredt at HELE Kobe lufthavn er placeret paa en saakaldt skralde oe. Nyttigt - men absolut ikke miljoe venligt!

Efter en lang flyvetur ankommer vi endelig til Nahoko's (super seje og hoejteknologiske lejlighed). Her smidder vi taskerne og drager saa ud for at udforske Kobe. I Kobe fik vi anbefaldet at proeve den japanske Lunch Box, bestaaende af fisk, ris og groentsager (se billede). Dette var noget af en oplevelse, men Louise var sej og spiste alt - selv den raa fisk med blod paa ;) En myte lyder som foelgende: Idet du skal dele dine spisepinde, hvis da den venste bliver stoerst, elsker du en. Bliver den hoejre spisepind stoerst, elskede du en. Udfaldet blev at Louise elsker, og Carina elskede. Hvilket jo egentlig stemmer ret godt overens med virkeligheden. Heldigvis for Carina laa The Tempel of Love - Ikuta, midt i Kobe centrum, hvorfor vi selvfoelgelig straks drog mod dette. To buk, to klap, og et ring med　klokken efter, og saa skulle Carina's kaerlighedsliv vaere sikret i fremtiden... spaendende?!

Efter et par timer med vandren rundt i byen, kunne Carina pludselig maerke jetlagget! Resultatet blev fire timers "powernap", mens Louise og Nahoko gik paa cafe. Til aftensmad lavede vi Nabe, en kendt japans gryderet med kylling, foraarsloeg, kaal, boennespirer, svampe og nudler. Derefter gik vi bogstaveligt talt i gulvet, og sov fantastisk - der var nemlig varme i ;)

Naeste morgen skulle Nahoko til eksamen, saa vi besluttede at vi sagtens kunne se byen paa egen haand. Hvad vi dog ikke havde taget hoejde for var, at butikkerne i Japan har meget laenge aabent, og derfor ogsaa foerst aabner ved 11-12 tiden - THANK GOD FOR STARBUCKS!!! Resten af dagen tilbragte vi sammen med Nahoko i storbyen Osaka, hvor vi blandt andet saa Osaka's mest beroemte sted, en vaeg fuld af billboards. Vi gik i gaderne og kom heldigvis forbi den enorme Hello Kitty forretning, paa hele 4 etager. Vores boern i boernehaven bliver bare doed misundelige! ;) Sidst men ikke mindst saa vi den kampe bygning Sky Tower, som symboliserer Osaka's fremtids visioner (se billede).

Torsdag tog vi med toget i halvanden time for at komme til Nahoko's hjemby Nara. Her kunne vi for foerste gang maerke turismen, eftersom Nara bl.a er kendt for sine mange flotte templer. Todai-ji templet besidder Japan's stoerste Buddah, og stoerste samt aeldste port. Denne port er registreret som en af verdens skatte. Efter at have boet i storbyen de foregaaende dage, var det en hel ny oplevelse at gaa rundt i Nara's naturrige omgivelser. Byen er spaekket med parker, og fritgaaende raadyr (et meget helligt dyr i Japan). Overalt paa gader og straeder kunne man klappe, fodre og beundre de mange bambier. Det haender at gaderne til tider bliver lukket, saa dyrerne frit kan krydse vejen. Paa vej mod et af templerne moeder vi en flok skolepiger paa udflugt. I Japan faar man engelsk som 15 aarig,　men eleverne har meget daarlige muligheder for at proeve deres engelsk i praksis. Derfor var vi glade for at kunne hjaelpe dem med et engelsk skoleinterview. Som tak gav de os en Crane - en papir fugl der staar for fred :)

Vi havde et saerdeles behageligt ophold hos Nahoko's foraeldre - men den historie faar i foerst naar billederne dertil bliver oploaded :) Vi hoeres ved om nogle dage - tak for jeres soede beskeder!